Corona træt...

Andre der føler sig sådan efter endnu en forlængelse af restriktionerne..

Ikke at jeg er i mod det, som sådan, hvis det er det fornuftige, så hører familien selvfølgelig efter og tager ikke til Dubai eller ned efter grænsen efter sodavand. 

Men det trækker efterhånden tænder ud. Især for efterskolebarnet.

Og så er der også lige noget med en konfirmation i april - måske, måske ikke...

Puddel kat...

Mellem jul og nytår kom vores missemor humpende hjem på tre ben. Vi regnede med, at det var det, vi kalder en Garfield skade. Vores hankat kommer nemlig ofte hjem med skrammer og haltende - og det går som regel over efter nogle dage.

Det gjorde det bare ikke for vores hunkat. Det så faktisk ud som om, forbenet var brækket. Så den 4. januar kom hun til dyrlæge - og vi havde faktisk sagt farvel. For med udsigt til fuld narkose og gips på benet i hendes alder, ja det ville bare synd. Så vi indstillede os på en begravelse.

Men dyrlægen ville det (heldigvis) anderledes. Hun kunne få lov til at røre benet og ligefrem barbere det, så hun kunne se nærmere på det. Det viste sig at være et bid, der var gået betændelse i. Faktisk havde hun også et bid i nakken, men det så pænt ud.

Så antibiotika i sprøjte og smertestillende i fem dage og godt 1000 kr. på disken - og de kom hjem igen.

Nu fejler hun ikke noget mere, men ligner en puddel kat. Men hvad det gror ud igen...

Skide migræne...

Ikke er rekord - men det er dæleme tæt på.

To omgange 48-timers migræne på en uge - det er træls...

Selv om mande købte blomster til mig lørdag, så var det altså ikke nok til, at jeg kunne undvære pillerne.

Nu håber jeg på en bedre uge, hvor jeg også finder lidt tid til blogger land...

Påske eller noget...

Påsken er ovre. En noget anderledes påske end vi plejer.

Færre mennesker (faktisk ingen), mindre madmængder, færre kalorier - og masser af frisk luft og nærvær i den lille familie.

Det har været okay, når nu det skulle være.

Vi har nydt vejret, som har givet masser af havetimer. Og jeg er mere brun i ansigtet, end jeg har været i flere år...

Og så en lørdag hvor vi flagede for "Danmark står sammen igennem det", hvor der var flere skyer end længe set.

Nå ja, så var der også en søndag, hvor det brændte hos nabo landmanden, og vi hjalp med at indfange forbrændte kalve - det kunne vi alle sammen godt have undværet...

Kattene har nydt foråret, og at vi har været så meget i haven.

I dag vender så en hverdag af en art tilbage. Jeg fortsætter med hjemmearbejdsplads foreløbig til den 10. maj, ligesom alle drengene har hjemmeundervisning. Det er okay, når nu det skal være.

Mindste teenager synes godt nok, det er ved at være træls. Han skifter skole til sommer i forbindelse med overgangen til 7. klassetrin, så klassen (13 elever) og lærerne havde planlagt en masse aktiviteter den sidste tid. Det vides endnu ikke, om de når nogle af dem...

Mellem teenager synes, det er mega rart, at 9. klasses eksamen er aflyst. Trods undervisning i stedet for læseferie. Hans største bekymring er, om årgangen så ikke skal kaste med karameller i forbindelse med sidste skoledag...

Ældste teenager synes mest, det er træls, at køreprøver er aflyst. Det er det eneste, han mangler for at have kørekortet i hus. Ellers har han undervisning med mødepligt ved computeren med lange dage og mange afleveringer. Hans eksamen (første år HHX) er også aflyst, og de ved endnu ikke, hvad der så skal ske...

Sådan har vi alle vores bekymringer. Jeg - jeg glæder mig bare til det hele bliver mere normalt, men det har vist lange udsigter. Så en dag af gangen - sammen hver for sig...

Det må gerne fortsætte...

Vejret altså...

Det giver lidt forårsfornemmelser og håb i denne ellers så håbløse og mørke tid.

Som med så meget andet, ville situationen være nemmere, hvis vi kendte en slutdato, men det er jo ikke aktuelt.

Og det giver visse bekymringer, når en professor siger, at han ikke tror på skoleåbninger på denne side af sommer...

