Æret være Kim Larsens minde 💔
Så blev der stille og slut med at købe bananer på Langebro. Jeg ved ikke, om din far giver dig lov til at være piano mand i Susan Himmelblå, eller om du skal bo på byens hotel. Du har jo altid været lidt rabalderstræde.
Tik tik og tak for de mange sange og strengelge. Mellem os bliver der koldt på Øster Gasværk. Du gav det bedste til mig og mine venner både om dagen og midt om natten, men hvad gør vi nu, lille du.
Skal vi synge blaffersangen ind til Christianshavns kanal for at snakke med Sømanden Will eller Joanna.
I dag var Elefantens sidste vuggevise, og der kommer ikke flere Papirsklip, men et liv med masser af succes gør at kloden stadig drejer rundt, takket være den bedste spillemand i dette land 🙏
Lånt et andet sted, men kan ikke skrive det bedre selv 😥
søndag den 30. september 2018
lørdag den 29. september 2018
Land eller by, that's the...
Question... Eller hvad...??
For man kan ikke få begge dele - eller jow, det kan man måske godt, hvis man køber en gård i udkanten af byen og så håber på, at kommunen ikke sælger nabogrundene til industri...
Men ellers er det vel enten eller...
Jeg elsker landet med alt, hvad det tilbyder. Især langsom kørsel uden at kunne overhale - det kan man da kun elske...
Men med tre efterhånden større drenge i husholdningen, så trækker bylivet mere. I hvert fald finder vores biler oftere og oftere til byen med et eller andet formål.
Derudover er der jo hele spørgmålet om handel. Bevares vi klarer os da ude på landet, men der er altså langt mellem sportsforretninger, tøjbutikker, møbelforretninger, brugskunst, blomster og lignede.
Og der er især langt til stofbutikker - hvilket næsten kan få mig til at flytte til byen, men også kun næsten...
Så derfor samler vi sammen. Altså storshopper, når vi endelig kommer til byen. Og det er hyggeligt. Både at shoppe og være i storbyen. Og jeg tænker da tit, når jeg er der, at en lille taglejlighed i byens gågade, det ville da være hyggeligt. Så ville det også være nemmere at spise ude, tage i biografen og gå en tur på museum eller bibliotek. Men når jeg nævner det for manden og drengene siger de, at det kan jeg godt glemme - de er landtosser, siger de selv. Så det bliver ved tanken, men måske en gang, når vi bliver gamle...
Det er jo ikke fordi, vi ikke har prøvet det. Bylivet altså. Vores første hus var en murmestervilla i den inderste del af Ikast by. Hus nummer to var et træhus, vi selv byggede - altså ikke fysisk - i udkanten af Ikast by. Begge steder var der under 10 meter til nærmeste hus og alligevel kendte vi ikke rigtigt naboerne.
Ved vores tredje hus - gården - bor naboerne mindst 400 meter væk. Til gengæld har vi 9-10 husstande, som vi kalder naboer, og vi kender alle. Vi hjælpes ad med meget og er på gaver med hinanden. Faktisk skal vi holde efterkonfirmation i efterårsferien for naboerne, 38 kan vi blive. Det siger det vist meget godt...
Andre har det jo modsat. Ofte folk, som ikke har boet på landet eller bare har det bedst, når der er folk og oplevelser tæt på. Og der er vi jo heldigvis så forskellige...
Men jeg - jeg bliver bag traktoren, mejetærskeren og gyllelastbilen - og så holder jeg mig bare for næsen...
For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at det ikke var mig, der tog billeder, mens vi kørte, men yngste teenager...😆
For man kan ikke få begge dele - eller jow, det kan man måske godt, hvis man køber en gård i udkanten af byen og så håber på, at kommunen ikke sælger nabogrundene til industri...
Men ellers er det vel enten eller...
Jeg elsker landet med alt, hvad det tilbyder. Især langsom kørsel uden at kunne overhale - det kan man da kun elske...
