Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag

fredag den 6. november 2020

Hjemmearbejde contra kontor...

 Det er ikke altid nemt at arbejde hjemmefra. Af flere årsager...


Og jeg savner min køretur til arbejde. Af flere grunde, men turen er så køn i disse tider. Så de få gange jeg er på kontoret, gælder det om at nyde turen - og lige holde ind og nyde lidt ekstra...



mandag den 5. oktober 2020

Endelig så jeg...

Stedet hvor mellem og mindste teenager arbejder. Altså inden for.

Jeg har jo hentet og bragt i flere år, vi har været til efterkonfirmation derude og lignende, men nu har jeg været i staldene. Og jeg fatter ikke, de kan arbejde der...

Jeg er ikke sippet, men de siger, man vender sig til lugten. Jeg tager dem på ordet, for det kommer jeg ikke til at opleve på egen krop. Puha...

Køer, der venter på at komme ind og blive malket...


Søde, men lidt vilde killinger...


Skønne kalve, der ikke er ret gamle...

Den grålige med navnet Kenneth, selv om det er en pige, er godt et døgn gammel og hviler sig, mens mor står ved siden af og tygger drøv...


Og om det er Kenneth eller den brune her...


Eller den spranglede her, der er skønnest er svært at sige...


Køer, der endnu ikke er malket...


Og så var det lige, at jeg gik ud igen - nu forstår jeg bedre, hvorfor drengene ikke altid lugter af lagkage, når de kommer hjem fra arbejde, selv om de naturligvis skifter tøj, når de er i staldene...

torsdag den 27. august 2020

Projekter to come...

Der er altid noget at lave, for man skulle jo nødig kede sig. Eller også skulle vi bare ikke have så mange ideer - det er måske nærmere det...

Pt. ser gårdspladsen sådan her ud:


En af stierne nede i haven sådan her:


Bag ved laden ser det sådan ud:


Og så er der jo lige hele dette græsområde. Det skal nedlægges, og der er skal laves stier og staudebede i resten...


Nu leder jeg så bare efter tiden til det. Forhåbentlig bliver efteråret ikke for vådt...




fredag den 15. maj 2020

Så gik der en uge...

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er svært at navigere i livet for tiden.

Det har været hårdt at arbejde hjemmefra og samtidig sørge for, at tre teenager får lavet deres skolearbejde. Især da den ene er så skoletræt at det halve kunne være nok.

Og når de var færdige med lektierne allerede ved middagstid, så skal jeg finde på noget, de kan lave fysisk, for at de ikke bare sidder og spiller resten af dagen. Altså de dage, hvor de ikke skal arbejde.

Med en deltidssygemelding oveni har jeg været så meget mere på, end jeg var inden lock down.

Så det er okay, at de to yngste teenager skal afsted på mandag. Den ældste har modtaget online undervisning på sin uddannelses institution siden tirsdag, så på mandag er der fred i huset.

Helt fred - i hvert fald indtil de kommer hjem ved 13.30-tiden.

Så bliver det hele forhåbentlig lidt nemmere - og det bliver nemmere at sluge det faktum, at jeg formentlig først skal tilbage til arbejdspladsen efter sommerferien. Jeg kan nemlig sagtens klare mit arbejde hjemmefra og har ikke sagspukler, der involvere andre mennesker...

På mandag sætter jeg mig ved siden af frøen - måske i en lidt anden stilling, som jeg faktisk kan komme i og ud af - og nyder stilheden...


fredag den 3. april 2020

3 uger - og påske...

Så er tredje uge med hjemmearbejdsplads og lock down i samfundet ved at være til vejs ende.

Og om lidt er det påske.

For første gang holder jeg ikke ekstra fridage i forbindelse med påsken, men arbejder for at indhente en masse arbejde, som har hobet sig op i bunker. Det skyldes først og fremmest, at jeg siden 1. december blot har arbejde 20 timer i stedet for de normale 32 på grund af en deltidssygemelding.

