Kært barn mange navne...

Madkundskab, husgerning, obligatorisk madlavning.

Det har heddet meget forskelligt - og navnet er egentligt underordnet, bare der kommer noget godt ud af det.

Og nu kan efterskolebarnet i hvert fald bage gulerodsboller. Og de smagte også godt...

 

Når alt går på tværs...

Sidste fredag kom mindste teenager hjem fra arbejde ved spisetid. Snottet og med ondt i halsen. 

Og vi ved jo alle, hvad det betyder: covid-test...

Søndag formiddag blev han testet, mandag kom det negative svar. Altså bare en omgang forkølelse uden feber. Til gengæld begyndte han at hoste. 

Med det resultat at han fik ondt i mave. Mavemusklerne gik jeg ud fra. 

Onsdag var jeg for en gang skyld på kontoret, men manden havde fri. Og da teenageren blev ved med at klage over ondt i maven og kvalme, blev vi enige om onsdag eftermiddag at ringe til lægen. Som lige ville se ham. Og sendte ham direkte på sygehusets børneafdelingen.

Onsdag nat blev han opereret for betændt og sprunget blindtarm. Så nu ligger han (sammen med manden) på Esbjerg sygehus og får antibiotika indtil lørdag eftermiddag og keder sig...

Men hey, smilfonden var gavmild...

Jeg skulle tage den med hjem. For mindste teenager snyder ikke. Og det er først 1. december på tirsdag...

Endelig så jeg...

Stedet hvor mellem og mindste teenager arbejder. Altså inden for.

Jeg har jo hentet og bragt i flere år, vi har været til efterkonfirmation derude og lignende, men nu har jeg været i staldene. Og jeg fatter ikke, de kan arbejde der...

Jeg er ikke sippet, men de siger, man vender sig til lugten. Jeg tager dem på ordet, for det kommer jeg ikke til at opleve på egen krop. Puha...

Køer, der venter på at komme ind og blive malket...

Søde, men lidt vilde killinger...

Skønne kalve, der ikke er ret gamle...

Den grålige med navnet Kenneth, selv om det er en pige, er godt et døgn gammel og hviler sig, mens mor står ved siden af og tygger drøv...

Og om det er Kenneth eller den brune her...

Eller den spranglede her, der er skønnest er svært at sige...

Køer, der endnu ikke er malket...

Og så var det lige, at jeg gik ud igen - nu forstår jeg bedre, hvorfor drengene ikke altid lugter af lagkage, når de kommer hjem fra arbejde, selv om de naturligvis skifter tøj, når de er i staldene...

Så kom dagen...

Hvor vi er tre voksne i husstanden.

Nogle med væsentlig mere erfaring andre...

Klumpen på 4 måneder...

Og på 8 måneder...

Og nu som voksen - eller i hvert fald myndig...

Så gik der en uge...

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er svært at navigere i livet for tiden.

Det har været hårdt at arbejde hjemmefra og samtidig sørge for, at tre teenager får lavet deres skolearbejde. Især da den ene er så skoletræt at det halve kunne være nok.

Og når de var færdige med lektierne allerede ved middagstid, så skal jeg finde på noget, de kan lave fysisk, for at de ikke bare sidder og spiller resten af dagen. Altså de dage, hvor de ikke skal arbejde.

Med en deltidssygemelding oveni har jeg været så meget mere på, end jeg var inden lock down.

Så det er okay, at de to yngste teenager skal afsted på mandag. Den ældste har modtaget online undervisning på sin uddannelses institution siden tirsdag, så på mandag er der fred i huset.

Helt fred - i hvert fald indtil de kommer hjem ved 13.30-tiden.

Så bliver det hele forhåbentlig lidt nemmere - og det bliver nemmere at sluge det faktum, at jeg formentlig først skal tilbage til arbejdspladsen efter sommerferien. Jeg kan nemlig sagtens klare mit arbejde hjemmefra og har ikke sagspukler, der involvere andre mennesker...

På mandag sætter jeg mig ved siden af frøen - måske i en lidt anden stilling, som jeg faktisk kan komme i og ud af - og nyder stilheden...

Så røg krøllerne...

