torsdag den 30. juni 2016

Dagen i dag byder på...

Nyt gulv i stuen.

Sidste etape af køkkenrenoveringen og vi er endelig færdige...


Jeg fik taget mig sammen og tømt stuen. Eller det vil sige jeg tømte al ting og flyttede de mindre ting ud, mens drengene og manden tog de større møbler - og fjernede gulvet...


Jeg burde nok male - nu hvor stuen er tom, men det er energien ikke til. Møblerne skal stå samme sted igen, så mørke striber og skygger bliver ikke at se.

Så må jeg male en anden gang...


Gulvfirmaet har heldigvis sagt god for at spisebord og sofa kan blive inde. Og så flyttes efterhånden som gulvet skrider frem.

Det er altså ikke så nem at få plads til en hel stue et sted. Jeg ved godt, at det kan sætte ud i garagen eller laden, meeen det tiltaler mig ikke rigtigt...


lørdag den 25. juni 2016

Nyt køkken !!!

Så er vi endelig ved at være færdige med køkkenet.

Der er (naturligvis) et par hængepartier med en manglende strømkilde i det ene skab, en beklædning/afslutning på bordpladen ved ovnen og så indstilling af skufferne så vi får lige linjer:-)

Men aller vigtigst - så mangler jeg noget på væggene, men ser det lige an, inden jeg beslutter, hvad det skal være...

Og så klinkerne bag kogepladen.

Men her lidt billed spam, som det ser ud nu...





Pssst: regner med at døre og dørkarme skal males hvide i vinterhalvåret, så de passer til første salen, hvor jeg har malet...









Og jeg har fået ny sofa. Den gamle rykker op i soveværelset, mens denne lige har tæppe på, indtil kattene er holdt op med at rode rundt i den (as if...)


Et par nye stole har også fundet vej. De gamle er så rykket op til spilebordet i stuen oven på. Ungerne og manden vil gerne have flere blå stole, så alle de hvide ryger videre, men indtil videre så er min ryg ikke så meget for stole, som kan give sig/vippe lidt. Så det ser vi lige til...






Ved dobbeltdøren ind i stuen ser der pt. sådan ud...


Men i løbet af næste uge kommer gulvfirmaet og ligger det nye gulv på derinde også. Det bliver så godt. Men først skal stuen bare lige tømmes - og det kan jeg godt mærke, er en meget stor opgave pt.

Jeg ved godt, at det bliver så godt bagefter, men det gør ikke opgaven mere overskuelig...


torsdag den 23. juni 2016

Madplan uge 26

Så er den sidste uges madplan inden sommerferien skydes igang klar. Planerne vender tilbage sidst i uge 31 med madplaner for uge 32 og 33...


uge 26/2016
mandag - pasta med kylling og broccoli
tirsdag - kyllingfrikadeller med hakket gulerod og rødløg
onsdag - baconsovs med pasta og ærter
torsdag - nudler med svinekød og soja *
fredag - kyllingnuggets med spidskålssalat / Mit kokkeri
lørdag - vi griller kød, pølser, diverse salater, brød mm
søndag - vi griller kød, pølser, diverse salater, brød mm

onsdag den 22. juni 2016

Nye forsyninger...

Jeg har klikket lidt læsning hjem til sommerferien.

Realistisk? Absolut ikke:-)

Men hvem siger det kun er til dette års sommerferie.....


lørdag den 18. juni 2016

Når noget lykkes...

Endelig er vi tilfredse med bedet i gårdspladsen.

Vi har været forbi roser og flis, men nu står klatrehortensia, løvefod og lavendel så flot og lukker bedet.















Vi eller især jeg overvejer at lave samme net og plantesætning på langs af huset, så der opstår en form for lukket terrasse foran huset mod nord. På den måde vil folk fra vejen ikke kunne kigge ind gennem gårdspladsen og ned til terrasse i gårdspladsen. Jeg er faktisk kommet så langt, at net og stolper ligger på lager. Et ferie projekt, måske...

Og så til det der næsten lykkes.

Dahliaerne er kommet i krukker og om på terrassen. Der er gang i 19 af de 20, mens den sidste faktisk havde rødder, da jeg plantede dem om. Men siden er der ikke sket noget. Men der får lige lidt mere tid...




På havebordet står chokoladeblomster og dufter dejligt...


Ved døren er der kommet lidt nyt til - en flot dyb pink hortensia samt flere husløg...



En magical hortensia har også fundet ved sammen med sommerblomster og en græs.



Billedet her under er noget utydeligt - men overgangen fra hvid til lyserød kan anes...



Og så er det ikke kun ægte lys, der smelter i varmen...


onsdag den 15. juni 2016

Det var tidligt...

Ungerne kom ind i går aftes efter deres jordbær-tur i køkkenhaven med en kæmpe skål jordbær.

Det har de gjort i snart en uge med større og større portioner.

Denne gang var meldingen dog, at jeg måtte bruge dem til det, jeg ønskede.

De holdt lige en jordbær-pause...

Jeg synes, det er tidligt, at de er trætte af jordbær - vi er jo kun lige begyndt. Men de har også sat voldsomme mængder til livs de sidste dage...


tirsdag den 14. juni 2016

Hønsehus, hvor er du...

Vi har jo fået nye kyllinger. Og vi har en stor hønsegård. Med masser af grønt i.

Men vi mangler et hønsehus, for de kan jo ikke bo i en hønsegård uden hus.

Og jeg kan ikke finde et hus på nettet, som er passer vores behov og samtidig er lidt køn.

Så vi må nok selv i gang. Det bliver bare ikke lige de første uger, der er andet, der tager vores tid...


Men de kan jo ikke blive ved med at gå i kaninburet.

Og da kalvene er rejst - ja så lå det jo lige for. Kyllingerne kan godt nok ikke komme ud, men de har masser af plads.

Og netløsningen er midlertidig - sat fast med snor, så det hele nemt kan komme væk, når kyllingerne får eget hus og nye kalve kommer til.

De nye er jo brune og derfor lidt svære at se, men de er der...




De "gamle" hvide bor i den anden side af huset...