Viser opslag med etiketten helt ok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten helt ok. Vis alle opslag

fredag den 29. januar 2021

Corona træt...

Andre der føler sig sådan efter endnu en forlængelse af restriktionerne..


Ikke at jeg er i mod det, som sådan, hvis det er det fornuftige, så hører familien selvfølgelig efter og tager ikke til Dubai eller ned efter grænsen efter sodavand. 

Men det trækker efterhånden tænder ud. Især for efterskolebarnet.

Og så er der også lige noget med en konfirmation i april - måske, måske ikke...



søndag den 17. januar 2021

Det bliver så tydeligt...

Hvert år, når mindste teenager fylder år, bliver det så tydeligt, hvor tæt ungerne egentlig er.

14, 16  og 18 år. 

4½ var den ældste, da han havde to små brødre. Forhåbentlig får de stor glæde af hinanden, når de bliver ældre. Lige nu er afstanden stor...

Men tillykke mindste mand...

I år med helt fin sne, som desværre ikke giver de største mængder...


tirsdag den 12. januar 2021

Puddel kat...

Mellem jul og nytår kom vores missemor humpende hjem på tre ben. Vi regnede med, at det var det, vi kalder en Garfield skade. Vores hankat kommer nemlig ofte hjem med skrammer og haltende - og det går som regel over efter nogle dage.


Det gjorde det bare ikke for vores hunkat. Det så faktisk ud som om, forbenet var brækket. Så den 4. januar kom hun til dyrlæge - og vi havde faktisk sagt farvel. For med udsigt til fuld narkose og gips på benet i hendes alder, ja det ville bare synd. Så vi indstillede os på en begravelse.

Men dyrlægen ville det (heldigvis) anderledes. Hun kunne få lov til at røre benet og ligefrem barbere det, så hun kunne se nærmere på det. Det viste sig at være et bid, der var gået betændelse i. Faktisk havde hun også et bid i nakken, men det så pænt ud.

Så antibiotika i sprøjte og smertestillende i fem dage og godt 1000 kr. på disken - og de kom hjem igen.

Nu fejler hun ikke noget mere, men ligner en puddel kat. Men hvad det gror ud igen...





tirsdag den 24. marts 2020

Det må gerne fortsætte...

Vejret altså...


Det giver lidt forårsfornemmelser og håb i denne ellers så håbløse og mørke tid.

Som med så meget andet, ville situationen være nemmere, hvis vi kendte en slutdato, men det er jo ikke aktuelt.

Og det giver visse bekymringer, når en professor siger, at han ikke tror på skoleåbninger på denne side af sommer...


søndag den 22. marts 2020

Første uge er overstået...

Med hjemmearbejdsplads og teenagere på værelserne.

Det er gået okay, men arbejdsmæssigt synes jeg, det er svært at undvære kollegaer at spare med. Den der snak hen over kaffen om nogle arbejdsmæssige udfordringer eller noget der skal koordineres, er væk. Vi forstyrrer ikke hinanden unødvendigt, men samler til "bunke", inden vi ringer, og det giver lidt udfordringer. Men vi klarer det - vi er ikke syge og står heller ikke i frontlinjen...

Og når ellers minuddannelse.dk og unilogin fungerer, så går det også okay med ungerne. Det er naturligvis lidt sværere at lave lektier end være i skolen, når det nu foregår på deres gamer computere...

Men kattene nyder, at vi er hjemme dagen lang. Jeg handler to gange om ugen, lokalt, og ellers holder vi os for os selv. Det er da det mindste vi kan gøre.

Og når vejret er med os, ja så foregår idrætstimerne uden for i haven. Til ungernes store fortrydelse.


Og ind i mellem er der da også tid til ren afslapning...


mandag den 16. marts 2020

De næste par uger...

Mindst, tænker jeg. Der er jeg hjemsendt som offentlig ansat for at arbejde hjemmefra.

Og det bliver herfra...



