Men stress er en svær størrelse. Ofte bliver svaret, at det går bedre, og det er ikke forkert. Men det er jo også langt fra så simpelt.
Jeg har kun ganske få fysiske symptomer tilbage - og det er jo positivt.
De sidste symptomer fylder meget - negativt
Jeg har flere gode dage end dårlige - positivt.
Jeg fungerer ikke på de dårlige dage - negativt.
Jeg glæder mig til at komme tilbage - positivt.
Jeg gruer for at komme tilbage og falde ind i de gamle vaner - negativt.
Men der er en plan. Og jeg har heldigvis en forstående arbejdsplads, som er klar til at lave de ændringer, der skal til. Og ikke mindst er forstående over for en langsom start.
Jeg skal opereres i knæet den 6. oktober, og i uge 43 begynder jeg på arbejde igen.
Ganske få timer to gange om ugen til en start. Holder planen, så er jeg på fuld tid til februar, men jeg kan fornemme på jobcenter, læge og arbejdsplads, at planen nok er lidt for optimistisk.
Men der er plan - og er der noget, jeg er tilhænger af, er det planer. Og denne er lagt ned til minuttet.
Jeg glæder mig - tror jeg....
billede lånt her
Vi har haft rigtig mange stress-ramte her på min arbejdsplads. Det eneste jeg vil sige er, at du SKAL huske at gå til tiden - kun være der ift. det aftale i planen. Det tager let overhånd fordi de fleste tænker, at man da lige kan blive en halv time mere. Lad være - det er mit bedste råd. Og husk at der i tiden også er tid til at snakke med andre, selv om arbejdsindsatsen så ikke er så voldsom stor - og deter helt ok. Kh. Birgitte
SvarSletJeg ved det, og der er en, der skal sørge for, at jeg tager hjem til tiden - hvis ikke jeg selv husker det!
SletJeg tror desværre, at vores branche - vi er i den samme - er meget ramt. Besparelser på effektiviseringer på besparelser har ikke gjort det nemt, og det bliver ikke bedre, så længe befolkningens - og nogle politikeres - holdning er, at den offentlige sektor er for stor. Desværre glemmer man, at den sektor også består af mennesker og ikke super-mennesker, som ingen øvre grænse har for arbejdspres...
Faldt lige over denne post - har ikke fulgt med i dit forløb. Men vil bare fortælle at jeg for 4 år siden væltede totalt af stresse med primært fysiske symptomer (bl.a. føleforstyrrelser). Jeg faldt simpelthen om til sidst. Trancendental Meditation blev min redning og her 4 år efter bruger jeg det stadig og har - bl.a. ved hjælp af meditation - holdt stress på afveje. Men det jeg egentlig ville skrive, var et råd jeg fik fra en psykoterapeut som egentlig bare var en del af en større sammenhæng, men som blev en stor hjælp for mig ift. frygten for at komme tilbage på job. "Det handler ikke om, hvornår du kommer tilbage på arbejde, men HVORDAN du kommer tilbage". Og for mig blev det billedligt noget jeg brugte. Det var svært at komme tilbage og være "en anden mig" på jobbet, men jeg holdt fast i de nye vaner, Og forandringen var absolut meget større inden i mig end for mine kollegaer. Mit råd er - husk at holde fast og finde ro og respektere de aftaler du laver med dig selv - så er jeg sikker på at du nok skal finde balancen. Og baby-steps ud i verdens kaos, travlhed og larm. Min oplevelse var forfærdelig og processen hård, men med frygt for at sende en kliche afsted, så er jeg komme stærkere ud på den anden side og har formet mig et skønt (arbejds)liv på baggrund af mine oplevelser. Og til det absolut bedre og stærkere....Jeg håber, du finder DIN vej. Der er en vej ud af stress....dont doubt that
SvarSletTak for din kommentar, Helle!
SletJeg tror, du har fuldstændig ret i det, du skriver. Og heldigvis har jeg en arbejdsplads som også mener, at hvordan er vigtigere end hvornår.
Jeg er ikke ude på den anden side endnu, men jeg tror også, at man lærer en masse af sådan en omgang. Det svære er så, at omsætte det man har lært til noget bedre, fornuftigere. Og det håber jeg, at jeg er i stand til...