tirsdag den 30. september 2014

Oprydning og legetøj til salg....

I weekenden fik ungerne og jeg ryddet godt og grundigt op på deres værelser. De har så meget legetøj, som ikke bliver brugt mere. Og det er der ingen grund til.

Så alt, hvad de vil sælge, røg ned i stuen - som så ligner, jeg ved ikke hvad.

Vi kan starte en maskinstation med Bruder maskiner. Nu skal jeg så "bare lige" have taget billeder af alt og fundet en pris. De ting, som intet fejler, skal koste mellem 25 og 50 % af ny-prisen.

Når der er taget billeder af alt, så skal det pakkes i kasser og på lager.

Så nu ved jeg, hvad jeg skal lave de næste dage.

Til gengæld er drengenes værelser blevet så meget større....







mandag den 29. september 2014

Nye gamle gulv vaser...

Tiden ændrer sig og det gør smag også!

Derfor passer disse gulv vaser bare ikke rigtig ind. Så jeg fortsætter make over tendensen her i huset. For hvis ting kan ændres og fortsat bruges - så er det lige noget for mig.

Så før var de lilla/syrén/lyserød farvet...



Og nu er de lyseblå...



Jeg har en stor gren på lager, som jeg håber kan stå i dem. Af en eller anden årsag er grenen røget op på høloften, og der kan jeg ikke selv komme op. Så det må lige vente til manden kan hjælpe.


Og så har puden med hønsene måtte vige pladsen på bænken i entreen for den gamle rosen pude. Den passer lidt bedre i min stil (eller mangel derpå) - i hvert fald lige pt.



søndag den 28. september 2014

Nogen der har erfaring...

I det bed, vi nedlægger senere i år, står en magnolie. Omgivet af ukrudt og masser af skvalderkål.

Den skal graves op og al jord samt ukrudtsrødder skal fjernes, før vi flytter den.

Men skal den klippes ned inden? Meget eller lidt?

Er der nogen, der har erfaring med at flytte gamle magnolie buske?




lørdag den 27. september 2014

NY VINDER AF GIVE AWAY !!!!

Vinderen af et gavekort på 250,- kr. til Panduro Hobby, som jeg trak sidste lørdag, har ikke meldt sig.

Så nu har jeg trukket en ny


Den heldige (nye) vinder bag lod nr. 117 er 

Anita med bloggen Photomusen

 
Tillykke Anita, vil du sende en mail med din adresse, så du kan shoppe lidt i Panduro.


fredag den 26. september 2014

Pyntegræskar endelig i hus...

Så kom pyntegræskarene i hus. De hører bare efteråret til - og næste år skal jeg have dem i køkkenhaven igen. Samtidig blev de to visne chrysanthemummer skiftet ud. Jo tidligere man køber dem, jo hurtigere visner de, synes jeg.

Denne gang blev de gule - så passer de til pyntegræskarene.




Jeg har faktisk aldrig set græskar med denne form før. Men avleren viste ikke, hvad de hed, og hvor frøene var fra. Så hvis nogen ved det, må de gerne sige til.


torsdag den 25. september 2014

Børn, pligter og lommepenge...

Skal børn have pligter?

Og hænger pligter og lommepenge sammen?


Her i huset har alle pligter. Nogle pligter har de selv valgt fast - andre skifter mellem dem. Og nogle dage har de flere pligter end andre. Det er afpasset deres fritidsaktiviteter.

Men her i huset hænger pligter og lommepenge ikke sammen. For vi skal nemlig alle sammen yde, så vi  sammen kan nyde.

Her i huset er pligter nemlig en del af det, at være en familie der hjælper hinanden. Og vi styrer pligterne med et skema, hvor vi sætter cirkel ved de ting, de skal lave. Og så sætter de et kryds i cirklen, når det er udført. Vi udfylder skemaet med pligter hver søndag sammen.


Og lommepenge - jo det får de. Fordi de er en del af familien - og skal lære værdien af penge. Så i princippet er lommepengene en del af deres opdragelse.

Men vi trækker aldrig i lommepengene, hvis de glemmer deres pligter. For de ved, at hvis de ikke udfører deres pligter, så udfører de voksne heller ikke deres pligter - så som indkøb, madlavning og tøjvask.

Det er kun sket en gang, og siden da har de ikke glemt noget-:)

Og de kan altid tjene lidt ekstra lommepenge ved at hjælpe med andre ting.

Har Jeres børn pligter - og hvad med lommepenge?




onsdag den 24. september 2014

Fra legehus til skumfiduser....

I oktober stormen sidste år slog legehuset en kolbøtte. Vi havde planlagt at bruge huset til andehus, da drengene ikke gider det mere. Men det var for sølle.

Og nu er det væk. Manden og mellem manden skilte det ad. Og efter lidt overvejen, blev de enige om, at træet var for sølle til genbrug.



Så i stedet for at køre det væk - ja så...




Og så var det tid til skumfiduser...




tirsdag den 23. september 2014

Klar til ny jordbær sæson...

Så må det gerne regne. Jeg har nemlig plantet de nye jordbær unger af sorten Ostara.