Første uge er overstået...

Med hjemmearbejdsplads og teenagere på værelserne.

Det er gået okay, men arbejdsmæssigt synes jeg, det er svært at undvære kollegaer at spare med. Den der snak hen over kaffen om nogle arbejdsmæssige udfordringer eller noget der skal koordineres, er væk. Vi forstyrrer ikke hinanden unødvendigt, men samler til "bunke", inden vi ringer, og det giver lidt udfordringer. Men vi klarer det - vi er ikke syge og står heller ikke i frontlinjen...

Og når ellers minuddannelse.dk og unilogin fungerer, så går det også okay med ungerne. Det er naturligvis lidt sværere at lave lektier end være i skolen, når det nu foregår på deres gamer computere...

Men kattene nyder, at vi er hjemme dagen lang. Jeg handler to gange om ugen, lokalt, og ellers holder vi os for os selv. Det er da det mindste vi kan gøre.

Og når vejret er med os, ja så foregår idrætstimerne uden for i haven. Til ungernes store fortrydelse.

Og ind i mellem er der da også tid til ren afslapning...

De næste par uger...

Mindst, tænker jeg. Der er jeg hjemsendt som offentlig ansat for at arbejde hjemmefra.

Og det bliver herfra...



Her vil jeg sidde fire timer dagligt (delvist sygemeldt) og arbejde, mens ungerne laver lektier.

Lidt normalitet er vi nødt til at opretholde. Til ungernes store frustration har jeg meddelt at normale sengetider gælder i hjemsendelsestiden. Og så skal der frisk luft og fysisk aktivitet til - hver dag. I haven naturligvis, så det er glædeligt, at det lader til at blive mere tørvejr end regnvejr de næste dage...

Håber tiden går stærkt, for jeg savner allerede mine kollegaer - og nej, det er bare ikke det samme at skype med hinanden...

Heldigvis har jeg lidt forår lige ved siden af mig...

Fødselsdag med træthed på...

Mindstemanden havde jo fødselsdag sidste uge. Den blev fejret på dagen med klassen på besøg, selv om manden ikke var ikke fra job. Det gik fint - de har er sjov alder, hvor nogle af dem er ved at blive interesseret i det andet køn 😅

Dagen efter fyldte ungernes kusine år, så der var vi til brunch om formiddagen. For derefter at have svigermor og svoger til aftensmad om aftenen. Svoger er nemlig taget tre uger til Thailand, så hvis han skulle med, så...

Søndagen gik med sport og arbejde for ungerne - og en masse køren for mig...

I går blev det så endelig til tid til min side af familien. Ikke noget jeg egentlig kunne overskue, men min mor lokkede med at bage boller og lave lagkage - og sådan blev det.

Men dug på bordet - det orkede jeg ikke...

Nu ligger jeg så igen på sofaen, hvor jeg nærmest har ligget den sidste uges tid. Jeg er igen træt med træt på.

Men vi fik fejret mindstemanden, og nu er der længe til den næste fødselsdag...

Så var der tre...

Jeps, det er ikke engang løgn...

Så blev mindstemanden teenager.

Så nu er der tre hjerner under ombygning på matriklen, og jeg håber, at de to yngste ikke slægter deres storebror på. Så kan det kun blive nemmere.

Men jeg er tilbøjelig til at give dem, der siger, små børn - små problemer, store børn - store problemer, ret...

Det var ikke det, jeg håbede på...

Jeg har læst denne bog, efter at jeg har set gode anbefalinger flere steder.

Hvis man læste denne, ville man kunne spare mange penge i det daglige forbrug. Fedt, tænkte jeg...

Note til mig selv: stol ikke på anbefalinger.

Det er nemlig kun aktuel, hvis man bor i en storby, hvor man kan cykle til alt, har små børn som man kan købe alt til i genbrug (prøv det med en 17 årig!), har store abonnementer på tv, mobil, fitness mm. Derudover har rengøringsfirma og barnepige, lader lyset brande i hele huset, og nå ja, bor til leje...

Der var ikke så meget så en ny ide i bogen. Til gengæld er den hurtig læst. Den manglende brugbarhed afspejler sig måske også i, at jeg var nummer 6, da jeg reserverede bogen, men der gik kun 5½ uge, så lå den klar til afhentning...

