Ferie...

Vi holder ferie. 

Yderst tiltrængt efter et forår med travlhed og konfirmation.

Så nu maksimal afslapning et par uger mere...

Alderen med staudebed...

Ifølge vores nabo har vi nu nået en bestemt alder, nemlig alderen der hører til staudebed.

Jeg anede ikke, at det var en alder, men hey, jeg er ligeglad, for nu har jeg et eller vel egentligt flere staudebed - og et skyggebed langs hækken. Og det bliver så godt,,,

Nu skal vi så have lært kattene, at de ikke behøver at være i bedene, men det kniber lidt med at forstå det...

Sorry for billed spam...

Der er stadig behov for...

Afslapning ind i mellem. Og da hænderne stadig ikke kan meget om aftenen, ja så bliver det puslespil, der bliver brugt som afslapning...

Men motivet kan jo godt være noget håndarbejdsrelateret...

Frem med skovlen...

Godt og vel 350 stauder og græsser er ankommet og smidt i jorden. 

Og så var det faktisk okay, at det ikke var den varmeste weekend...

Nu vander vi så - og vander...

Alle veje fører vel til Rom...

I maj måned gik vi i gang med det kommende område med staudebede. Og i stedet for at fjerne al græs med det samme, startede vi med at fjerne græsset, hvor der skulle være bede og sætte stål kanter op. Derefter blev bedene fyldt op med jord...

Derefter blev græsset fjernet fra gangene, og der blev kørt stenmel ind og stampet...

Det betyder, at al græsset er gravet op med håndkraft - ungernes og mandens - mens jeg stønnede og svedte for dem.

Men hey, alle veje fører vel til Rom...

En møg uge slutter bedre...

Jeg er nemlig endelig gammel nok. 

Til et stik...

Lykken er...

Årets første sommerdag (ifølge kalenderen) - og den bedste is...

Nu er de ude...

Indbydelserne til husets sidste konfirmation.

En ny tegner, men bestemt ligeså god og vellignende som de andre indbydelser:

Hun kan klart anbefales: nilleskreaverden.dk

Mellem teenager i 2018:

Ældste teenager i 2016:

Lille ny beboer...

 En enkelt lille, snart stor, beboer er flyttet ind på gården.

Den nyder godt af, at den ikke skal dele mælkebaren med nogen...

På en uge har den minimum fordoblet sin vægt. Her er den under et døgn gammel...

Er det en hun, bliver den boende, men er det en han, så er der fundet nyt hjem til den...

Overflod allerede...

Det er næsten ikke til at se, at jeg har været der...

Men jeg har faktisk hentet en ordentlig stak ind. Det blev til knap 10 kg vasket og skåret rabarber til saft, sirup og kage...

Men der kan hentes mange endnu, så det er godt ungerne elsker rabarber saft...

Det er ikke så skidt, at...

At det ikke godt for noget andet.

Så jeg læser. Jeg ser jo ikke meget tv, men plejer at lave noget med mine hænder, og det er ikke muligt for øjeblikket.

Jeg når ikke Birgitte til sokkeholderne, men jeg er faktisk i gang med min ottende bog - i år. Det er nok mere end de sidste 10 år til sammen...

Jeg er ikke krimier eller spændingsromaner. Det skal være noget, hvor man i princippet kan lægge hovedet væk og alligevel fungerer det. Og så må de gerne ende godt.

Det gør de tre her. Jeg tænker, de kunne blive til nogle feel god film, og man ved - nærmest fra første side - hvordan de ender...

Hella Joof plejer at skrive nogle gode bøger. Det lever denne dog ikke op til, det var en rodet omgang -  mens bogen om Ove var okay - også selv om den ender, som den gør...

Disse to var anderledes. Den lille cafe i København var sjov og underholdende, især fordi den ganske enkelt handler om dansk hygge - og meget af handlingen foregår i København.

Ærlighedsprojektet er uden tvivl den bedste af dem alle. Den kravler under huden, og personerne roder stadig i hovedet indimellem, selv om det er et par uger siden, jeg læste den...

Nu har jeg fundet endnu en bog på hylden, men den fanger ikke rigtig, så selv om jeg læser den færdig, så har jeg kig på et par andre ved boghandleren...

"Er du ok?"

Bliver jeg spurgt. Tjaaa, ryggen slår knuder, men det kender jeg jo til. 

Værre er det, at gigten driller mine hænder. Jeg har ingen kræfter i fingrene. Og så er føle forstyrrelserne tilbage for fuld styrke. Især om aftenen og natten.

Det betyder, at jeg ikke kan ret meget med hænderne. Og jeg er rigtig dårlig til at holde hænderne i ro. Jeg har næsten altid noget håndarbejde i hænderne om aftenen. 

Og det kan jeg ikke lige nu. Det er træls. og det sætter sig i hovedet, så jeg føler jeg bliver skør - okay nogle vil sige, at det har jeg altid været, men nu mærker jeg det selv.

Men hey - det er forår (selv om vejret ikke lige er klar over det), og drengene knokler i haven, mens jeg sidder på trappen med kattene og dirigerer...

Jeg vil hellere være mere med, men sådan er det lige nu - og derfor bliver dette måske kun et enkelt pip, måske ikke...

Ingen medynk, tak - og ja, jeg kender godt diagnosen på mine hænder.

Det er forår...

I hvert fald, når man kigger på kalenderen.

Tiden flyver afsted, og selv om vejret ind i mellem minder om forår, ja, så kniber det hele lidt mere med mit skrog.

Jeg er inde i en træls periode, hvor smerterne har overtaget. Der er knap overskud til arbejdet, og det hele kræver enorm planlægning for at sikre, at hverdagen forløber bare nogenlunde. Og al den planlægning tager hårdt på hovedet, så det bliver ren overlevelse.

Jeg ved, det bare er en periode, og at det vender igen, men denne gang tager det noget længere tid end det plejer.

Og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være, hvis jeg skulle møde fysisk op på arbejde. At arbejde hjemmefra i sådan her en periode, er en klar fordel i mørket.

Det betyder også, at jeg spekulerer meget på, hvor længe jeg holder til at arbejde 32 timer om ugen. Hvor længe det fysisk er muligt, hvis livet også skal leves uden for arbejdet...

Misforstå mig ikke, jeg elsker mit arbejde, mine kollegaer, ja det hele, men min familie og jeg selv er også dele af ligningen. Og de vigtigste dele af ligningen, så vi snakker herhjemme meget om, hvordan vi skal få ligningen til at gå op...

PS: Jeg ønsker ikke ynk, det hele er ikke bare så lyserødt, som det normalt fremstår. Og så er det grunden til min lave aktivitet herinde.