Det tror jeg, vi alle kender.
For mange projekter og for lidt tid. Alt for lidt tid - eller er det for mange projekter...
Pt har jeg følgende liggende - det bare ligger og ligger og ligger...
De fire årstider i broderi...
Tubestrik og en ide med noget tæppe...
Arvestykkerne, som bare venter på at blive forvandlet...
Garn, som er klar til strik...
Mere garn klar til strik..
Stofrester, som skal forvandles til sjove ting...
Mit strik, som dog bliver længere og længere. Og som jeg dog forventer bliver færdig i løbet af efteråret..
lørdag den 30. september 2017
onsdag den 27. september 2017
Have eller køkkenhave...
Ja det er vel egentlig ikke et eller - eller hvad?
Samtidig så elsker jeg at "shoppe" rundt i bloguniverset og på instagram for at finde ny inspiration og få nye ideer til dyrkning og planter.
Og så er det, jeg studser lidt. For der findes rigtig mange havebloggere, men det er kun de færreste, der har en køkkenhave. Eller i hvert fald viser køkkenhaven frem.
Er det et enten eller?
Kan man ikke begge dele?
Er det prioritering af interesserer eller er det tiden, der sætter begrænsninger?
Da vi overtog gården for knap 10 år siden, nedlagde vi flere staudebede, som var misligholdte og fulde af senegræs og formentlig også skvalderkål. Enkelte stauder blev reddet og blev overtaget af vore mødre, mens resten røg på møddingen.
Så blev køkkenhaven etableret, og den fungerer rigtig godt. Nu er ungerne er blevet ældre og selvhjulpne og kan og vil gerne give en hånd med i haven.
Og jeg er begyndt at savne blomster i haven. Ikke mange - bare lidt.
Men vi kommer aldrig til at have staudebede på niveau med græsplænen. Det er jeg ikke i stand til at holde, og så bliver det bare til ærgelse og stress.
Men højbede - det kan jeg. Så nu vil jeg etablere staudebede i højbede.
Det kan man da godt, kan man ikke.....?
Flere stauder på vej, så det ikke bare er krukker og roser...
Der er vist ingen tvivl om, at for mig (og min familie) er en have først og fremmest lig med en køkkenhave.
Det betyder jo ikke, at resten af haven ikke interesserer mig, men kræfterne bliver lagt i køkkenhaven.
Samtidig så elsker jeg at "shoppe" rundt i bloguniverset og på instagram for at finde ny inspiration og få nye ideer til dyrkning og planter.
Og så er det, jeg studser lidt. For der findes rigtig mange havebloggere, men det er kun de færreste, der har en køkkenhave. Eller i hvert fald viser køkkenhaven frem.
Er det et enten eller?
Kan man ikke begge dele?
Er det prioritering af interesserer eller er det tiden, der sætter begrænsninger?
Da vi overtog gården for knap 10 år siden, nedlagde vi flere staudebede, som var misligholdte og fulde af senegræs og formentlig også skvalderkål. Enkelte stauder blev reddet og blev overtaget af vore mødre, mens resten røg på møddingen.
Så blev køkkenhaven etableret, og den fungerer rigtig godt. Nu er ungerne er blevet ældre og selvhjulpne og kan og vil gerne give en hånd med i haven.
Og jeg er begyndt at savne blomster i haven. Ikke mange - bare lidt.
Men vi kommer aldrig til at have staudebede på niveau med græsplænen. Det er jeg ikke i stand til at holde, og så bliver det bare til ærgelse og stress.
Men højbede - det kan jeg. Så nu vil jeg etablere staudebede i højbede.
Det kan man da godt, kan man ikke.....?
Flere stauder på vej, så det ikke bare er krukker og roser...
søndag den 24. september 2017
Om tre måneder...
Bliver næsten svedt ved tanken.
Tre måneder 🎅- og det betyder, at der nogle ting som skal være klar allerede om to måneder og en uge - altså til 1. december.
