Store tudedag...

Er nu vel overstået, og vi er blevet fuldtallige på matriklen...

Og nu vasketøj...

Og så ferie, inden en ny hverdag skal indfinde sig...

Vi øver os...

Og det går da også bedre og bedre...

Det er jo ingen hemmelighed, at familien er lidt reduceret, efter at ældste teenager startede på efterskole.

Men inden da - faktisk i juni måned - forærede manden sig selv et nyt job i fødselsdag. Bogstavelig talt - for han begyndte dagen efter sin fødselsdag, som jo faldt på en søndag.

Og det betyder, at der kun dækkes op til tre morgen, middag og aften.

For selv om vi har været vant til dagvagter, nattevagter og døgnvagter, så er det lidt noget andet, at manden nu ikke er hjemme i hverdagene.

Og selv om det var hans valg, så bakker vi alle 100 procent op om det. For selv om det naturligvis har nogle indlysende ulemper: jeg er selv i hverdagene med alt, hvad der er med - ja alt...

Så er der også fordele - han er nu hjemme alle weekender og alle helligdage - det har vi aldrig prøvet før. Og det er skønt, og så glemmer vi hurtig hverdagene.

Men drengene (de mindste to) er jo også så store, at de kan hjælpe med meget, nærmest alt - og så er det ikke så besværligt.

Men det kræver altså lidt øvelse - og det går bedre og bedre...

Nope, jeg vrælede ikke...

I dag har vi afleveret ældste arving på efterskole.

Det har vi alle glædet os til...

Manden og jeg fordi vi tror, det er rigtig godt for ham - og hans brødre fordi han ind i mellem fylder meget. Og han selv har glædet sig til det hele, men nok også til at slippe for hans emsige forældre.

Det siges, at teenagere skal hade os forældre mindst en gang om dagen, for ellers gør vi det ikke ordentligt - hold op, vi gode forældre så...

Efter at have været tilmeldt og optaget på fire efterskole, stod valget til sidst mellem SE og ISI. Og da han gerne vil andet end kun volley, f.eks tage jagttegn, så faldt valget på SE i Bramming.

Først senere gik det op for ham, at det er en kristen efterskole, men det tager han helt cool, mens manden og jeg tænker, at det bestemt ikke skader...

Nu er vi så spændt på, hvad han siger til det. Men da vi kender ham, hører vi kun fra ham, hvis der er problemer - ellers ser vi ham, når han er hjemme på weekend.

Det er jo drengen, som hver gang han tager på volley camp, bliver bedt om at sende én sms dagligt, så vi ved, at han er i live. Og så sender han en sms, hvor der står: i live....

Så noget særlig kommunikation forventer vi ikke - men pyt, det er et godt tegn...

En hurtig weekend...

Nogle weekender smutter bare forbi.

Og jeg ved godt, denne ikke er smuttet helt endnu, men om lidt drager teenageren og jeg til det fynske for at se på efterskoler. Og når vi kommer hjem - ja så er weekenden smuttet forbi, og vi skal forberede til hverdagen i morgen.

Men i går fik jeg da lavet lidt. Foreksempel hindbærmarmelade for første gang. Ungerne plejer at spise dem alle, men i går lykkedes det mig at gemme nogen :-)

 
Til gengæld gider de ikke blåbær mere. Vi har haft og har så mange, at det blev til marmelade af et kilo.

Fredag eftermiddag stod den på indkøb af vinterstøvler til alle tre unger. Samtidig er teenagerens kondisko ved at være slidt op, så der måtte et par overgangssko til også.

Hold nu op - sikke en udskrivning. Man får ikke mange sko for 2500 kr. Jeg synes, det var dyrt sidste år, men i priserne har lige fået en tak mere op i år.

  

Men i aften når jeg kommer hjem og forberedelser til i morgen er overstået, vil jeg indfinde mig på sofaen med denne æske - med mindre manden kommer hjem fra vagt meget før os. Så må jeg drømme mig til smagen....