torsdag den 28. februar 2019

Et år siden...

Sådan et år går hurtigt.

Men det betyder jo ikke, at man glemmer. Slet ikke...


Året er gået med meget praktisk omkring svigermor. Gården er solgt, og i disse dage bliver hendes nye andelslejlighed gjort klar. Og så flytter hun fra sin fødegård - eller jo, fødegård er det jo, selv stuehuset er fra 2006.

Mange års samlermani skal sorteres, noget skal ud og noget skal med. Det er sejt, men højst nødvendigt.

Og det er især svært, når minderne om svigerfar dukker op. Nogle gange griner vi, fordi han var skide sjov, og andre gange så fælder vi sammen en tåre. Men vi fortsætter...


mandag den 25. februar 2019

Bedre sent end aldrig...

Så kom de sidste løg i krukker...

Jeg har haft flere slags løg liggende siden efteråret, og de burde være plantet for længe siden, men nu blev det altså.

Og så blev alle de krukker, der har overvintret på møddingspladsen, kigget i gennem og sat ind i vores farverige stald...

beklager billedkvaliteten

Og så skal manden lige have lavet vej til alle krukkerne nede i laden, for jeg kan simpelthen ikke komme ind og se til dem.

Men Rom blev ikke bygget på en weekend, så jeg satser på næste weekend, når manden er hjemme igen...


lørdag den 23. februar 2019

Knock out...

Det er godt nok sjældent, at jeg er forkølet med mere.

Men når jeg så endelig bliver det, så er det også for alvor. Altså ikke man flu - jeg ved godt, jeg overlever - men det er som en knock out.

For ud over snot, så er øjnene også med. Tårekanalerne er åbne hele tiden, og lys er den værste fjende.

Men godt 36 timer er tilbragt i sengen, og så er det næsten ovre. Nu driller ryggen så, for det er alt for lang tid på langs for den, men nu er jeg næsten ovenpå igen.

Lige i tide til en weekend, så jeg kan komme mig helt. Og jeg har hørt vejret bliver godt de næste dage - inden kulden vender tilbage...

Men jeg følte mig lidt som kattene her:


mandag den 18. februar 2019

Snert af forår...

Weekenden har givet en lille forsmag på foråret.

Jeg vil stadig gerne have en gang sne, men solen er bestemt også velkommen.

Med en træterrasse gør solen det hurtigt muligt at smutte uden for med bare tæer...


Og det gode vejr gjorde det ligesom nødvendigt at aflive den sidste julebelysning...


Og plante lidt forårsløg...



Krukken med mos, hvor julebelysningen stod i, får lov til at stå lidt endnu. Jeg tænker, at det hurtigt bliver et sted for kattene at ligge - så kan jeg plante i den senere på foråret...



Skimmia'en har vist haft godt af omplantningen i efteråret, selv om jorden faktisk var frossen, da det skete. Men den står flottere nu end nogen sinde...


Lidt flere forårsløg måtte til...


Nå ja, så gik den ikke længere. Kattene har ligget æblekassen i stykker. Må vist finde en ny eller noget helt andet...


Sol, du er helt velkommen i weekenderne...

lørdag den 16. februar 2019

Planlægning...

Er altid lidt mere interessant, når solen skinner...

Årets køkkenhave er under planlægning. Der skal ske nogle større ting i løbet af året. Først og fremmest skal der laves to bede (de røde på planen) eller også skal der være et stort med opdeling. Det ved vi ikke helt endnu. Men bede skal der til i "hullet". Der er konstant ukrudt i gruset, og det gider vi ikke mere.

Der udover arbejder vi på at skifte "belægningen" altså gruset ud med noget andet. Lige nu går tankerne i retning af stenmel, men vi er der ikke helt endnu. Vi er dog helt enige, om at gruset skal væk.


Gule lapper er altid godt, når man ikke er sikker på sine valg.

Flere højbede skal have mere jord på. Møget fra møddingen, fra sidst vi tømte bedene og skiftede jord, er brændt sammen, og dermed mangler der jord. Så det er det første vi (manden) skal i gang med...