Jeg plejer egentlig at være i god tid, men i år er der nogle ting, som suger lidt for meget af aktivitetsniveauet. Jeg har nemlig lige 10 dage i oktober, som skal overståes, før jeg har overskud til at lave noget. Og nej, jeg skal ikke opereres...
Jeg skal nok fortælle om de 10 dage, når vi nærmer os, men jo mindre jeg nævner om dem, jo længere er de væk - også i mit hoved...
Jeg har næsten styr på brevene fra nissen, mens jeg slet ikke har købt en eneste pakke til pakkekalenderen - til gengæld ved jeg, hvad jeg skal købe - alle 72 pakker.
Og det kan jeg vel nå efter den 22. oktober...
De sidste fire års juletræer - hvad skal vi finde på i år....
Tre måneder 🎅- og det betyder, at der nogle ting som skal være klar allerede om to måneder og en uge - altså til 1. december.
Jeg plejer egentlig at være i god tid, men i år er der nogle ting, som suger lidt for meget af aktivitetsniveauet. Jeg har nemlig lige 10 dage i oktober, som skal overståes, før jeg har overskud til at lave noget. Og nej, jeg skal ikke opereres...
Jeg skal nok fortælle om de 10 dage, når vi nærmer os, men jo mindre jeg nævner om dem, jo længere er de væk - også i mit hoved...
Jeg har næsten styr på brevene fra nissen, mens jeg slet ikke har købt en eneste pakke til pakkekalenderen - til gengæld ved jeg, hvad jeg skal købe - alle 72 pakker.
Og det kan jeg vel nå efter den 22. oktober...
De sidste fire års juletræer - hvad skal vi finde på i år....
torsdag den 21. september 2017
De der madpakker...
Er heldigvis ikke mere det store problem herhjemme. Og så alligevel...
Vi har haft tradition for, at vi forældre har smurt sammen med dem, mens de har gået i børnehave. Når de er startet i skole, så smører de selv, mens vi er i køkkenet og laver aftensmad. Vi har altid smurt madpakkerne om aftenen, da jeg ofte er selv med dem om morgenen.
Det har egentligt altid fungeret godt - og de får nogle fornuftige madpakker med, hvor de selv har valgt indholdet. Dermed er sandsynligheden for, at de får dem spist, større.
Men alligevel har vi haft problemer vores problemer, for vi har tre meget forskellige drenge - også hvad mad angår.
For år tilbage var største teenager lidt for godt polstret. Han er usandsynlig glad for mad - meget mad. Det er han stadig, men da han dykker enorm meget motion, er han en slank og meget høj dreng i dag.
Mindste teenager havde modsatte problem. Han er al for tynd og har ingen appetit. Han kunne sagtens gå hele dagen uden tørt og vådt. Han er stadig meget tynd (og høj) og har ingen appetit, men er i dag så gammel, at han kan se vigtigheden af at få noget mad - i hvert fald de fleste dage.
Mindstemanden er utrolig kræsen, og det har han været alle dage - hvorfor det aner jeg ikke, men det er fakta, og det er næsten blevet værre med alderen.
Det var derfor ofte et problem at tilgodese alle med den rigtige mad. Meget smør på brødet til mindste teenager, og absolut ingen smør til største teenager. Og kun spegepølsemadder til mindstemanden osv.
Vi har taget mange diskussioner om indholdet, men heldigvis aldrig om, hvem der skulle smøre. I dag er de heldigvis så store, at de smører med tanke for hver deres behov, men vi bøvler stadig med at få mindste teenager til at spise nok.
Han får det brød med, han vil have. Vil gerne have rester fra aftensmaden med og laver pasta salat med forskellige indhold. Han gider ikke pølsehorn og pizzasnegle, så det hjælper ikke.
Hvad kan man ellers finde på? Nogen der har nogle ide'er til indhold, som ikke behøver at overholde de anbefalede fedtprocenter?
Vi har haft tradition for, at vi forældre har smurt sammen med dem, mens de har gået i børnehave. Når de er startet i skole, så smører de selv, mens vi er i køkkenet og laver aftensmad. Vi har altid smurt madpakkerne om aftenen, da jeg ofte er selv med dem om morgenen.
