Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

tirsdag den 1. juni 2021

Lykken er...

Årets første sommerdag (ifølge kalenderen) - og den bedste is...



søndag den 23. august 2020

De sorte bede...

De sorte bede er fulde af blomster nu. Næsten for fulde...

Til næste år skal jeg ikke så frø til 30 m2 i ét enkelt bed. Jeg kan godt spare lidt på frøene.


De kæmper næsten om pladsen, men så har jeg lært det 😏







lørdag den 15. august 2020

Man orker jo ingenting...

I den varme vi pt. har.

Det er da dejligt, at det blev sommer igen, men det lægger bare en dæmper på aktiviteten, synes jeg.

Til gengæld har jeg så fået læst lidt. 26 timer og så var den færdig...


God, let læst bog med en drejet slutning. Den endte naturligvis rigtig, men årsagen til den manglende opringning var ikke blandt mine gæt. Og det giver jo bogen ekstra stjerner i mine øjne...

Nu må jeg så i bogreolen og se, om der ikke skulle være endnu en bog, jeg gider læse nu - eller om håndarbejdet skal overtage den ledige plads i mine hænder. For jeg orker ikke lave noget, selv om der er projekter nok på matriklen...



torsdag den 13. august 2020

Efteråret er ovre...

Det føltes i hvert fald som efterår, det meste af tiden i sommerferien.

Men selvfølgelig kommer sommeren, nu hvor skolerne er starter igen. Det er vel en form for gammel normal - sådan har det været i mange år.

Og det er dejligt med varme, selv om det betyder mere arbejde med at vande...


Kattene er nu ikke helt tilfredse - eller også er de...

De sover konstant - både dag og nat. Både mus og fugle lever lykkeligt frit i øjeblikket...



Man skulle være kat...



fredag den 10. juli 2020

Så er det nu...

At bloggen går i ferie tempo. Nu står den på ferie med alt, hvad det indebærer til og med 9. august.


Hensynet til og samværet med familien skal vægtes i top, og derfor vil der ikke komme indlæg de næste uger.


Rigtig god sommer til alle mine skønne læsere.........

søndag den 21. juni 2020

Det blomstre lystigt...

Det er en herlig tid lige nu.

Alt blomstre eller er lige ved det.

Det lugter af sommerferien, ikke sandt...








onsdag den 17. juni 2020

De første er de bedste...

De første solvarme jordbær.

Snuppet og spist direkte fra bedet - det er de bedste...


Så en aftenrunde i køkkenhaven er ikke så slem...




Og der er mange jordbær på vej i bedene i år...


mandag den 19. august 2019

Ferieglimt...

I ferien var bilen til service, så mindste manden og jeg tilbragte nogle timer i et shoppingscenter i nærheden...



Vi høstede rødløg, og de ligger nu til tørre indenfor, da vejret ikke lige er til det uden for...


Jeg sendte familien på McDonalds og snuppede et par rugbrødsmadder og et afsnit af en serie...


Kattene var dovne, og det har vi også været. Lavet en helt masse ingenting - og det er faktisk sværere end det lyder...


Besøgt venner ved Hvidbjerg Strand (Børkop) og gået med bare tæer i sandet...


Jeg fik samlet et puslespil med 1000 brikker - det skal jeg gøre igen. Det er noget så afslappende...


Vi fik prøvet en masse nye opskrifter - især kage opskrifter...


Men der var også nogle små praktiske ting, så som at fuge ved terrassedøren efter vi fjernede fodlister for at fluenetsdøren kan være der...


lørdag den 17. august 2019

Det var selvfølgelig også gode stunder...

I løbet af de seks dage på Fanø, men det var som familie og indeholdt især mad oplevelser...

Der er heldigvis nogle gode spisesteder på øen...



Og vi snuppede en minigolf turnering, mens drengene selv spillede fodboldgolf...


Og så fik ungerne en time med blokart. Det var nok feriens højdepunkt for os alle, selv om manden og jeg ikke deltog. De havde en fest - det var tydeligt at høre...


Vi sluttede selvfølgelig ferien med endnu en omgang skøn mad, inden vi smuttede hjem en dag før tiden...



torsdag den 15. august 2019

Første - og sidste gang...

Vi har været en uge på Fanø.

Eller det blev kun til seks dage, så tog vi hjem - skuffede....


Der er ikke meget at se på Fanø. Jeg havde måske sat mine forventninger lidt højt, men jeg regnede da med, at der var mere end kønne, gamle huse og hyggelige gader...

Men nej, i løbet af et par dage var der set, hvad der var at se på øen. Inklusiv Fanø Museum som viste de originale Peter Plys tegninger frem.


Jeg manglede nogle hyggelige gårdbutikker på landet med kunst, keramik, brugskunst og alt andet hyggeligt (kreativt) at se på.


Om det var de bristede forventninger vides ikke, men jeg snuppede også en dag på langs med migræne lignende tilstande.


Udsigten fra sommerhuset fejlede intet, og sommerhuset i sig selv var også fint. Men rengørings-standarden er bare så langt under mit (vores) niveau, så vi startede med at gøre rent.

Reminder til mig selv: lej hos nogle på kender og hold dig væk fra de store udlejningsfirmaer inkl. Novasol. Nu er det anden gang, og rengøringen er bare ikke eksisterende...


Jeg vil gerne på ø-ferie igen næste år.

Er det tilbage til Samsø (som ikke skuffede) eller er der andre øer, der kan anbefales og kan give mig bare en lille bid af kreativt....?