Så jeg prøver at se det positive i denne forfærdelige situation, der giver arbejdsro, til at indhente noget arbejde.

Ellers trænger jeg til at se og snakke med kollegaer, ja bare andre mennesker end de tre teenagere, jeg deler hverdagen med, mens manden arbejder.

Og alligevel har jeg det jo nemt.

Jeg kender ikke nogen, der er smittet, og det er - trods alt - teenagere, jeg har rendende. Nogle har små børn og skal jonglere det med hjemmearbejde, andre skal på (ikke kritisk) arbejde og har børn, som de ikke kan få passet. Der er single mødre - og fædre, ikke at forglemme - som skal handle ind med børn (og få onde blikke), aktivere børn, arbejde og få en hverdag til at køre uden hjælp. De ældre eller syge, som ikke får besøg etc.

Alle dem, der har mistet kære på grund af denne virus, eller "bare" har mistet og ikke kan få sagt ordentligt farvel.

Så jeg bliver så harm, når jeg hører, at nogle ser stort på myndighedernes anvisninger, fordi de har jo kun fødselsdag en gang om året, eller vi plejer jo at ses eller lignende.

Det mindste vi kan gøre, når vi ikke kan redde liv eller hjælpe til på anden vis, er vel at opføre os ansvarligt, eller hvad. Men nogle er bare uden for pædagogisk rækkevidde...

Om lidt er det påske, og den holder vi hjemme - helt alene og for os selv.


søndag den 22. marts 2020

Første uge er overstået...

Med hjemmearbejdsplads og teenagere på værelserne.

Det er gået okay, men arbejdsmæssigt synes jeg, det er svært at undvære kollegaer at spare med. Den der snak hen over kaffen om nogle arbejdsmæssige udfordringer eller noget der skal koordineres, er væk. Vi forstyrrer ikke hinanden unødvendigt, men samler til "bunke", inden vi ringer, og det giver lidt udfordringer. Men vi klarer det - vi er ikke syge og står heller ikke i frontlinjen...

Og når ellers minuddannelse.dk og unilogin fungerer, så går det også okay med ungerne. Det er naturligvis lidt sværere at lave lektier end være i skolen, når det nu foregår på deres gamer computere...

Men kattene nyder, at vi er hjemme dagen lang. Jeg handler to gange om ugen, lokalt, og ellers holder vi os for os selv. Det er da det mindste vi kan gøre.

Og når vejret er med os, ja så foregår idrætstimerne uden for i haven. Til ungernes store fortrydelse.


Og ind i mellem er der da også tid til ren afslapning...


mandag den 16. marts 2020

De næste par uger...

Mindst, tænker jeg. Der er jeg hjemsendt som offentlig ansat for at arbejde hjemmefra.

Og det bliver herfra...



Her vil jeg sidde fire timer dagligt (delvist sygemeldt) og arbejde, mens ungerne laver lektier.

Lidt normalitet er vi nødt til at opretholde. Til ungernes store frustration har jeg meddelt at normale sengetider gælder i hjemsendelsestiden. Og så skal der frisk luft og fysisk aktivitet til - hver dag. I haven naturligvis, så det er glædeligt, at det lader til at blive mere tørvejr end regnvejr de næste dage...

Håber tiden går stærkt, for jeg savner allerede mine kollegaer - og nej, det er bare ikke det samme at skype med hinanden...


Heldigvis har jeg lidt forår lige ved siden af mig...

lørdag den 28. september 2019

En følelse af tomhed...

I går pakkede jeg mit kontor ned. Det samme gjorde alle mine kollegaer.



På mandag møder vi ind i et nybygget hus og nye kontorer.

Vi kommer fra fine faciliteter, men skal nu sidde som køer i en bindestald. Og for dem der ikke ved, hvad en bindestald er, så er det, når køerne har hver deres bås, som de akkurat lige kan være i...

Sådan skal vi sidde i et nybygget hus!