Har vi ikke lige...

Haft sommerferien?

Og efterårsferien er nærmest lige overstået. Nu er juleferien godt brugt, men jeg synes godt nok, at tiden lige må sætte farten noget ned.

Jeg har jo kun lige hængt kalenderen op, og nu kan jeg så skifte den nu med en ny...

Sæt farten ned, sagde jeg...

Ikke perfektionist....

Det er jeg ikke, perfektionist. Altså tingene skal da være i orden, det er ikke det...

Men jeg ville faktisk gerne være perfektionist. Det er da lettere at klare al ting i første hug. Det tager kortest tid...

Faktisk er alt andet er spild af tid, mens perfektionisme må være målet.

Sådan er verden bare ikke skruet sammen.

Og stjernen her bliver ikke kønnere - selv om jeg vender den.

Det er en ommer. Og det er da spild af tid...

Så kunne den ikke mere...

Den har stået på terrassen i flere - hvis ikke mange - år.

Hele året rundt og holdt terrassedøren, når den var åben.

Den har overlevet katte, der har sovet i den. Den er væltet i flere storme. Den har klaret hård frost flere vintre.

Men den milde frost den anden dag, kunne den ikke klare....

Så prøver vi det...

Der findes jo selvfølgelig ikke nogen kur til kurering af "hvad jeg nu end fejler"...

Men flere piller og en sygemelding fik jeg da ud af det 😒 Nu skal pillerne sammen med frisk luft, hvile og måske antiinflammatorisk kost gerne hjælpe.

Så er det da godt, at jeg har selskab af kattene...

Det holder hårdt...

Men det går nok...

Det er lidt skriften herhjemme i øjeblikket.

Jeg har ondt, jeg er overdreven træt, jeg er gnaven etc....

Jeg elsker efteråret, jeg elsker november, jeg elsker, at julen er lige om hjørnet. Jeg synes bare ikke, jeg når at nyde det.

Alle dage går ud i et. Arbejde, gøre det nødvendige herhjemme, sove. Dagen efter det samme. Weekenden siger du, ja, der når jeg lidt af alt det, jeg skulle have ordnet i hverdagene og så ... sover jeg, meget...

Uden at det hjælper. Jeg står op lige så træt, som da jeg lagde mig.

Nu må det godt snart vende. Jeg krydser finger for, at min læge har en kurtil mig, når jeg besøger hende senere i dag...

Billederne er fuldstændig irrelevante, blot nogle jeg lige havde.

Når børn bager...

"Mor, vil du smage?"

"Jeg har prøvesmagt den, for jeg kunne ikke finde strikkepinden. Den er færdigbagt"

Føs'dag i huset...

Jeps, så gik der endnu et år...

Og det bedste ved dagen er, at så må julemusikken flyder herhjemme - sådan en regel har vi nemlig 🎅🏻

Første skridt...

Det lyder mærkeligt, men jeg har virkelig optur over noget så kedeligt som isolering...

Men det er altså første skridt mod lukning af udestuen og dermed også et skridt nærmere indretning. Og det har jeg bare så meget optur over...

Hvor kedelig kan man blive... Ja, det behøver I ikke svare på 😏

Sikke et cirkus...

Jeg er vel ikke den eneste med lister og gule lapper...??

Hurtig skrevne sedler, hvor det kan være svært at læse, hvad jeg mener. Lister hvor de samme ting går igen og igen...

Jeg er nødt til at have en eller anden form for struktureret oversigt, hvor jeg vitterlig kan se, hvad det er, jeg skal gøre eller huske.

Jeg er vist nødt til at gå i tænkeboks og gode ideer modtages hjertens gerne...

En følelse af tomhed...

I går pakkede jeg mit kontor ned. Det samme gjorde alle mine kollegaer.

På mandag møder vi ind i et nybygget hus og nye kontorer.

Vi kommer fra fine faciliteter, men skal nu sidde som køer i en bindestald. Og for dem der ikke ved, hvad en bindestald er, så er det, når køerne har hver deres bås, som de akkurat lige kan være i...

Sådan skal vi sidde i et nybygget hus!

Om få år er det ulovligt at opbevarer køer på den måde - det gælder så bare ikke for mennesker...