Land eller by, that's the...

Question... Eller hvad...??

For man kan ikke få begge dele - eller jow, det kan man måske godt, hvis man køber en gård i udkanten af byen og så håber på, at kommunen ikke sælger nabogrundene til industri...

Men ellers er det vel enten eller...

Jeg elsker landet med alt, hvad det tilbyder. Især langsom kørsel uden at kunne overhale - det kan man da kun elske...

Men med tre efterhånden større drenge i husholdningen, så trækker bylivet mere. I hvert fald finder vores biler oftere og oftere til byen med et eller andet formål.

Derudover er der jo hele spørgmålet om handel. Bevares vi klarer os da ude på landet, men der er altså langt mellem sportsforretninger, tøjbutikker, møbelforretninger, brugskunst, blomster og lignede.

Og der er især langt til stofbutikker - hvilket næsten kan få mig til at flytte til byen, men også kun næsten...

Så derfor samler vi sammen. Altså storshopper, når vi endelig kommer til byen. Og det er hyggeligt. Både at shoppe og være i storbyen. Og jeg tænker da tit, når jeg er der, at en lille taglejlighed i byens gågade, det ville da være hyggeligt. Så ville det også være nemmere at spise ude, tage i biografen og gå en tur på museum eller bibliotek. Men når jeg nævner det for manden og drengene siger de, at det kan jeg godt glemme - de er landtosser, siger de selv. Så det bliver ved tanken, men måske en gang, når vi bliver gamle...

Det er jo ikke fordi, vi ikke har prøvet det. Bylivet altså. Vores første hus var en murmestervilla i den inderste del af Ikast by. Hus nummer to var et træhus, vi selv byggede - altså ikke fysisk - i udkanten af Ikast by. Begge steder var der under 10 meter til nærmeste hus og alligevel kendte vi ikke rigtigt naboerne.

Ved vores tredje hus - gården - bor naboerne mindst 400 meter væk. Til gengæld har vi 9-10 husstande, som vi kalder naboer, og vi kender alle. Vi hjælpes ad med meget og er på gaver med hinanden. Faktisk skal vi holde efterkonfirmation i efterårsferien for naboerne, 38 kan vi blive. Det siger det vist meget godt...

Andre har det jo modsat. Ofte folk, som ikke har boet på landet eller bare har det bedst, når der er folk og oplevelser tæt på. Og der er vi jo heldigvis så forskellige...

Men jeg - jeg bliver bag traktoren, mejetærskeren og gyllelastbilen - og så holder jeg mig bare for næsen...

For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at det ikke var mig, der tog billeder, mens vi kørte, men yngste teenager...😆

Bye bye sandkasse...

I sommerferien fik vi ryddet vores sandkasse for mange års ukrudt og småtræer. Samtidig blev terrænet udjævnet. Der er før billeder sidst i indlægget.

Ungerne er blevet for store til sandkassen, og den er ikke blevet brugt i flere år - deraf tilgroningen.

Nu er grenbunken og diverse sten væk og en stor bar plet ligger midt i haven. Forhåbentlig kommer vores lokale entreprenør og fræser det i gennem i morgen.

Hvad skal der så være der nu?

Manden drømmer om græsplæne - jeg drømmer om pergola, der danner linje i haven fra terrassedøren, bede og grussti gennem det hele.

Så det drømmer vi nok snart begge om... 😉

Udsigten fra marken og op mod huset...

Før billeder af den tilgroede sandkasse:

Udsigten fra marken og op mod huset...

Hvor skal vi så kælke...

Ja det var det første mindstemanden spurgte om den anden dag....

For da kørte vores lille kælkebakke væk i små bider af gangen. Vi har været glade for - trods størrelsen - men nu er ungerne altså for store til den.

Og køn var den ikke, for man kan ikke rigtig slå græs på siderne af den...

Nu er alle sten fjernet ved håndkraft, der er sået græs og nu - ja så venter vi bare på at det bliver grønt og kønt...