Men med tre efterhånden større drenge i husholdningen, så trækker bylivet mere. I hvert fald finder vores biler oftere og oftere til byen med et eller andet formål.
Derudover er der jo hele spørgmålet om handel. Bevares vi klarer os da ude på landet, men der er altså langt mellem sportsforretninger, tøjbutikker, møbelforretninger, brugskunst, blomster og lignede.
Og der er især langt til stofbutikker - hvilket næsten kan få mig til at flytte til byen, men også kun næsten...
Så derfor samler vi sammen. Altså storshopper, når vi endelig kommer til byen. Og det er hyggeligt. Både at shoppe og være i storbyen. Og jeg tænker da tit, når jeg er der, at en lille taglejlighed i byens gågade, det ville da være hyggeligt. Så ville det også være nemmere at spise ude, tage i biografen og gå en tur på museum eller bibliotek. Men når jeg nævner det for manden og drengene siger de, at det kan jeg godt glemme - de er landtosser, siger de selv. Så det bliver ved tanken, men måske en gang, når vi bliver gamle...
Det er jo ikke fordi, vi ikke har prøvet det. Bylivet altså. Vores første hus var en murmestervilla i den inderste del af Ikast by. Hus nummer to var et træhus, vi selv byggede - altså ikke fysisk - i udkanten af Ikast by. Begge steder var der under 10 meter til nærmeste hus og alligevel kendte vi ikke rigtigt naboerne.
Ved vores tredje hus - gården - bor naboerne mindst 400 meter væk. Til gengæld har vi 9-10 husstande, som vi kalder naboer, og vi kender alle. Vi hjælpes ad med meget og er på gaver med hinanden. Faktisk skal vi holde efterkonfirmation i efterårsferien for naboerne, 38 kan vi blive. Det siger det vist meget godt...
Andre har det jo modsat. Ofte folk, som ikke har boet på landet eller bare har det bedst, når der er folk og oplevelser tæt på. Og der er vi jo heldigvis så forskellige...
Men jeg - jeg bliver bag traktoren, mejetærskeren og gyllelastbilen - og så holder jeg mig bare for næsen...
For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at det ikke var mig, der tog billeder, mens vi kørte, men yngste teenager...😆
torsdag den 27. september 2018
Seks uger er gået...
Så er de blevet seks uger.
Og jeg havde lykkeligt glemt hvor meget arbejde, der er med sådan nogle små labaner...
Enten spiser og sover de - eller også flyver de rundt. De får nu lov til at komme overalt i stueplan undtagen stue og kreaværelser (hvis jeg husker at lukke dørene).
Derfor er det også nemmest at få billeder, når de ligger stille - det andet har jeg opgivet.
De har ikke fået navne endnu, da de er for små til deres halsbånd, så vi kan kende dem fra hinanden. Derudover er vi ikke helt sikre på deres køn endnu. Jeg tror, de tre røde er hankøn, men er meget i tvivl om den brogede. Så det må vente til dyrlægen om to uger undersøger dem...
De er over alt...
Men ellers bor de på det blå toilet med Skagens billedet i guldramme 😀
Døren er fjernet, og så er der skruet et plade for - og de kan endnu ikke komme over den.
Men det er et spørgsmål om dage eller timer...
Vega, moderen, gider ikke altid sove med dem, så mindstemanden har ofret en hund til dem. Og de ligger gerne en i klump sammen med den...
Og jeg havde lykkeligt glemt hvor meget arbejde, der er med sådan nogle små labaner...
Enten spiser og sover de - eller også flyver de rundt. De får nu lov til at komme overalt i stueplan undtagen stue og kreaværelser (hvis jeg husker at lukke dørene).
Derfor er det også nemmest at få billeder, når de ligger stille - det andet har jeg opgivet.
De har ikke fået navne endnu, da de er for små til deres halsbånd, så vi kan kende dem fra hinanden. Derudover er vi ikke helt sikre på deres køn endnu. Jeg tror, de tre røde er hankøn, men er meget i tvivl om den brogede. Så det må vente til dyrlægen om to uger undersøger dem...