Her vil jeg sidde fire timer dagligt (delvist sygemeldt) og arbejde, mens ungerne laver lektier.

Lidt normalitet er vi nødt til at opretholde. Til ungernes store frustration har jeg meddelt at normale sengetider gælder i hjemsendelsestiden. Og så skal der frisk luft og fysisk aktivitet til - hver dag. I haven naturligvis, så det er glædeligt, at det lader til at blive mere tørvejr end regnvejr de næste dage...

Håber tiden går stærkt, for jeg savner allerede mine kollegaer - og nej, det er bare ikke det samme at skype med hinanden...


Heldigvis har jeg lidt forår lige ved siden af mig...

fredag den 17. januar 2020

Så var der tre...

Jeps, det er ikke engang løgn...

Så blev mindstemanden teenager.


Så nu er der tre hjerner under ombygning på matriklen, og jeg håber, at de to yngste ikke slægter deres storebror på. Så kan det kun blive nemmere.

Men jeg er tilbøjelig til at give dem, der siger, små børn - små problemer, store børn - store problemer, ret...

onsdag den 18. december 2019

Endelig...

Om to timer - klokken tolv - går jeg på juleferie 🎅🎅



Og det er ikke fordi, jeg mangler en masse for at blive klar til julen. Næ, jeg er faktisk med.

Gaverne er købt og pakket ind. Ænderne er i fryseren. Juletræet har ungerne pyntet, og der er styr på menuen til de fleste dage.

Jeg mangler selvfølgelig lige at købe lidt mad ind, men det bliver først fredag. Så resten af dagen og i morgen skal jeg bare hygge mig og slappe lidt af, inden de andre kommer hjem på juleferie...

Så nu kan den godt komme, sneen altså. Hvor havde det været godt, hvis al regnen i december havde været sne. Så var der ingen tvivl om, at hele landet ville få hvid jul i stedet for våd jul.

Æv altså....

tirsdag den 10. december 2019

Ikke perfektionist....

Det er jeg ikke, perfektionist. Altså tingene skal da være i orden, det er ikke det...

Men jeg ville faktisk gerne være perfektionist. Det er da lettere at klare al ting i første hug. Det tager kortest tid...

Faktisk er alt andet er spild af tid, mens perfektionisme må være målet.

Sådan er verden bare ikke skruet sammen.

Og stjernen her bliver ikke kønnere - selv om jeg vender den.


Det er en ommer. Og det er da spild af tid...

søndag den 10. november 2019

Når børn bager...

"Mor, vil du smage?"

"Jeg har prøvesmagt den, for jeg kunne ikke finde strikkepinden. Den er færdigbagt"


fredag den 8. november 2019

Føs'dag i huset...

Jeps, så gik der endnu et år...


Og det bedste ved dagen er, at så må julemusikken flyder herhjemme - sådan en regel har vi nemlig 🎅🏻

tirsdag den 24. september 2019

Før og efter, endelig...

Nøj, vi har snakket om den trappe mange gange her hjemme.

Det har fra starten været meningen, at den skulle males hvid, men de tilbud, vi har fået, har fået især mig til at sige, at det kunne vi selv klare.


Indtil vores lille landsby fik ny maler...


Nu er den hvid!!!

Og jeg elsker, at jeg fik ham overtalt til ikke at fjerne alle mærker og hakker i den. Den fremstår fin autentisk, når man kan se, at den er af ældre dato.





Nu snakker vi så om, at give væggene i stuen på første salen en farve. Og lade farve komme med ned af trappen, så væggen langs trappen ikke er hvid.

En mørk grøn (mos grøn) diskuteres. Vores sofaer og skabe på første salen er grå, så det kunne passe godt sammen.

Vi skal bare lige være sikker...

Men trappen - den er hvid nu, og det er så godt!



fredag den 23. august 2019

Det er livet også...

Dem, der har hun katte, ved, at der i foråret har været mangel på p-piller til katte...

Vi valgte at bruge de piller, vi havde, til vores ældste hun kat - hende der er mor til de fleste af vores katte.