Jeg elsker store maskiner i haven...

For det betyder, der virkelig sker noget, at det går hurtigt, og at jeg ikke skal gøre det...

Og det er er herligt😄

Og derfor mistede vi lige hele tre bakker med jord i baghaven sidste tirsdag...

Jorden er noget, vi har fået kørt hertil i håb om, at det kunne bruges i køkkenhaven samt til andre mindre projekter.

Men jordbunker samler bare enormt hurtigt høj græs og ukrudt - og er dermed ikke til at arbejde med.

Så er det jo godt at nabo bonden har et par huller eller ti rundt omkring på sine gårde.

Kønt var det ikke...

Væk er bunkerne nu, og jorden skal bare jævnes ud.

Og selv om vi har flere ide'er til den store græsplæne, der lige pludselig er der, ja så bliver det vist bare til græs lige nu - og så ser vi tiden an...

Nu er det træls...

En af de mange skønne ting ved at bo på landet er, at markerne tydelig viser, hvilken årstid det er.

Jeg elsker en nypløjet mark, en mark hvor afgrøden titter frem i grønne rækker og når afgrøden står og vejer i luften. Jeg elsker høsten, men....

I går sidst på dagen indfandt de store maskiner sig, og så tager det ikke lang tid...

Dette er udsigten her til morgen. Og det hader jeg. Den er træls.

Til gengæld kan vi nu se rådyr og harer muntre sig på marken. Men selve marken hader jeg...

Jeg glæder mig til den bliver pløjet til foråret...

Forår på landet...

Så er det ganske vist - det er blevet rigtig forår på landet...

Den gode varme...

Der er selvfølgelig flere end os ferierende, der er glade for den gode sommer.

Selv om bønderne også sukker efter vand. Høsten er allerede i hus rundt omkring os. Nu er det kun græs og majs, der står tilbage.

Den anden aften snittede maskinstationen korn til ensilage. Og det var derfor en snitter og ikke en mejetærsker, der var på spil i kornet...

Store maskiner....

Selv om vi kun har en lille mark, så er det mere end to kavle kan holde i bund. Så vi skal have hjælp.

Så i sidste uge kom græsslåmaskinen lige forbi...

Og i går kom wrapperen, som mindstemanden kalder den

 

Kalvene affandt sig hurtigt i larmen og gnaskede fornøjet videre.

Resultatet: 7 madpakker....

Vi er jo på landet...

Her om foråret glæder jeg mig altid til at markerne bliver pløjet og sået til. Det pynter så meget - i stedet for majsstuppe eller mælkebøtter.

Billederne ud af gårdspladsen er taget morgen og aften først på ugen i det lækre vejr. Og hvilken forandring. Der er godt nok kun pløjet, men alligevel...

Når vi kigger ud over haven, har vores udsigt nogen tid været en græsmark med masser af mælkebøtter. Mere gul end grøn - som det kan ses forrest på marken.

Men den anden aften opdagede jeg dette - en kæmpe gyllevogn - og nej det bliver nedfældet, så vi kan ikke lugte det. Og nu kan mælkebøtterne ikke nå at smide deres millioner af frø - jubi. Nu skal der bare pløjes...

Der skal formentligt være græsmark til hestene igen, men alle marker skal jo lægges om med et vist interval- noget EU lov, tror jeg.

De imponerer alle...

De store maskiner imponerer alle drenge - store som små. I går aftes dukkede maskinstationen op for at høste majs midt i aftensmaden Og straks sad jeg selv! Men det måtte jeg naturligvis have billeder af - både drengene (store og små) og maskinerne.

Der var fire traktorer med disse store vogne til at køre fra. Ret imponerende - selv for mig....

Snitterens snegl kan lige anes for enden af marken.

Da vi endelig fik spist færdig, var det legetid. Og hvad var mere naturlig end ... at høste.
Jeg skal for en god orden skyld sige fra ungerne, at der er tale om en mejetærsker og ikke en snitter. Snitteren fås ikke i lego:-)