Det har egentligt altid fungeret godt - og de får nogle fornuftige madpakker med, hvor de selv har valgt indholdet. Dermed er sandsynligheden for, at de får dem spist, større.
Men alligevel har vi haft problemer vores problemer, for vi har tre meget forskellige drenge - også hvad mad angår.
For år tilbage var største teenager lidt for godt polstret. Han er usandsynlig glad for mad - meget mad. Det er han stadig, men da han dykker enorm meget motion, er han en slank og meget høj dreng i dag.
Mindste teenager havde modsatte problem. Han er al for tynd og har ingen appetit. Han kunne sagtens gå hele dagen uden tørt og vådt. Han er stadig meget tynd (og høj) og har ingen appetit, men er i dag så gammel, at han kan se vigtigheden af at få noget mad - i hvert fald de fleste dage.
Mindstemanden er utrolig kræsen, og det har han været alle dage - hvorfor det aner jeg ikke, men det er fakta, og det er næsten blevet værre med alderen.
Det var derfor ofte et problem at tilgodese alle med den rigtige mad. Meget smør på brødet til mindste teenager, og absolut ingen smør til største teenager. Og kun spegepølsemadder til mindstemanden osv.
Vi har taget mange diskussioner om indholdet, men heldigvis aldrig om, hvem der skulle smøre. I dag er de heldigvis så store, at de smører med tanke for hver deres behov, men vi bøvler stadig med at få mindste teenager til at spise nok.
Han får det brød med, han vil have. Vil gerne have rester fra aftensmaden med og laver pasta salat med forskellige indhold. Han gider ikke pølsehorn og pizzasnegle, så det hjælper ikke.
Hvad kan man ellers finde på? Nogen der har nogle ide'er til indhold, som ikke behøver at overholde de anbefalede fedtprocenter?
tirsdag den 19. september 2017
lørdag den 16. september 2017
Hvor er jeg bare ringe...
Til det der med effektivitet, når vi taler om fritiden.
Effektivitet og arbejdslivet - de går pænt hånd i hånd og fungerer godt sammen.
Men fritiden og effektivitet, de enes godt nok ikke særlig meget...
Til gengæld er jeg smadder god til at få tiden til at gå med en helt masse ingenting. Og også god til at retfærdiggøre over for mig selv, at jeg, trods alt, har nået en masse ingenting.
Tiden går med at glo op i himlen - metaforisk sagt...
Jeg kan planlægge, at i morgen skal jeg lige det og det, men det sker ikke. Ind i mellem tænker jeg, at det er fordi, at jeg så gerne vil nå en helt masse, at al min tid går med at tænke. Tænke på hvad jeg lige skal gøre - og dermed ikke nå det, pga. tænke-tiden.
Kan I følge mig, eller lyder det helt sort?!?
Og det er ikke fordi jeg slapper af, for det stresser mig faktisk at være så ineffektiv - jeg når jo intet. Jeg er ikke engang i stand til at beslutte mig for at slappe af - foreksempel sætte mig i sofaen og strikke en time...
Hvorfor er det, at jeg kan være enorm effektiv på arbejde og så ineffektiv hjemme?
Himlen er da køn med sine skiftende udseender, men jeg behøver jo at se dem alle, vel?
Effektivitet og arbejdslivet - de går pænt hånd i hånd og fungerer godt sammen.
Men fritiden og effektivitet, de enes godt nok ikke særlig meget...
Til gengæld er jeg smadder god til at få tiden til at gå med en helt masse ingenting. Og også god til at retfærdiggøre over for mig selv, at jeg, trods alt, har nået en masse ingenting.
Tiden går med at glo op i himlen - metaforisk sagt...
Jeg kan planlægge, at i morgen skal jeg lige det og det, men det sker ikke. Ind i mellem tænker jeg, at det er fordi, at jeg så gerne vil nå en helt masse, at al min tid går med at tænke. Tænke på hvad jeg lige skal gøre - og dermed ikke nå det, pga. tænke-tiden.