Hun bliver nemlig drægtig, bare der er en han kat i nærheden. Og da ingen kunne fortælle, hvor længe der ville være mangel på p-piller, turde vi ikke give vores to killinger fra sidste år nogle af dem...

Og sådan noget giver jo altid bagslag...


Den ene killing (10 måneder gamle) blev lidt tyk og så var vi jo godt klar over, hvor det bar hen. Og en mandag morgen lå hun i kurven inde i kassen med en enkelt fin og helt tør killing.

Og hun passede den så godt. De andre katte blev sendt væk, når de nærmere sig hende. Og hun forlod kun den lille for at spise ganske hurtigt.

Vi havde egentlig aftalt, at vi ikke skulle have flere katte, men inden vi nåede at tage stilling til det - ja, så løste det sig selv.


To dage senere, onsdag morgen var alt, som det skulle være, men da jeg kom hjem onsdag eftermiddag - ja, da var killingen dø.

Moren var noget rundt på gulvet, men onsdag aften tog vi killingen og begravede hende ved siden af Elsa. Og efter nogle dage var moren okay.

Hun er dog blevet en helt anden kat. Hun søger os mere og ligger gerne tæt på os - allerhelst på skødet af os. Så det var ikke helt skidt, at det gik galt - der kom trods alt noget godt ud af det...


tirsdag den 13. august 2019

Hit me...

I sidste uge startede hverdagen for manden, mens de to små og jeg trådte ind i hamsterhjulet i går.

I I dag begynder ældsteteenager på HHX.

Vi er tilbage til madpakker, hvilket der faktisk er noget hyggeligt over.


Det samme gælder for rutiner - de er altså ikke så tossede...

Og så glemmer vi lige, at om et par uger begynder fritidsaktiviteterne, og så er hverdagen presset endnu mere.

Det er ok - det er ikke kun skidt, men kræver noget logistik, når jeg er selv om alt køren, som der er meget af, når vi nu har valgt at bo på landet...

Men vi starter lige så stille op. Der ligger godt nok mange bunker på arbejdet, men det går nok. Jeg kan jo kun nå det, jeg kan nå - og det ved chefen godt.

Men nu er vi i gang - og det er faktisk helt okay...

torsdag den 23. maj 2019

Livet som græsenke...

Det har snart stået på et helt år.

Et år uden ældsteteenager, som har været på efterskole, og et år hvor manden har lagt hverdagene i et af vores nordiske nabolande - Sverige og Norge...

Og det er faktisk gået forbavsende godt, hvis jeg selv skal sige det. Hverdagene glider, vi hjælpes om alt, og så nyder vi weekenderne sammen næsten alle mand. Ældste teenager er nemlig kun hjemme, når de skal hjem fra efterskolen, så ham ser vi ikke så tit.

Eller det vil sige vi ses mere i disse forårsmåneder, hvor helligdagene lukker både efterskole og mandens arbejde.

Og det er der, den store forskel, er. Manden har fri alle weekender OG alle helligdage. Noget helt nyt i forhold til før, hvor alle dage var arbejdsdage...

Eneste ulempe ved det hele er faktisk, at ungerne ikke mener, det er nødvendigt at lave rigtig mad hver aften. Især ikke når de skal hjælp til...


Og jeg kan da også godt leve af pølsehorn en gang i mellem, men vi mangler stadig at finde en rytme med rigtigt mad. Ikke fordi vi lever usundt, men frikadeller og kartofler er der nu ingen der er døde af - endnu.

Så vi skal have gang i at lave mad til to dage af gange, så det er lidt nemt en gang i mellem.

Så vi starter i aften med at lave macaronette til i aften og i morgen aften. Og så satser vi på, at vi får styr på det med maden nu...

søndag den 17. marts 2019

Vilde drømme...

Det må man gerne have, ikke?

Det har jeg i hvert fald. Den samme drøm har fulgt mig, så længe jeg kan huske.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få en campingplads, bare en lille en.

