søndag den 31. maj 2015

Til at blive glad af...

Lige nu er gårdspladsens rhododendroner i blomst eller de første er. Dem længst til højre blomstre altid først. Og når jeg ser dem sammen med Sargentsæblerme, når jeg kører i gårdspladsen, bliver jeg så glad.

Det er et herligt syn, der møder én...









lørdag den 30. maj 2015

Hvad f..... skal vi med den?

I forbindelse med skolens emneuge var der aktion over nogen af de genstande, genbrugsbutikken modtog. Derudover satte skolen et par gammeldags tavler i træ på aktion.

Manden min syntes åbenbart, at vi lige mangler sådan én, for nu står den i vores lade. Købt for den nette sum af 40 kr.

Heldigvis kan den deles for den er 1,2 x 5 meter, og så store vægge har vi ikke. Med mindre vi sætte den op for nogle vinduer og døre:-)




fredag den 29. maj 2015

Det er ikke nemt...

Det er ikke altid nemt at tage billeder, når katten leger hund og vil være med hele tiden...

Tredje gang er lykkes gang...




Og han følger trofast med, hvorend jeg går.



Det kunne jo være, at man kan blive kløet på maven, hvis man lægger sig lidt i vejen...


onsdag den 27. maj 2015

Salathoveder...

Nogen projekter ændrer sig hen af vejen. Det har dette også gjort. Hvor jeg startede med noget helt andet, er jeg endt med disse.

Vores salat er aldrig blevet gode i køkkenhaven - mest af alt nok fordi vi ikke får dem brugt, når de ikke lige er inden for rækkevidde.

Så det er de i år. De er plantet i små potter, som har fået deres egen bænk på terrassen. Nu er de lige ved hånden - når de altså bliver store engang...




tirsdag den 26. maj 2015

Drivhus tjek...

Jeps så er drivhuset plantet til. Fem forskellige slags tomater, tre peber og to agurker.

Nu kan vi så bare vente, og imens kan vi drømme og kigge på nyt drivhus...









Krokodille bænken står i læ bag drivhuset. Så den er altid lun at side på - og så sikre den, at vandkanden ikke blæser væk...


mandag den 25. maj 2015

I fuld flor...

Nu er frugttræerne i fuld flor i hele haven - det er altid så bekræftende flot...



De nye frugttræer vil også være med i blomster floret...


Og det er lige før Sargentæblerne springer ud - de er altid så kønne...


søndag den 24. maj 2015

Årets karneval...

Skolens SFO arrangerer hvert karneval, hvor også byens dagplejere og børnehavebørn er med. I år har de taget konsekvensen af færre børn i SFO og taget alle ungerne i 0. - 3. klasse med. Dermed skulle vi også finde tøj til årets tema - pirater - til mindstemanden.

Mandens skjorte måtte lade livet, og textil farven kom frem. Og i fredags var piraten klar....



Mindstemanden og en masse af hans farlige kammerater...


Piraternes skib Mary var også med...


Hvert år bakker nogle musikkere ungerne op. Jeg tror, de er fra et seminarium af - de er altid rigtig festlige, kan ungernes karneval sang og en masse andet musik. Og i år var de ekstra meget klædt ud - fedt at de gider bruge en fredag eftermiddag på det...


Hele ugen har stået i emne-uge tegn på skolen. En by med forskellige forretninger og foreninger var opstået, og ungerne har været ansat forskellige sted. Ældstebarnet lavede mad til restauranter og cafeer, mellembarnet arbejdede i genbrugsbutikken og mindstebarnet var i sportsforeningen.

Skolen har den form for emne-uge hvert fjerde år, og hvor de store har prøvet det før, var det første gang for den mindste. Og hvor han nød det....

Også at bruge nogle af sine surt tjente penge i skønhedssalonen, hvor han fik blåt hår.

Men det var ikke ugens højdepunkt, da det skulle ud igen. Hold k... et bøvl....


lørdag den 23. maj 2015

Og vinderen er...