Så gik den ikke længere. Mellem teenager synes ikke, det var sjovt at have langt hår med slangekrøller mere. Det skulle være kort - militærkort, hvor end han så havde det udtryk fra...

Det fik vores frisør heldigvis talt ham fra.

Jeg trak tiden lidt, da vi gerne ville have dem til fotograf inden - så vi har et minde. Og vores trofaste husfotograf gennem knap 18 år gik desværre konkurs i december måned. Faktisk dagen før vi havde en aftale....

Men jeg fandt en ny...

Og så blev han korthåret. Det er nu heller ikke så tosset. Krøllerne er der stadig...

Fødselsdag med træthed på...

Mindstemanden havde jo fødselsdag sidste uge. Den blev fejret på dagen med klassen på besøg, selv om manden ikke var ikke fra job. Det gik fint - de har er sjov alder, hvor nogle af dem er ved at blive interesseret i det andet køn 😅

Dagen efter fyldte ungernes kusine år, så der var vi til brunch om formiddagen. For derefter at have svigermor og svoger til aftensmad om aftenen. Svoger er nemlig taget tre uger til Thailand, så hvis han skulle med, så...

Søndagen gik med sport og arbejde for ungerne - og en masse køren for mig...

I går blev det så endelig til tid til min side af familien. Ikke noget jeg egentlig kunne overskue, men min mor lokkede med at bage boller og lave lagkage - og sådan blev det.

Men dug på bordet - det orkede jeg ikke...

Nu ligger jeg så igen på sofaen, hvor jeg nærmest har ligget den sidste uges tid. Jeg er igen træt med træt på.

Men vi fik fejret mindstemanden, og nu er der længe til den næste fødselsdag...

Så var der tre...

Jeps, det er ikke engang løgn...

Så blev mindstemanden teenager.

Så nu er der tre hjerner under ombygning på matriklen, og jeg håber, at de to yngste ikke slægter deres storebror på. Så kan det kun blive nemmere.

Men jeg er tilbøjelig til at give dem, der siger, små børn - små problemer, store børn - store problemer, ret...

Når børn bager...

"Mor, vil du smage?"

"Jeg har prøvesmagt den, for jeg kunne ikke finde strikkepinden. Den er færdigbagt"

Store tudedag...

Er nu vel overstået, og vi er blevet fuldtallige på matriklen...

Og nu vasketøj...

Og så ferie, inden en ny hverdag skal indfinde sig...

Kan man værnne sig til det...?

I søndags tog ældste teenager med sin efterskole på tur til Barcelona.

Ned for at besøge de studerende, som i efteråret, var heroppe. En slags udveksling som efterskolen gør i hvert år.

Det er lidt underligt, lidt svært - at vide han er så langt væk - uden familie - for første gang.

Han skal nok klare det, det er noget sværere for moderen. Og det er jo ikke sidste gang, han drager til udlandet med efterskolen. Nej, de snupper en tur til Sydfrankrig om en måneds tid igen.

Jeg vænner med vel til det - med tiden...

Men om lidt er han hjemme - jeg glæder mig til weekenden.

Der er gået ferie i den...

Og det er egentligt helt okay...

En hel masse tid tilbringes faktisk her - på sofaen i køkkenet. Kroppen driller, så det bliver pt. ikke til så meget.

Men tirsdag aften var drengene, mormor og jeg i Kolding Teater for at se Emil fra Lønneberg.

Ungerne har i flere år været i teater i vinterferien, og det plejer at være godt. Sidste år var det Peter Pan og kaptajn Klo (med Lars Bom og Motor Mille), og ungerne talte om det i flere uger.

I år var Emil nok for det yngre publikum - noget yngre, så vi lurer nok lige, hvad det er næste år, inden vi bare blindt bestiller...

Så i går var det igen sofatid - i dag håber jeg på sytid...

Den trak tænder ud...

Januar måned altså...

Vi har besøgt Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg lige rigeligt denne måned. Yngste teenager, som jo blev konfirmeret sidste år, var syg nogle dage mellem jul og nytår med noget maveinfluenca. Det var der så mange der var, men problemet med ham er vægten...

