Nu er de ude...

Indbydelserne til husets sidste konfirmation.

En ny tegner, men bestemt ligeså god og vellignende som de andre indbydelser:

Hun kan klart anbefales: nilleskreaverden.dk

Mellem teenager i 2018:

Ældste teenager i 2016:

Lille ny beboer...

 En enkelt lille, snart stor, beboer er flyttet ind på gården.

Den nyder godt af, at den ikke skal dele mælkebaren med nogen...

På en uge har den minimum fordoblet sin vægt. Her er den under et døgn gammel...

Er det en hun, bliver den boende, men er det en han, så er der fundet nyt hjem til den...

Overflod allerede...

Det er næsten ikke til at se, at jeg har været der...

Men jeg har faktisk hentet en ordentlig stak ind. Det blev til knap 10 kg vasket og skåret rabarber til saft, sirup og kage...

Men der kan hentes mange endnu, så det er godt ungerne elsker rabarber saft...

Det er ikke så skidt, at...

At det ikke godt for noget andet.

Så jeg læser. Jeg ser jo ikke meget tv, men plejer at lave noget med mine hænder, og det er ikke muligt for øjeblikket.

Jeg når ikke Birgitte til sokkeholderne, men jeg er faktisk i gang med min ottende bog - i år. Det er nok mere end de sidste 10 år til sammen...

Jeg er ikke krimier eller spændingsromaner. Det skal være noget, hvor man i princippet kan lægge hovedet væk og alligevel fungerer det. Og så må de gerne ende godt.

Det gør de tre her. Jeg tænker, de kunne blive til nogle feel god film, og man ved - nærmest fra første side - hvordan de ender...

Hella Joof plejer at skrive nogle gode bøger. Det lever denne dog ikke op til, det var en rodet omgang -  mens bogen om Ove var okay - også selv om den ender, som den gør...

Disse to var anderledes. Den lille cafe i København var sjov og underholdende, især fordi den ganske enkelt handler om dansk hygge - og meget af handlingen foregår i København.

Ærlighedsprojektet er uden tvivl den bedste af dem alle. Den kravler under huden, og personerne roder stadig i hovedet indimellem, selv om det er et par uger siden, jeg læste den...

Nu har jeg fundet endnu en bog på hylden, men den fanger ikke rigtig, så selv om jeg læser den færdig, så har jeg kig på et par andre ved boghandleren...

"Er du ok?"

Bliver jeg spurgt. Tjaaa, ryggen slår knuder, men det kender jeg jo til. 

Værre er det, at gigten driller mine hænder. Jeg har ingen kræfter i fingrene. Og så er føle forstyrrelserne tilbage for fuld styrke. Især om aftenen og natten.

Det betyder, at jeg ikke kan ret meget med hænderne. Og jeg er rigtig dårlig til at holde hænderne i ro. Jeg har næsten altid noget håndarbejde i hænderne om aftenen. 

Og det kan jeg ikke lige nu. Det er træls. og det sætter sig i hovedet, så jeg føler jeg bliver skør - okay nogle vil sige, at det har jeg altid været, men nu mærker jeg det selv.

Men hey - det er forår (selv om vejret ikke lige er klar over det), og drengene knokler i haven, mens jeg sidder på trappen med kattene og dirigerer...

Jeg vil hellere være mere med, men sådan er det lige nu - og derfor bliver dette måske kun et enkelt pip, måske ikke...

Ingen medynk, tak - og ja, jeg kender godt diagnosen på mine hænder.