Om få år er det ulovligt at opbevarer køer på den måde - det gælder så bare ikke for mennesker...

mandag den 7. januar 2019

Julegaven fra mig til mig...

Ja, den pakker jeg ud i dag...


Jeg har nemlig endelig taget mig sammen til at gå ned i tid.

Så fra i dag hedder det kun 32 timer i stedet for 37, som jo er normalen.

Jeg håber, det er godt givet ud for helbredet, men det ved jeg jo først om nogen tid...

tirsdag den 6. november 2018

Vi øver os...

Og det går da også bedre og bedre...

Det er jo ingen hemmelighed, at familien er lidt reduceret, efter at ældste teenager startede på efterskole.


Men inden da - faktisk i juni måned - forærede manden sig selv et nyt job i fødselsdag. Bogstavelig talt - for han begyndte dagen efter sin fødselsdag, som jo faldt på en søndag.

Og det betyder, at der kun dækkes op til tre morgen, middag og aften.


For selv om vi har været vant til dagvagter, nattevagter og døgnvagter, så er det lidt noget andet, at manden nu ikke er hjemme i hverdagene.

Og selv om det var hans valg, så bakker vi alle 100 procent op om det. For selv om det naturligvis har nogle indlysende ulemper: jeg er selv i hverdagene med alt, hvad der er med - ja alt...

Så er der også fordele - han er nu hjemme alle weekender og alle helligdage - det har vi aldrig prøvet før. Og det er skønt, og så glemmer vi hurtig hverdagene.

Men drengene (de mindste to) er jo også så store, at de kan hjælpe med meget, nærmest alt - og så er det ikke så besværligt.

Men det kræver altså lidt øvelse - og det går bedre og bedre...

lørdag den 24. juni 2017

Skolernes sommerferie...

Så fik ungerne endelig ferie. Tiltrængt hvis man spørger dem...

Skoletaskerne er parkeret, og madpakkerne vasket af og sat væk.

Og så skal planlægningen stå sin prøve - for hvem (udover ungerne) har ferie i syv uger??

Næste uge dækker vi med ferie hos mormor og morfar for de mindste, mens ældstebarnet tager på volley camp. Og da manden har aften/nattevagter - ja så har jeg jo nærmest ferie...

Jeg kan i hvert ikke mindes hvornår jeg sidst har været selv, når jeg kom hjem fra arbejde - i flere dage..

Spørg lige, om jeg glæder mig til at prøve det 😂😆😎😍🙌🙆💙



mandag den 1. februar 2016

Så blev det februar...

1. februar. Januar er overstået. Og der er kun en måned til forår - i hvert fald i følge kalenderen.
Og hvor jeg glæder mig. Jeg har aldrig været stor fan af januar.

I år gik den heldigvis hurtigt. Ren mentalt er jeg ikke nået forbi efteråret endnu - og generel synes jeg, at tiden siden maj sidste år ligesom står lidt tåget.

Hverdagen er blevet mere normal i januar, og det er rigtigt rart. Jeg trapper stille og roligt mine fire arbejdsdage op i tid, så jeg når hele dage omkring 1. marts. Til gengæld holder jeg onsdag arbejdsfri indtil efter påsken. Derefter hedder det normal arbejdsuge - igen endelig. Jeg håber, det fortsætte på den gode måde.

Det betyder til gengæld, at jeg ikke bliver hverdagsblogger i februar, som håbet på. Jeg fortsætter januar-stilen med blogindlæg 3-4 gange om ugen indtil videre.

Og så må foråret godt komme. Selv naturen er ved at være klar...


tirsdag den 5. januar 2016

Tanker om januar...

Jeg er rigtig glad for min blog og for at blogge.

Det er mit fristed, men samtidig med til at holde mig igang. Og det er også dejligt.


Alligevel er jeg nødt til at se i øjnene, at januar bliver en udfordring rent mentalt. Jeg skal til at arbejde fire dage om ugen a fem timer - og det er dejligt isoleret set - men nok lidt af en udfordring for hverdagen som helhed.

