Den her jul...
Og hvis du ikke er til sort snak, så hop videre, for jeg tror, dette indlæge bliver lidt underligt...
Misforstå mig ikke, jeg elsker julen og alt hvad der følger med, men alligevel har jeg det lidt svært med julen.
Det der med at bygge en masse forventninger op om hygge, samvær, mad og gaver. Og så er det i princippet ovre på en dag.
Det er ikke fordi, jeg ikke når det, jeg vil - altså det gør jeg ikke, men det tager jeg ikke så tungt - jeg har det bare svært med at bygge op til en dag, som hurtig er overstået.
Det er lidt svært at forklare, kan jeg godt høre, når jeg prøver, men jeg glæder mig mere til alle dagene mellem jul og nytår. Og så alligevel ikke...
For selve juleaften er hurtig overstået, og så kommer alle dagene med familien - både det ene og det andet sted og nogen gange også et tredje sted - og så går dagene hurtig. Så er det nytårsaften og hverdagen melder sig hurtigt igen. Det er naturligvis hyggeligt, men det dræner i hvert fald mig mere end det gavner.
Jeg synes, det er svært, for jeg vil jo ikke skuffe nogen, men omvendt er jeg også nødt til at tænke på mig og min lille familie. For jeg ved at både mand og unger har det lidt på samme måde...
Så på en eller anden måde er julen en underlig størrelse. En skøn tid, men også en masse ambivalente følelser. For vi har jo alt, hvad julen handler om, og der er jo faktisk mange mennesker i dette land, som ikke er så heldige. Jeg burde jo være ovenud lykkelig...
Er jeg mon det eneste, der har det på den måde, jeg ikke rigtig kan forklare...?