Da vi overtog ejendommen, var tilbygningerne i rigtig dårlig stand. De bar præg af, at de ikke var blevet vedligeholdt i mange år. Særlig bagsiden af stalden var/er i sørgelig stand. Vi har haft fagfolk ude og rådgive os, og da vi helst vil gøre ting selv, så forsøger vi nu at gøre noget ved.
Alle løse fuger er blevet kradset ud og fuget på ny Mursten er skiftet, hvor det var nødvendigt. Sidste år lavede vi ny port (den sorte), da den anden ikke kunne mere. Der er to mere, som skal skiftes, men om vi når det i år, vides endnu ikke. Derudover har vi gravet soklen fri, og nu skal vi så lige finde tiden til at pudse den.
Derefter er det meningen, at der skal være en halv meter med grus langs væggen. Grus og græs skal adskilles med en kantsten. Sidste sommer fjernede vi al betonen der lå langs stalden i 4-5 meters bredde, og fik samtidig lavet (midlertidig) tagrende af nogle rester samt drænet langs hele stalden.
Derudover er vi i gang med at lave vinduer, som flere steder er meget tiltrængt. Indtil nu har vi sat plexiglas op bag vinduerne for at holde vejr og vind ude, men nu skal der nye vinduer i træ til. Der er seks vinduer, men om vi når dem alle, det vil tiden vise. På sigt skal taget skiftes, men det kan godt holde nogle år endnu.
Der, hvor der på billedet herover, er mursten i soklen, skal jeg have lavet en bænk, som kan stå i gruset. Det passer nemlig med, at det er lige over for hønsegården, og det er noget så fornøjeligt at sidde og kigge på hønsene - ren tidsfordriv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.
Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net