Kan I følge mig, eller lyder det helt sort?!?
Og det er ikke fordi jeg slapper af, for det stresser mig faktisk at være så ineffektiv - jeg når jo intet. Jeg er ikke engang i stand til at beslutte mig for at slappe af - foreksempel sætte mig i sofaen og strikke en time...
Hvorfor er det, at jeg kan være enorm effektiv på arbejde og så ineffektiv hjemme?
Himlen er da køn med sine skiftende udseender, men jeg behøver jo at se dem alle, vel?
torsdag den 14. september 2017
Pensel motion...
For mange, som i rigtig mange, år siden malede jeg meget. Alt muligt både abstrakt og mere konkrete billeder.
Det er blevet til en lille smule de sidste år, men helt klart alt for lidt i forhold til, hvor meget jeg slapper af med det.
Nu er jeg så kommet lidt i gang igen. Jeg kan mærke, at jeg er godt rusten, og det flyder ikke, som det engang gjorde.
Så der skal noget træning til, før jeg er tilfreds med resultaterne. Men som med alt andet, er det svært at finde tiden til det. Forhåbentlig bliver det bedre, når vejret og mørket gør det umuligt at tilbringe så meget tid i haven...
Det er blevet til en lille smule de sidste år, men helt klart alt for lidt i forhold til, hvor meget jeg slapper af med det.
Nu er jeg så kommet lidt i gang igen. Jeg kan mærke, at jeg er godt rusten, og det flyder ikke, som det engang gjorde.
Så der skal noget træning til, før jeg er tilfreds med resultaterne. Men som med alt andet, er det svært at finde tiden til det. Forhåbentlig bliver det bedre, når vejret og mørket gør det umuligt at tilbringe så meget tid i haven...
tirsdag den 12. september 2017
Duften af syden...
I foråret plantede jeg rigtig mange lavendler. Især omkring terrassen er flere både i bede og krukker.
Nøj, hvor har de duftet godt hele sommeren - ja de dufter stadig bare ikke så kraftig.
Og hvor har jeg ofte siddet på trappen ved det ene bed og kigget på det leben, der er i de blå/lilla blomster. Både sommerfugle af flere slags, bier, hvepse og fluer. Når solen har været fremme, vrimler det med insekter - og de smutter også lige forbi fuglebadet i bedet...
Hanen er ved at have godt med patina, men fungerer stadig...
Bedet består også af dværgsyrener. De nåede at blomstre ganske kort tid, men det bliver nok bedre de næste år.
Nøj, hvor har de duftet godt hele sommeren - ja de dufter stadig bare ikke så kraftig.
Og hvor har jeg ofte siddet på trappen ved det ene bed og kigget på det leben, der er i de blå/lilla blomster. Både sommerfugle af flere slags, bier, hvepse og fluer. Når solen har været fremme, vrimler det med insekter - og de smutter også lige forbi fuglebadet i bedet...
Hanen er ved at have godt med patina, men fungerer stadig...
Bedet består også af dværgsyrener. De nåede at blomstre ganske kort tid, men det bliver nok bedre de næste år.
lørdag den 9. september 2017
torsdag den 7. september 2017
Et skridt videre...
Nu er min udsigt fra soveværelset denne...
I weekenden så den sådan ud...
Så er jeg nok mere til dette...
Der er nemlig kommet tag på "skuret".
Når den "sorte" endevæg får hvid beklædning og det hvide loft kommer op, så bliver det noget lysere end det er i dag...
Og med katte sikring, så den sk... kat ikke kommer op i soveværelset mere...
Med tagrende og alternativ nedløb - indtil videre...
Desværre kan man, på grund af den svage hældning, ikke se taget fra haven af. Hvilket egentligt er lidt ærgerligt, da det er rigtig pænt...
I weekenden så den sådan ud...
Så er jeg nok mere til dette...
Der er nemlig kommet tag på "skuret".
Når den "sorte" endevæg får hvid beklædning og det hvide loft kommer op, så bliver det noget lysere end det er i dag...