Han har altid været tynd. Til konfirmationen måtte han have seler på under skjorten for ikke at tabe bukserne (men det har jeg ikke fortalt). Han er alt for høj i forhold til hans vægt.

Og i efteråret fløj han i vejret - og vægten stod stille. Så da han blev syg i julen, var der ikke meget at give af.

Han fik noget udslæt på hænder og fødder, og han måtte en tur forbi lægen. Udslætten var hun egentlig ligeglad med, men det var et udtryk for, at kroppen var på overarbejde.

Og vægten, ja den viste en undervægtig dreng. Det var vi godt klar over, men det er nu pludselig 14 kg undervægtig i forhold til hans højde. Og det kunne kroppen ikke klare.

Så vi fik en akut tid på sygehuset. For at gøre historien kort, så viste det sig mange undersøgelser senere, at han ikke fejler noget.

Han skal bare fedes op. Hvilket ikke er nemt, når drengen aldrig er sulten - noget, vi mener, kommer af en masse medicin han har fået hele livet, indtil for 1½ år siden.

Men hold da op, hvor fylder det meget - hele tiden...

Og hvis nogen kender jeans mærker, hvor de laver størrelse 28 (maks 29) i livvidde og 36 i længde, så sig endelig til. Han trænger til nogen nye, når støvle tiden er ovre. For i eksempelvis arbejdssko er der langt op til bukserne...

Og for at det ikke skal være løgn, så valgte Mikkel Ræv at overse sin vigepligt. Det kostede både liv (Mikkels) og en ny kofanger...

Det er jo ikke bare sådan at få en ny sat på. Nej nej den skal til maler sammen med bilen, så den får den rigtige farve. Sort er åbenbart ikke sort...

Det tager flere dage, og jeg har så svært ved at undvære min "høje" bil, så reparationen er sat til uge 7, hvor værkstedet har en lidt højere bil som lånebil hjemme. Og så har jeg heldigvis ferie og behøver ikke at køre så meget...

Det der med teenagere...

Det er noget besværligt noget.

Og når man har flere på en gang, så kunne det være rart, hvis de var teenagere på samme måde. Men nej nej, de er helt deres egen på hver deres måde.

Og heldigvis for det. Vi skulle jo nødigt få det for let...

Ældste teenager har nu været på efterskole i en måned og en dag. Og hvilke udvikling der er sket. Han er nærmest blevet glad for os igen.

Eller det har han nok altid været - på sin måde - men nu taler han pludselig til os og kan se ting fra vores side.

Havde vi vidst, det ville ske, var han røget afsted for to år siden i ottende klasse...

Yngste teenager (mellem barnet) taler til os og forstår os. Til gengæld tilbringer han nu al sin tid bag lukket dør. Dog ikke af samme grund som ældste teenager...

Ældste teenager lukkede døren, for at vi ikke skulle høre hvem og hvad, han talte med og om. Det var hemmeligt...

Yngste teenager lukker døren - for at vi kan høre os selv. Han er nemlig meget social på diverse spil - og jeg tror nogen gange, at det der headset ikke fungerer. Han kan bare åbne vinduet, så kan alle dem han spiller med fra ind- og udland hører ham. Shit, de taler højt.

Og jeg har altså ikke teleslynge til vores fjernsyn. Så derfor lukket dør, med mindre vores fjernsyn ikke er tændt. Og det er det heldigvis ikke så ofte, men det skyldes ikke yngste teenageren. Det skyldes udvalget af programmer. Men det er en helt anden historie...

Det skal dog siges til yngste teenagers forsvar, at han også bruger enormt meget tid på sit arbejde - med en dertil hørende støt voksende bankkonto. Og på det punkt er han en ren Joakim von And. 

En fuldstændig modsætning til ældste teenager, som ikke kan have penge i lommen uden at bruge dem...

Det er lidt svært at følge med nogen gange 😒

Nu er jeg så spændt på, hvordan yngste barnet bliver som teenager. Men det er der heldigvis godt 1½ år til...

Nope, jeg vrælede ikke...

I dag har vi afleveret ældste arving på efterskole.

Det har vi alle glædet os til...

Manden og jeg fordi vi tror, det er rigtig godt for ham - og hans brødre fordi han ind i mellem fylder meget. Og han selv har glædet sig til det hele, men nok også til at slippe for hans emsige forældre.