De gængse frø er kommet med hjem. Nu mangler de lidt mere specielle...


torsdag den 14. februar 2019

Der er gået ferie i den...

Og det er egentligt helt okay...


En hel masse tid tilbringes faktisk her - på sofaen i køkkenet. Kroppen driller, så det bliver pt. ikke til så meget.

Men tirsdag aften var drengene, mormor og jeg i Kolding Teater for at se Emil fra Lønneberg.

Ungerne har i flere år været i teater i vinterferien, og det plejer at være godt. Sidste år var det Peter Pan og kaptajn Klo (med Lars Bom og Motor Mille), og ungerne talte om det i flere uger.

I år var Emil nok for det yngre publikum - noget yngre, så vi lurer nok lige, hvad det er næste år, inden vi bare blindt bestiller...



Så i går var det igen sofatid - i dag håber jeg på sytid...

lørdag den 9. februar 2019

Og så lige til ferien...

Det er altid rart at få pakker - bløde pakker....


Og denne kom i går - lige til ferien, så nu håber jeg, at jeg får lidt tid til at sy.

Lidt til mig:


Lidt til baby bukser og kjoler:




Og på hovedet:


Og mon ikke jeg finder mere, jeg er nødt til at købe...



tirsdag den 5. februar 2019

Endeligt lidt færdigt håndarbejde...

I efteråret købte jeg et sprællemandsbroderi med design af Tine Wessel.

Nu er det blevet færdigt. Og endda monteret - dog ikke på pæneste måde. Men der slap min tålmodighed op.

At stryge vlieseline bag på noget ustabilt broderistof - håbløst for mig. Så det sejler derudaf...

Sådan må det være for nu. Sprællemænd er bevægelige, trøster jeg mig selv med...

Og guldrammen var klar - så et styk billede færdigt...





søndag den 3. februar 2019

Den trak tænder ud...

Januar måned altså...

Vi har besøgt Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg lige rigeligt denne måned. Yngste teenager, som jo blev konfirmeret sidste år, var syg nogle dage mellem jul og nytår med noget maveinfluenca. Det var der så mange der var, men problemet med ham er vægten...

Han har altid været tynd. Til konfirmationen måtte han have seler på under skjorten for ikke at tabe bukserne (men det har jeg ikke fortalt). Han er alt for høj i forhold til hans vægt.

Og i efteråret fløj han i vejret - og vægten stod stille. Så da han blev syg i julen, var der ikke meget at give af.

Han fik noget udslæt på hænder og fødder, og han måtte en tur forbi lægen. Udslætten var hun egentlig ligeglad med, men det var et udtryk for, at kroppen var på overarbejde.

Og vægten, ja den viste en undervægtig dreng. Det var vi godt klar over, men det er nu pludselig 14 kg undervægtig i forhold til hans højde. Og det kunne kroppen ikke klare.

Så vi fik en akut tid på sygehuset. For at gøre historien kort, så viste det sig mange undersøgelser senere, at han ikke fejler noget.

Han skal bare fedes op. Hvilket ikke er nemt, når drengen aldrig er sulten - noget, vi mener, kommer af en masse medicin han har fået hele livet, indtil for 1½ år siden.

Men hold da op, hvor fylder det meget - hele tiden...


Og hvis nogen kender jeans mærker, hvor de laver størrelse 28 (maks 29) i livvidde og 36 i længde, så sig endelig til. Han trænger til nogen nye, når støvle tiden er ovre. For i eksempelvis arbejdssko er der langt op til bukserne...


Og for at det ikke skal være løgn, så valgte Mikkel Ræv at overse sin vigepligt. Det kostede både liv (Mikkels) og en ny kofanger...

Det er jo ikke bare sådan at få en ny sat på. Nej nej den skal til maler sammen med bilen, så den får den rigtige farve. Sort er åbenbart ikke sort...

Det tager flere dage, og jeg har så svært ved at undvære min "høje" bil, så reparationen er sat til uge 7, hvor værkstedet har en lidt højere bil som lånebil hjemme. Og så har jeg heldigvis ferie og behøver ikke at køre så meget...