søndag den 27. september 2015

En hurtig weekend...

Nogle weekender smutter bare forbi.

Og jeg ved godt, denne ikke er smuttet helt endnu, men om lidt drager teenageren og jeg til det fynske for at se på efterskoler. Og når vi kommer hjem - ja så er weekenden smuttet forbi, og vi skal forberede til hverdagen i morgen.

Men i går fik jeg da lavet lidt. Foreksempel hindbærmarmelade for første gang. Ungerne plejer at spise dem alle, men i går lykkedes det mig at gemme nogen :-)

 
Til gengæld gider de ikke blåbær mere. Vi har haft og har så mange, at det blev til marmelade af et kilo.


Fredag eftermiddag stod den på indkøb af vinterstøvler til alle tre unger. Samtidig er teenagerens kondisko ved at være slidt op, så der måtte et par overgangssko til også.

Hold nu op - sikke en udskrivning. Man får ikke mange sko for 2500 kr. Jeg synes, det var dyrt sidste år, men i priserne har lige fået en tak mere op i år.

  
Men i aften når jeg kommer hjem og forberedelser til i morgen er overstået, vil jeg indfinde mig på sofaen med denne æske - med mindre manden kommer hjem fra vagt meget før os. Så må jeg drømme mig til smagen....


9 kommentarer:

  1. Du er blevet snydt.....der mangler en chokolade i æsken;) Vi har også været på tur til Fyn i dag for at tjekke efterskoler ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja manden var naturligvis nødt til at smage, hvad han havde købt til mig-:)
      Der var skønt på Fyn i dag - blev I klogere?

      Slet
    2. Jeg ville nok have smagt på lidt flere for at være meget sikker på hvad jeg havde købt:)
      Vi blev heldigvis meget klogere og der blev afleveret en tilmelding til Ryslinge efterskole. Mindste-teenageren landede lige midt i kunstlinjen-himlen og så grænseløse muligheder for alle genrer af krea stuff i et HELT år! Det bliver jo så først i næste næste skoleår, da det er 10. klasse og hun kun går i 8. nu.
      Fandt I det rigtige?

      Slet
    3. Ja han forstod at begrænse sig:-)
      Det må være dejligt at have det på plads.
      Vi blev i hvert fald klogere - vi var to steder. Og her vandt Glamsbjerg (kokkelinie) klart over Skanderup. Også i 10. kl, og han er jo kun 7. klasses elev nu - så vi har lidt tid at løbe nu endnu.

      Slet
  2. Hvor købte du skoene? Ligner noget jeg godt kunne bruge til min 10-årige :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. De to kasser (str 46 til teenageren!!) til venstre er fra Deichmann, mens de to til højre er fra Skoringen. Den forrest til højre er til mellemmanden på 11år - der er nemlig lynlås i udover snørrebånd.
      Mindstemanden har aldrig haft andet end Ecco og nægter at prøve andet:-)

      Slet
    2. Tak Susanne - vi må i Ecco :-)

      Slet
  3. Lækre sko:) Vi køber så vidt muligt sko i England når vi er der. Det er meget billigere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Smart at købe, hvor de er billige - vi kommer desværre ikke så ofte til England:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net