Tænk ikke broderi...

Nogen gange er det rart at brodere noget, hvor man ikke skal tænke for meget. Tælle mønster og holde orden på farver.

Så nu må diverse mønster broderier vie pladsen en tid. Og så laver jeg en pude til stuen...

Corona træt...

Andre der føler sig sådan efter endnu en forlængelse af restriktionerne..

Ikke at jeg er i mod det, som sådan, hvis det er det fornuftige, så hører familien selvfølgelig efter og tager ikke til Dubai eller ned efter grænsen efter sodavand. 

Men det trækker efterhånden tænder ud. Især for efterskolebarnet.

Og så er der også lige noget med en konfirmation i april - måske, måske ikke...

Så tog frosten dem...

De sidste roser er nu færdige.

De stod faktisk længe i år, men det her er den sidste. Det er egentlig okay.

Vi ses igen til foråret...

Kært barn mange navne...

Madkundskab, husgerning, obligatorisk madlavning.

Det har heddet meget forskelligt - og navnet er egentligt underordnet, bare der kommer noget godt ud af det.

Og nu kan efterskolebarnet i hvert fald bage gulerodsboller. Og de smagte også godt...

 

Bed i forhaven...

Jeg tror faktisk ikke, at jeg har fået vist vores nye forhave bed, som vi lavede efter tømrerne var færdige med taget.

Før var der tørrestativ og mos i området, og det var egentlig ikke specielt kønt, så nu er der flis, laurbærkirsebær og sankthans urt. Og så nogle af alle de store marksten, som der er på grunden (man skal jo ikke smide noget væk). 

Sankthans urterne er flyttet fra området ved udestuen og hertil. De skal nok blive flotte igen næste år, men flytningen har været hård ved, så denne vinter er de mindre kønne. Vi skal muligvis have fat i nogle flere, men det ser vi til sensommeren, når vi ved, hvordan de nuværende har klaret det.

Bedet og stålkanten fortsætter om i gårdpladsen, da der altid var meget ukrudt i gruset her på hjørnet. Nu er det slut...

Det gider jeg ikke...

Alt det regn, vi får i øjeblikket, kan godt pakke væk og smutte. Jeg gider det ikke.

Man kan jo ikke komme ud - ja, ja, jeg ved godt, at det bare er et spørgsmål om tøj, men det svinger bare ikke for mig med regntøj og paraply.

Og ud, det er bare nødvendigt med det her hjemmearbejde og hjemmeskole...

Jeg vil have frosten tilbage - og gerne lidt hurtigt...

Nogen nyder godt af hjemmeskole...

Selv om de fleste i husstanden ikke er særlig vild med hjemmeskole og hjemmearbejde, så er der nogen der virkelig nyder det...

Kattene er jo ikke vant til at være inde om dagen - med en enkelt undtagelse - så nu hvor man kan ligge i dynerne hele dagen, det er lige sagen for dem alle...

Det bliver så tydeligt...

Hvert år, når mindste teenager fylder år, bliver det så tydeligt, hvor tæt ungerne egentlig er.

14, 16  og 18 år. 

4½ var den ældste, da han havde to små brødre. Forhåbentlig får de stor glæde af hinanden, når de bliver ældre. Lige nu er afstanden stor...

Men tillykke mindste mand...

I år med helt fin sne, som desværre ikke giver de største mængder...

Den blå dame...

Den blå dame er færdig...

Hum er bare meget krøllet og trænger til en rulning. Og så en ramme. Men den har jeg ikke fået bestilt endnu...

Puddel kat...

Mellem jul og nytår kom vores missemor humpende hjem på tre ben. Vi regnede med, at det var det, vi kalder en Garfield skade. Vores hankat kommer nemlig ofte hjem med skrammer og haltende - og det går som regel over efter nogle dage.

Det gjorde det bare ikke for vores hunkat. Det så faktisk ud som om, forbenet var brækket. Så den 4. januar kom hun til dyrlæge - og vi havde faktisk sagt farvel. For med udsigt til fuld narkose og gips på benet i hendes alder, ja det ville bare synd. Så vi indstillede os på en begravelse.

Men dyrlægen ville det (heldigvis) anderledes. Hun kunne få lov til at røre benet og ligefrem barbere det, så hun kunne se nærmere på det. Det viste sig at være et bid, der var gået betændelse i. Faktisk havde hun også et bid i nakken, men det så pænt ud.

Så antibiotika i sprøjte og smertestillende i fem dage og godt 1000 kr. på disken - og de kom hjem igen.

Nu fejler hun ikke noget mere, men ligner en puddel kat. Men hvad det gror ud igen...

Elastik i bukserne...

Vidste du, at en voksen panda bruger ca. 14 timer af sin dag på at spise?

Det samme gør voksne mennesker, når de er hjemsendte, hvilket er derfor, det kaldes en "pandemi"!

Idrætstimerne...

Vi har valgt at lægge idrætstimerne, når alle mand har fri - undtagen manden, han er på farten.

Det betyder gåturer herude på landet. Og det blev lige pludselig lidt kønnere, selv om det ikke er meget.

 Lidt har vel også ret...

Det er i hvert fald pænt i lyskædernes skær...

Jeps, lyskæderne hænger der stadig. Og det kommer de til at gøre hele januar måned. Mindst...

Er jeg den eneste...

Ved årets start har jeg altid et stort behov for forår. Eller symboler på forår, for jeg vil gerne have frost og sne i året første måneder. Rigtig vinter med sne og frostklare dage og nætter. Solskin og kulde...

Og jeg ved godt, at det ikke er noget, vi er forvent med, men jeg er vel ikke den eneste, der gerne vil have vinter, selv om forårssymboler blomster indenfor...

Årets start...

Og så er intentionerne store...

I år med ikke mindre end tre bøger:

En skøn notesbog fra Søstrene Grene med forskellige sider, så der er mulighed for mange ting...

Og så den samme kalender som sidste år. Den passer lige til mit temperament med gode muligheder for det hele i livet...

Og som noget nyt: en havekalender. Jeg har virkelig manglet en bog, hvor jeg kan skrive ned, hvornår hvad skal ske i haven, og hvad tanker jeg ellers har om haven.

Håber denne opfylder behovet - den ser i hvert fald lovende ud...