Det blev til knap 50 nye skud, som nu er står klar til at komme i et nyt bed. Vi skal have fjernet/tømt to gamle kasser, da de er blevet for gamle.

Og så er det jo fint at være selvforsynende med nye planter...

Og som det kan ses - så er der stadig både jordbær og blomster på planterne fra i år.


Krukkerne er udelukkende gravet let ned for at de ikke væltet, hvis regnen bliver for hård de næste dage.

De tomme krukker trænger til en let afvaskning af regn på grund af staldstøv...



mandag den 22. september 2014

En drøm af en dessert...

Weekenden bød på denne skønne dessert, som faldt i alles smag: Oreo cheesecake.

Det er bestemt ikke sidste gang, den kommer på bordet. Den smager skøn og er faktisk ret simpel at lave. Til gengæld er ikke én af de sundeste...





Og her er opskriften:

Bund: 350 g Oreo-kiks, 100 g smør
Creme: 200 g Philadelphia Original, 2 dl flormelis, 2 dl piskefløde
Chokolademousse: 1 brev Dr Oetker Chokolademousse, 100 g Oreo-kiks
Topping: 2 dl piskefløde, 1 spsk flormelis
Pynt: 100 g chokolade, hindbær, blåbær, blade af citron melisse, Mini oreo-kiks

Smelt smørret. Kør kiks til grov pulver i en foodprocessor. Bland smør og kiks. Tryk massen ud i en springform (Ø 22-24).

Pisk Philadelphia og flormelis til en cremet masse. Pisk fløden stiv og vend den i Philadelphia-massen. Smør cremen ud på bunden og sæt den på køl.

Følg anvisningen på brevet med chokolademousse, tilsæt knuste Oreo. Fordel cremen på kagen og lad den køle af.

Pisk fløden og flormelis stift. Fordel cremen på toppen af kagen og lad den køle.

Høvl eller hak chokoladen og drys den over kagen før servering. Oreo, hindbær og blåbær læggen på sammen med citron melisse.

Kagen har bedst af at blive lavet dagen før.

Fundet på Philadelphia.dk

søndag den 21. september 2014

Man skal være hurtig...

Køkkenhaven bugner af hindbær for tiden.

Og den anden aften plukkede mindstemanden og jeg en god skålfuld - selv om der blev spist mange, mens vi plukkede.

Men hjerteskålen var i hvert fald med top. Jeg hentede kameraet og dette syn mødte mig......


Men de er også gode - store, søde og gode.


lørdag den 20. september 2014

Og vinderen er...

Så er lodderne talt op og lagt i puljen, og det er tid til at trække en vinder. Der endnu en gang været en overvældende fantastisk deltagelse.

Tusind tusind tak til alle, der har deltaget.

Der blev lagt 150 lodder i puljen, og papbrikkerne røg i æsken.



Den heldige vinder bag lod nr. 61 er 

XXX   der er trukket en ny vinder den 27. september - se her
 

Tillykke XXX, vil du sende en mail med din adresse, så du kan shoppe lidt i Panduro Hobby.


fredag den 19. september 2014

Så er det snart...

Så er det i morgen, jeg trækker en vinder af bloggens september give away om et gavekort på 250 kr. til Panduro.

Har du smidt et eller flere lodder i puljen? - ellers kan du nå det endnu!


Du kan deltage lige her

torsdag den 18. september 2014

Madplaner for uge 39 og 40...

Så er vi klar med madplaner for et par uger mere. Denne gang er der en del nye retter på - med ungernes accept.



uge 39/2014
mandag - karrysuppe med gulerødder og kylling
tirsdag - lynstegte nudler
onsdag - rissalat med tun og æg
torsdag - pastagratin med oksekød
fredag - pizza calzone
lørdag - hakkebøffer med løg og peberfrugt
søndag - kødboller med grillede grønsager

uge 40/2014
mandag - krebinetter med persilleskyr
tirsdag - ærtesuppe
onsdag - skinkegryde med lag af kartoffelmos
torsdag - wok med kylling og nudler
fredag - risotto med asparges og krebsehaler
lørdag - ovnbagt fisk med grønt
søndag - æggekage med fyld

onsdag den 17. september 2014

Mit nødråb blev hørt...

For nogen tid siden gjorde jeg efterårsklart nede ved vejen. I den forbindelse efterspurgte jeg en ide til at undgå at skulle ned til vejen om aftenen for at slukke de store bloklys, som står i lanternerne. Jeg nævnte blandt andet hvidt ler.

Men en læser var så sød at nævne bloklys med timer. Det var jo lige løsningen. De blev bestilt, leveret og sat i gang. Så tusind tak for hjælpen, Lene!

Når lyset ikke er tændt, er det faktisk svært at se forskel på dem og almindelige bloklys.

(Nu mangler jeg bare nogle pyntegræskar - jeg er desværre ikke leveringsdygtig selv i år)



Og når der er lys i dem - så er der lys i dem. Meget mere end ved stearinlys, og det er super.

Og jeg skal ikke mere rende ned til vejen og puste i mørket...