Jeg bryder mig godt nok ikke om at ligge i telt eller campingvogn, men det er vel også lige meget...


En lille campingplads med en lille cafe til. Og meget gerne på en af de små danske øer. Det bliver ikke en drøm, jeg fører ud i livet, men derfor må jeg vil gerne drømme.

Og ind imellem får drømmen næring. Jeg ser drømmen sat til salg. Og så drømmer jeg endnu mere.

Så går drømmen i dvale igen - lige indtil jeg ser til salg skiltet. Jeg har lige set det - så jeg drømmer vildt for tiden.

Men det bliver ved drømmen af mange årsager, og det er også lige meget. Drømmen er vild hyggelig at have...

torsdag den 7. marts 2019

Kan man værnne sig til det...?

I søndags tog ældste teenager med sin efterskole på tur til Barcelona.

Ned for at besøge de studerende, som i efteråret, var heroppe. En slags udveksling som efterskolen gør i hvert år.

Det er lidt underligt, lidt svært - at vide han er så langt væk - uden familie - for første gang.

Han skal nok klare det, det er noget sværere for moderen. Og det er jo ikke sidste gang, han drager til udlandet med efterskolen. Nej, de snupper en tur til Sydfrankrig om en måneds tid igen.

Jeg vænner med vel til det - med tiden...

Men om lidt er han hjemme - jeg glæder mig til weekenden.



mandag den 7. januar 2019

Julegaven fra mig til mig...

Ja, den pakker jeg ud i dag...


Jeg har nemlig endelig taget mig sammen til at gå ned i tid.

Så fra i dag hedder det kun 32 timer i stedet for 37, som jo er normalen.

Jeg håber, det er godt givet ud for helbredet, men det ved jeg jo først om nogen tid...

fredag den 4. januar 2019

Ferien har været...

En blandet landhandel...

Den startede med en vandskade i den ene bruseniche - hvilket var mindre fedt..


Og så var der ellers en masse mad involveret. Til ære for vores sydkoreanske besøg smuttede vi to gange på restaurant, for at han kunne få noget sushi...


Så stod den på næsten traditionel julemiddag juleaften. Ligesom sidste år var rødkålen byttet ud med en frisk rødskålssalat samt en grønålssalat...
 


 
Vi var forbi svigerfar med lidt røde roser og et lys...


I skal da heller ikke snydes for svigermors nisse, som holder øje med alle på badeværelset...


Der er strikke noget - ofte i selskab med en eller anden kat - men ikke så meget som håbet...


Og efter en traditionel nytårsmiddag med grønlangkål og det hele - det ønskede vores sydkoreanske ven at prøve - tog alle bedsterne hjem, og vi så nytårsklokkerne bimle fra sofaen. Killingerne var ikke helt stolte af alt det buler og brag. Heller ikke fra fjernsynet.



De sidste dage er tilbragt med ren afslapning. Onsdag begyndte manden igen og i går begyndte de to "små"  i skole, mens ældsteteenager og sydkoreanske ven blev kørt til efterskolen i går aftes.


Nu snupper vi lige en weekend uden planer. Og så begynder jeg at arbejde på mandag, ligesom alle fritidsaktiviteter starter igen.

Det var den ferie. Og det er helt okay...

onsdag den 28. november 2018

9 måneder - det er længe...

Og alligevel virker det som i går.

Svigerfar er virkelig savnet. Der går ikke en dag, uden at jeg mangler en (eller mange) telefonsamtaler med ham.

Fornuften ved, at det var det bedste på grund af sygdom, men på det punkt er jeg altså en smule egoistisk. Jeg ville gerne have haft mere tid. Og det samme gælder naturligvis også resten af familien...


Savnet bliver naturligvis ikke mindre i den juletid, som så småt har indfundet sig.

Og selve juledagene bliver svære, det ved vi jo. Men det klarer vi også.

Vi har jo masser af gode minder...