Lige ved og næsten...

Så blev der malet og sofaen samlet igen.

I samme ombæring har jeg fundet noget ubleget lærred, som er hæftet, så det kan ligge over sofaen og stolen. Så behøver jeg ikke rende og jage kattene ned af sofaen. Nu kan de ligge der, og jeg kan fjerne stoffet, når vi skal være i stuen - vi bruger nemlig mest stuen på første sal. Endnu...

Jeg gad ikke tage stoffet af for at tage billeder, og Garfield har allerede indtaget sofaen...

Der er flyttet lidt rundt på møblerne, og så er plakaterne kommet op...

Og sofabordet er fjernet, og de små fra hjørnet er kommet frem...

Plakaterne er fundet på et par museums samt hos Engkjær Nordisk.

Både den seje kat, elefanten, byplakaten, genforeningen samt solsystemet er derfra...

Jeg skal dog lige på jagt efter endnu en plakat eller et par platter til at hænge under solsystemet...

Svigerforældrenes gamle bord er kommet ind i stuen med mandens konfirmationsbibel samt billed ovenpå...

Det har givet meget mere luft i stuen sådan her...

Endelig fandt jeg...

Jeg har længe ledt efter et skab til porcelæn og den slags til stuen.

Vi har kigget på mange nye, men fandt aldrig noget vi syntes både løste pladsproblemer, og som vi kunne holde ud at kigge på.

Indtil jeg faldt over et gammel træ skab til salg i nabo byen. For ingen penge. Det var lige det, det skulle være - bare malet blåt som væggen.

Så nu har vi løst plads problemerne...

Jeg har en svaghed for...

De ældre lidt anderledes ting.

Jeg synes for eksempel, at det er en fest, at min mor kan det gamle håndværk; knipling. Det er imponerende, hvad man kan få frem af tråd og knuder...

Min mor mener, at det er noget, jeg skal lære af hende, men ind til videre har jeg holdt hende hen.

Der er andet håndværk, jeg hellere vil lære, men tiden er bare ikke til det pt.

Jeg er også vild med den gamle tegning af den tilsandede kirke i Skagen fra 1921. Billedet er sågar i den originale ramme.

Fiskerne er et billed, jeg broderede, da jeg var teenager (var kedelig allerede den gang😏). Jeg kunne godt tænke mig at brodere endnu et motiv, men pt. er det Bjørn Wiinblad, der trækker...

Det var som at være på loppemarked...

I går med jeg med oppe hos svigermor. Altså det er jeg selvfølgelig tit, men i går var der en bestemt årsag til det.

Manden har hidtil ikke turdet sige ja eller nej, når hun har spurgt, om det ene eller andet var noget, vi ville havde...

Så i går var alt det, hun ikke vil have med videre, sat frem. Og så kunne jeg tage det, jeg (vi) ville have.

Det var virkelig som at være på loppemarked. En masse forskellige ting samlet, noget bedre end andet...

Så jeg tog lidt blandet med hjem, som jeg tænker, vi godt kan få glæde af.

Det var også et par større ting, men de ligger pt. ude på værkstedet, så det er ikke så nemt at tage billeder af, men det kommer senere. Og især der, var manden ikke helt enig med mig.

Flere gange sagde han, at jeg kun skulle sige ja, hvis jeg mente det.

Og jeg mente ja - det tror jeg bare ikke, han gjorde. Men nu er det kommet med hjem...

Kaninerne skulle drengene have - det var ikke lige noget, de følte for, men med hjem kom de...