Svigerfar er virkelig savnet. Der går ikke en dag, uden at jeg mangler en (eller mange) telefonsamtaler med ham.
Fornuften ved, at det var det bedste på grund af sygdom, men på det punkt er jeg altså en smule egoistisk. Jeg ville gerne have haft mere tid. Og det samme gælder naturligvis også resten af familien...
Savnet bliver naturligvis ikke mindre i den juletid, som så småt har indfundet sig.
Og selve juledagene bliver svære, det ved vi jo. Men det klarer vi også.
Vi har jo masser af gode minder...