Så er alle lodder lagt i puljen, og det er tid til at finde en vinder.

Der har været rigtig mange med. 44 via kommentarfeltet samt 3 via mail.

Tusind tak til alle, der har deltaget.

Papbrikkerne blev endnu en gang lagt i æsken, og en vinder trukket:


Den heldige vinder er lod nr. 11, og bag dette nummer gemmer sig

en, som aldrig vendte tilbage.

Tillykke, vil du sende en mail til mig med din adresse, så du kan komme ud og shoppe nye gardiner.

Har jeg ikke hørt fra vinderen lørdag den 30. maj trækker jeg en ny vinder.

fredag den 22. maj 2015

Så er det snart...

Så er det i morgen, jeg trækker en vinder af gavekortet på 300 kr. til Stof2000.

Har du smidt et lod i puljen - ellers kan du nå det endnu.


Du kan deltage lige her.

torsdag den 21. maj 2015

Madplaner uge 22 og 23

Så er endnu et par ugers madplan klar.



uge 22/2015
mandag - amagergryde med kål og kartofler
tirsdag - kylling med gulerodssalat
onsdag - pirogger med skinke og spinat
torsdag - millionbøf, kartoffelmos og broccoli
fredag - græsk farsbrød med tzatziki, bådkartofler og græsk salat
lørdag - bagt laks, pasta, sovs og grønt
søndag - bøf stroganoff *

uge 23/2015
mandag - spinke i paprikasovs
tirsdag - spaghetti alla carbonara
onsdag - squashtærte med salat og flutes
torsdag - risret lavet af rester
fredag - pulled pork burger med coleslaw
lørdag - pølser på svensk *
søndag - ovnbagt pankasus og grønsager

Opskrifter markeret med * kan findes her.

onsdag den 20. maj 2015

Mere sti...

Så er der lavet mere sti, og muren er endelig færdig. Nu mangler der kun opfyldning af jord i bedet - og på den anden side af stien, hvor manden har fjernet de sidste sankthansurt og skvalderkål. Nu må han gerne snart så noget græs, så det ser lidt mere færdig ud...





Nu er vi så i tænkeboks for, hvordan vi lige vil flette stierne sammen nede ved stien ind til drivhuset...

tirsdag den 19. maj 2015

Køkkenhave status midt maj...

Så er vi kommet godt i gang med at plante i køkkenhaven. Der mangler stadig at blive klargjort 4-5 bede, men det kommer i løbet af de næste uger. Så nu er det ved at være overkommeligt.

I år prøver vi både spidskål og grønkål. Når de har fået godt fat, skal vi have fundet en måde at dække dem - og alle de andre kål - til på.


Det gamle jordbær bed blev ikke tyndet sidste år, så det bliver nok mest til en masse små jordbær derfra. Godt vi har 3 bede mere med jordbær...


Hindbærene (de to bagerste bede) er godt på ved igen og har bredt sig flot. I løbet af sommeren skal vi have sat nogle støttepinde og -snore til dem.

Det forreste bed med meget små planter er gule hindbær. De smager skønt, men giver nok først bær næste år.


I den sidste firkant står hvide ribs - og de er fulde af klasser...


Rødkål er det også blevet til...


Mine ramsløg ser sølle ud. To små duske er alt hvad vinteren efterlod, hvorimod purløg og persille står flot. Jeg er nødt til at supplere mine ramsløg - de er et must...


Bedet her indeholder både almindelig løg og rød løg. Og to aronia planter placeret i flisen.


Hvidkål er også sat...


Og de uundværelige porre...


Det er ikke at se, at vi har hentet rigtig mange rabarber. Bedet er fuldt af dem igen...


Der er masser af klasser på solbærene - de er ved at være så etablerede, at de giver rigtig godt i år.


Nyetableret blåbær bed - dog kun halvt fuld endnu.


Skønt med aftensol i køkkenhaven - det kan vi godt bruge noget mere...