Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag

mandag den 9. november 2020

En dejlig weekend...

Er ovre...

En weekend, hvor jeg i går fejrede endnu et år på kloden, og hvor jeg fik shoppet lidt med manden. Noget han muligvis gad, da han ikke var hjemme i går, men tog på arbejde, længe før jeg stod op...

Så lørdag smuttede vi en tur til Ribe, hvor landsdelens bedste garn/broderi shop ligger. Og hvor der altid er hyggeligt at være - mundbind eller ej...

Jeg skulle nemlig garn til et par projekter, som min mor skal klare. Et sjal, som hun kan nå at strikke inden foråret sætter ind...


Og så en lille nissehue til en af husets beboere, som jeg håber bliver klar inden jul...


Til gengæld stod jeg op til denne buket og skønt vejr - så gør det ikke noget, at det ikke blev fejret med hele den pukkelrygede familie. Vi tager bare revanche, når verden ikke mere er af lave...


onsdag den 3. oktober 2018

En mere til halsen...

I sommers kom jeg endelig i gang med at strikke igen efter en lang periode med svigtende kræfter i arme og hænder.

Det kræver stadig gode dage for at kunne strikke, men de er der heldigvis også.

Det betyder, at nu kan kulde bare komme an, for jeg har endnu et sjal til samlingen.


Denne gang ensfarvet blå i samme garn som tidligere.

Det er nemlig ikke så tungt at sidde med, når sjalet når mod enden...


Og selvfølgelig er der allerede to ny sjaler på pindene - man kan aldrig få for mange...


torsdag den 23. november 2017

Det luner selv...

Ja lad mig bare sige det, som det er - det luner også røven...

Og så er det ret svær at tage billeder af - mit nye sjal.

Det er nemlig ret stort 2,22 m langt og 1,12 m hvor det er bredest og dermed ikke kun luner lænden, men også længere ned 😄

Men her er det - helt sort i ganske almindelig ret strikning...




Jeg elsker dette garn, både at strikke og at bruge. Så mon ikke jeg fortsætter med det...




Billeder fra starten den 25. juni. Det tog egentlig ikke så lang tid, når jeg tænker på alle de andre projekter, jeg også har gang i...

lørdag den 30. september 2017

Håndarbejde og det der med tiden...

Det tror jeg, vi alle kender.

For mange projekter og for lidt tid. Alt for lidt tid - eller er det for  mange projekter...

Pt har jeg følgende liggende - det bare ligger og ligger og ligger...


De fire årstider i broderi...


Tubestrik og en ide med noget tæppe...


Arvestykkerne, som bare venter på at blive forvandlet...


Garn, som er klar til strik...


Mere garn klar til strik..


Stofrester, som skal forvandles til sjove ting...


Mit strik, som dog bliver længere og længere. Og som jeg dog forventer bliver færdig i løbet af efteråret..