I går aftes tog vi en svær beslutning. Nu er vi alle triste og tunge om hjertet.
Vi har sagt farvel til Musen/BeeBoob. Han er taget til hundehimlen for af en eller anden grund er det der, vores katte tager hen. Og nej, vi har aldrig haft hund.
Han havde været oppe at slås i weekenden. Igen. Men denne gang med et sår på størrelse med en to-krone mellem skulderbladene. Og det er et rigtig træls sted for en kat. Han kan nemlig ikke slikke sig der - kun klø sig med poterne.
Og det endte med et kæmpe sår på størrelse med en hundrede krone seddel. Og et rigtigt grimt sår. Jeg skal spare Jer for detaljerne. Men det var tydeligvis irriterende for ham.
Nu kunne vi så smutte til dyrlæge for betale dyre domme for behandling, som måske ville gavne - måske ikke, men er han jo vores lille handicap killing. Og for en måned siden stoppede han med at gå på trapper. Så vi vidste alle, hvad vej det gik. Ungerne har været helt med på fra starten, at fik han ondt - så skulle han forlade os. Dyr skal ikke lide. Og derfor.
BeeBoob, hils alle de andre i hundehimlen - vi håber, du har det godt nu!!