Jeg har derfor valgt ikke at blogge hver dag i januar, som jeg har til vane. Måske det bliver hveranden dag. Måske hver tredje dag. Men jeg bliver ved og vender tilbage som hverdagsblogger igen.

Og imens vil januar byde på fejring af mindstemandens fødselsdag, forhåbentlig masser af sne, afslapning, hygge og kreative stunder. Drømme om forår og planlægning af køkkenhave.

Nå ja og så lidt forberedelser til forårets konfirmation i huset.

Og jeg skal nok dele det hele med Jer hen af vejen...

tirsdag den 8. december 2015

Man ved, man er træt, når...

Jeps - man ved man er træt, når...

- man sætter sukkeret i køleskabet og mælken på hylden
- man kører ungerne i skole, og de siger: mor, det er lørdag - vi skal over til mormor
- man sætter sig med striktøjet og vågner to timer senere
- man giver kalvene hønsefoder og hønsene kalvefoder
- man kører i brugsen med seddel og kommer hjem med helt andre ting
- man koger æg - uden vand (ps: ønsker mig ny gryde i julegave...)
- man vasker den samme maskinfuld tøj flere gange, fordi man har glemt, den har kørt

Jeg tror, jeg skal tidligt i seng i aften...

fredag den 20. november 2015

En måned er gået...

Jeg har nu været i gang med at arbejde en månedstid.

Elleve arbejdsdage a 3 timer på en måned. Ikke meget, men alligevel nok.

De fleste arbejdsdage ender sådan her:


Og det er okay. For det har været skønt at komme i gang igen. Jeg har savnet både arbejde og kollegaer mere, end jeg regnede med. Og alle har været søde og forstående.

Jeg kan jo ikke nå ret meget på så korte arbejdsdage. Men jeg er igang, og det går det rigtige vej.

Langsomt, men sikkert....

mandag den 19. oktober 2015

Så er det ved at være tid...

Så er det i morgen - efter 142 dage - jeg så småt starter op på arbejde i morgen. Nogle få timer, et par dage om ugen til at starte med.


Jeg glæder mig, selv om der også ligger en lille frygt og gemme sig et sted.

Men jeg skal tilbage til mine dejlige kollegaer og det, jeg elsker, at lave.

Det er nu, det viser sig, om jeg har lært noget.

Jeg håber og tror det...


søndag den 13. september 2015

Et godt tegn...

Jeg elsker mit arbejde - og nu er jeg også begyndt at savne det.

Et godt tegn, siger dem, der har forstand på sådan noget.

Og jeg elsker mine kollegaer - denne skønne blomst, har jeg fået af den sødeste af dem alle, Britta.


Lige nu går jeg og venter på at få indkaldelse til kikkertoperation af knæet.

Jeg var til undersøgelse i onsdags, og jeg håber, at der ikke er for lang ventetid. Jeg har nemlig en forhåbning om at starte op på arbejde, når operationen er overstået.

En stille og rolig start, som sigter efter fuld tid igen til januar. Jeg håber....

Imens nyder jeg disse bøller, som nu har indtaget hele underetagen. Og desværre er ved at kunne forcere trapperne ovenpå...


fredag den 14. november 2014

Når arbejde gør godt...

Jeg er så heldig at have et arbejde, jeg elsker. Jeg elsker min arbejdsplads, og jeg har de skønneste kollegaer. Ja ja - man kan jo ikke være heldig med alle på en stor arbejdsplads, men generelt er jeg vældig godt tilfreds.

Og når jeg har fødselsdag, så får en altid en skøn gave af min søde kollega.

Tusind tak, Britta!


Når arbejdsdagen er ovre, skal jeg skynde mig hjem og gøre klar til fødselsdagsgæster.

Vi skal have lækker mad - og dessert naturligvis. Og masser af hygge.

Jeg håber, Jeres fredag aften bliver ligeså skøn som min. God weekend:-)