Og med katte sikring, så den sk... kat ikke kommer op i soveværelset mere...
Med tagrende og alternativ nedløb - indtil videre...
Desværre kan man, på grund af den svage hældning, ikke se taget fra haven af. Hvilket egentligt er lidt ærgerligt, da det er rigtig pænt...
mandag den 4. september 2017
Køkkenhaven lige nu...
I weekenden snuppede jeg og drengene et par timer i køkkenhaven.
Den første efterårsoprydning. Højbedene med kål blev tømt, kål blev gemt væk og enkelte fik hønsene. De elsker kål...
De nye bede med jordbærplanter fra sidste års skud, er løbet rigtig stærk i år, så næste weekend skal vi vist have lavet nye jordbærplanter. Vi har to jordbærbede, som skal fornys i år.
Og der er rigelig med baby-jordbærplanter...
Der er enkelte tranebær på planterne. De er frygtelig sure, så nu skal jeg have fundet på noget, at bruge dem til...
Vi høster hindbær i stor stil - de er super gode og uden utøj i...
Bedet med squash og hokkaido græskar stortrives, og de første mange er høstet. Mormor og mellemmanden har fyldt fryseren med hokkaido suppe...
Yngstemandens blomsterbed fylder godt, men der er ikke mange forskellige blomster - og slet ikke så mange, som frøposen lovede... 😡
Der er mange blårbær i år...
I weekenden høstede vi de første majskolber. De var rigtig gode, og hvor er der stor forskel i smagen på nyhøstede og dem man køber i butikkerne, som nok har ligget nogen tid...
Vi spister gulerøder og rødbeder i stor stil...
Sqaush og hokkaido har indtaget både det tømte ærtebed og hækken...
Kæmpegulerødder og rødbeder, som trives, trods det at de faktisk ligger oven på jorden...
Orange rødebeder så store som kål...
Solstik-buskene har i år givet sine første bær - og de var ikke så ringe endda...
Og så er vi begyndt at drømme om jordskokkesuppe og jordskokkechips...
I drivhuset røg alle agurkeplanter ud. De gav ikke mere, så nu har tomatplanterne meget mere plads at brede sig på...
Den første efterårsoprydning. Højbedene med kål blev tømt, kål blev gemt væk og enkelte fik hønsene. De elsker kål...
De nye bede med jordbærplanter fra sidste års skud, er løbet rigtig stærk i år, så næste weekend skal vi vist have lavet nye jordbærplanter. Vi har to jordbærbede, som skal fornys i år.
Og der er rigelig med baby-jordbærplanter...
Der er enkelte tranebær på planterne. De er frygtelig sure, så nu skal jeg have fundet på noget, at bruge dem til...
Vi høster hindbær i stor stil - de er super gode og uden utøj i...
Bedet med squash og hokkaido græskar stortrives, og de første mange er høstet. Mormor og mellemmanden har fyldt fryseren med hokkaido suppe...
Yngstemandens blomsterbed fylder godt, men der er ikke mange forskellige blomster - og slet ikke så mange, som frøposen lovede... 😡
Der er mange blårbær i år...
I weekenden høstede vi de første majskolber. De var rigtig gode, og hvor er der stor forskel i smagen på nyhøstede og dem man køber i butikkerne, som nok har ligget nogen tid...
Vi spister gulerøder og rødbeder i stor stil...
Sqaush og hokkaido har indtaget både det tømte ærtebed og hækken...
Kæmpegulerødder og rødbeder, som trives, trods det at de faktisk ligger oven på jorden...
Orange rødebeder så store som kål...
Porre så tykke som en arm - gad vide hvordan de smager...
Solstik-buskene har i år givet sine første bær - og de var ikke så ringe endda...
Og så er vi begyndt at drømme om jordskokkesuppe og jordskokkechips...
I drivhuset røg alle agurkeplanter ud. De gav ikke mere, så nu har tomatplanterne meget mere plads at brede sig på...
Abonner på:
Opslag (Atom)