tirsdag den 31. juli 2018

Høst fra køkkenhaven - trods varmen...

Den varme sommer har desværre gjort høsten i køkkenhaven minimal.

Især majs og hindbær har haft det varmt, og vi har med vilje ikke vandet, da vi slet ikke vil kunne følge med varmen. Så det vil være spild af vand.

Men de andre bærbuske har givet masser af bær, ligesom solsikkerne er mere end tre meter høje og med store blomster.


Broccoli er vi fået nogle stykker af, men heller ikke kålene har syntes godt om varmen...


Men masser af ribs...


Som er lavet til både ribsmarmelade og ribssaft...


Og også solbærene og solstikkene har der været masser af.

Det er lavet til solbærsaft og solstikmarmelade...


Squash af forskellig art er lige på trapperne, og ungerne tjekker dagligt, om de er klar. Der er nemlig ikke noget bedre end grillet squash...

Vi høster, hvad vi kan, og håber, at de kommende somre er knap så varme og lidt mere våde...

torsdag den 26. juli 2018

Hilsen fra sommerlandet...

En ting er sikkert hver sommerferie - og i december måned.

Vi skal en tur til Ribe. Jeg vil gerne ose/shoppe lidt i de små butikker og drengene, ja, der er et pizzaria, som bare skal besøges...




Der er skønt med al den vand under gaderne, men varmen havde sat sit grimme aftryk på det...



Og pizzariaet er ikke værst og den lokale øl heller ikke... 🍕🍺


Og så kan man jo ikke være i Ribe uden at få en vaffel med is...🍨


Det blev dog ikke til så meget shoppen i år - måske jeg skulle smutte en til tur dertil uden unger...

søndag den 22. juli 2018

Så er vi halvvejs...

Med ferien her på matriklen...

Ungerne har holdt ferie i tre uger og har tre uger igen - i hvert fald ældste teenager. De to små har et par dage mere.


Jeg selv har nydt to varme og tørre uger - og har to endnu. Manden har også to uger endnu.

Varmen er fint - jeg nyder gerne skyggen, men vores haveprojekter er gået lidt i stå. Jorden er så tør, at vi ikke kan arbejde med den.


Og selv om vi fejer terrassen hver dag, så ligner det konstant efterår.


Jeg elsker at gå i bare tæer, men græsset er så tørt, at det faktisk ikke er behageligt at gå på...


Må jeg ikke bede om lidt regn...  ⛆
 - bare en dags tid med stille, konstant regn, så jorden kan følge med. 

Det er okay med mig - og sikker en masse andre. Og varmen må gerne være der imens eller komme igen bagefter... 🌞

søndag den 8. juli 2018

Så blev det ferietid...

Og det var som tidligere nævnt vældig tiltrængt.

Den sidste uges tid er gået med at arbejde, spise og sove - hverken mere eller mindre...

Så i går stod den på vasketøj - i store mængder. Ældste teenager kom hjem fra volley camp i torsdag og mindstemanden kom i går hjem fra en uge hos mormor og morfar, og selv om mormor havde vasket, ja så var vasketønderne mere end fyldt.

Derudover fandt jeg min skrivebord igen. Alt er bare røget derind, så det var tiltrængt. Jeg hader et rodet skrivebord.

Og så fik "jeg" lavet en liste over feriens projekter herhjemme. Det er blandt andet noget med en "ny" entre, fortsættelse af byggeriet på skuret, nedrivning af gammelt hønsehus/maskinhus og fjernelse af tilgroet sandkasse og ditto rund terrasse. Dertil kommer alle de små projekter som der jo altid er.

Nå ja, så forsøgte vi at få ungerne til at finde på noget, de gerne vil i ferien, men det er ikke så nemt. De vil aller helst bare være hjemme. Men vi skal nu også på nogle dagsture - om de vil eller ej...


Men vi skal også lave ingenting - de trænger vi alle til.

I dag er vist sådan en dag - for manden har endnu en uges arbejde, inden han tilslutter sig ferieholdet.

Så nu vil jeg finde en bog eller lidt sytøj og så kravle i skygge udenfor. Min hovedpine er nemlig forsvundet, hvilket er skønt - især fordi smerteklinikken har fordoblet dosis af den mistænkte medicin. Så nu krydser jeg finger...

mandag den 2. juli 2018

Det hiver tænder ud...

Weekenden var tiltrængt...

Nu er huset næsten tomt - ældstebarnet til volleycamp, mindstemanden på ferie hos mormor og morfar og manden på arbejde siden i går eftermiddags.

Jeg har tilbragt weekenden på langs. Hovedpine (dog ikke migræne) har været en følgesvend de sidste par uger - værre og værre med tiden.


Smerteklinikken siger, at det er bivirkning af ny medicin, og det forsvinder, når kroppen har vendet sig til det. Jeg håber - for endelig har jeg fået noget medicin, som faktisk virker til at tage toppen af smerterne.

Jeg selv mistænker det også for at være kroppens måde at sige, at den trænger til ferie...

Og jeg heldigvis kan jeg se lyset for enden af tunnelen, mens jeg nyder at arbejdet er gået i feriemode - og at jeg kan få bugt med de sager, som har ligget lidt for længe.

Måske det også hjælpen på hovedpinen...

Men indtil da, lægger jeg mig lidt sammen med katten - på næsten samme måde...