Det siges, at teenagere skal hade os forældre mindst en gang om dagen, for ellers gør vi det ikke ordentligt - hold op, vi gode forældre så...

Efter at have været tilmeldt og optaget på fire efterskole, stod valget til sidst mellem SE og ISI. Og da han gerne vil andet end kun volley, f.eks tage jagttegn, så faldt valget på SE i Bramming.

Først senere gik det op for ham, at det er en kristen efterskole, men det tager han helt cool, mens manden og jeg tænker, at det bestemt ikke skader...

Nu er vi så spændt på, hvad han siger til det. Men da vi kender ham, hører vi kun fra ham, hvis der er problemer - ellers ser vi ham, når han er hjemme på weekend.

Det er jo drengen, som hver gang han tager på volley camp, bliver bedt om at sende én sms dagligt, så vi ved, at han er i live. Og så sender han en sms, hvor der står: i live....

Så noget særlig kommunikation forventer vi ikke - men pyt, det er et godt tegn...

Sidste skoledag - for nogen...

I dag har den store sidste skoledag. Forude venter de mundtlige eksamener.

Han har set frem til i dag - og dagen er nøje planlagt i samarbejde med forældrene i årgangen

Og jeg har lidt på fornemmelsen, at de sidste uger i skolen har båret præg af både tidsfordriv og seriøs forberedelse på eksamenerne. Og jeg synes klart, at det sidste er at foretrække.

Jeg har derfor de sidste dage haft "fornøjelse" af den her på min dør. Køn er den ikke, men det var den herre ønskede, så det fik han...

Traditionen med at kaste med karameller, synes jeg, er hyggelig. Her skal eleverne rundt på to skoler (deres grundskoler) udover at kaste på deres nuværende skole. Det betyder, en bus rundt og lidt underholdning af en art på skolerne. Det er vist også nøje forberedt, men han vil ikke fortælle om det - endnu.

I aften er der så fest for årgangen - med de voksne som flaskestyrere. Den tjans snupper manden herfra - og i morgen, ja så er der dømt læseferie.

Mon jeg skal vække ham tidligt - bare så han kan komme i gang......?

16 år - hold nu op...

Jeg husker en varm, varm periode, hvor personalet på barselsgangen i Herning drønede rundt med isterninger og ventilatorer til de nybagte mødre.

Manden husker barselsgangens tv stue og VM fodbold... 😏

Tillykke min store dreng - vi er glade for, at du valgte os som dine forældre 💗

Og vi er stolte af den, du er blevet til 💙

Ikke flere diskussioner...

"Mor, hvad tid er jeg født - hvornår kan jeg sige til klassen, at jeg har fødselsdag?"

"Mor, hvem var tykkest, da vi blev født?"

"Mor, var jeg længere end de andre, da jeg blev født?"

Ting man måske bare skulle kunne svare på, sådan ud i det blå, hver gang spørgsmålene kommer.
Det kan jeg ikke - så derfor var det lykken for alle parter, da jeg fandt disse fødselstavler.

Indlægget er ikke sponsoreret - der er bare tale om begejstring fra min og ungernes side.

Nu skal jeg bare lige finde det helt rigtige sted at hænge dem...

Træets flotte farve er desværre svær at fange, men hjerterne er lavet i valnød finer...

Glimt fra januar...

Januar måned gik egentlig lidt hurtig - i forhold til hvad den plejer, synes jeg.

Jeg tilbragte mange aftener i en kold, kedelig hal, mens ældste teenager trænede volley...

Jeg sad flere søndage formiddage i kirken med mindste teenager i forbindelse med hans kommende konfirmation...

Jeg/vi brugte flere dage på at fejre mindstemandens fødselsdag...

Selve dagen skulle fejres på en kinesisk restaurant efter hans ønske. Hvilket jeg så ikke helt forstår, når jeg kigge på hans tallerken i forhold til min...

Men måske pomfriter og nuggets smager anderledes på kinesisk???

                 

Senere var hele familien til fødselsdag, og selv om familien stille og roligt udvides kan vi stadig være i stuen uden flytning af møbler, men det bliver nok ikke ved...