De er over alt...
Men ellers bor de på det blå toilet med Skagens billedet i guldramme 😀
Døren er fjernet, og så er der skruet et plade for - og de kan endnu ikke komme over den.
Men det er et spørgsmål om dage eller timer...
Vega, moderen, gider ikke altid sove med dem, så mindstemanden har ofret en hund til dem. Og de ligger gerne en i klump sammen med den...
tirsdag den 25. september 2018
En overspringshandling...
Da vi i sommers lagde nyt gulv i entreen, blev væggene malet igen.
Og er der noget, jeg hader, så er det at male hvidt oven på hvidt. Toppes den med 28-30 grader udenfor, ja så er det bare en hadeopgave...
Og så er det jo godt at have en overspringshandling i nærheden...
Det er nu blevet til en ganske fin nålepude. En kit fra Fru Zippe, som jeg faldt over hos en af mine stof-pushere, som jeg var så heldig at komme forbi i starten af sommeren - efter noget helt anden selvfølgelig, men sådan et lille projekt kan jo altid bruges...😉
Elsker at den er "drejet" ved sammensyningen. Det giver den lige noget ekstra...
Og er der noget, jeg hader, så er det at male hvidt oven på hvidt. Toppes den med 28-30 grader udenfor, ja så er det bare en hadeopgave...
Og så er det jo godt at have en overspringshandling i nærheden...
Det er nu blevet til en ganske fin nålepude. En kit fra Fru Zippe, som jeg faldt over hos en af mine stof-pushere, som jeg var så heldig at komme forbi i starten af sommeren - efter noget helt anden selvfølgelig, men sådan et lille projekt kan jo altid bruges...😉
Elsker at den er "drejet" ved sammensyningen. Det giver den lige noget ekstra...
søndag den 23. september 2018
Alle de der æbler...
Hold nu op, vi har mange æbler i år.
Både til at plukke af træerne og spise, men også nedfaldsæbler. Og de plejer blandt andet at blive til æblemost.
Drengene eeelsker æblemost, hvilket jo så er heldigt.
Til gengæld er de ikke vilde med bundfaldet i flaskerne.
Jeg bruger min juicer til at lave æblemost. Det er både besværligt og enormt rengøringskrævende.
Så nu overvejer vi, om ikke vi skal købe sådan en æblekværn og æblepresser. Det vil gøre arbejdet noget nemmere, men vil vi også undgå bundfald?
Det kan jeg ikke rigtig finde ud af på nettet, så er der nogen, der har erfaring med det?
De tre flasker her er lavet af ananasæbler, hvilket giver den flotte farve...
Drengene eeelsker æblemost, hvilket jo så er heldigt.
Til gengæld er de ikke vilde med bundfaldet i flaskerne.
Jeg bruger min juicer til at lave æblemost. Det er både besværligt og enormt rengøringskrævende.
Så nu overvejer vi, om ikke vi skal købe sådan en æblekværn og æblepresser. Det vil gøre arbejdet noget nemmere, men vil vi også undgå bundfald?
Det kan jeg ikke rigtig finde ud af på nettet, så er der nogen, der har erfaring med det?
De tre flasker her er lavet af ananasæbler, hvilket giver den flotte farve...
fredag den 21. september 2018
Efterårsfarver...
Jeg elsker alle farverne om efteråret.
Lige nu står hortensiaerne i skønne nuancer. Næsten ens alle sammen, selv om de i sommers havde forskellige farver.
Og jeg synes, de er så fine med deres dutchede farvespil...
De matcher sankt hans urterne så flot.
Jeg overvejer, om der ikke kan blive til et par buketter hen over de næste par uger...
Lige nu står hortensiaerne i skønne nuancer. Næsten ens alle sammen, selv om de i sommers havde forskellige farver.
Og jeg synes, de er så fine med deres dutchede farvespil...
De matcher sankt hans urterne så flot.
Jeg overvejer, om der ikke kan blive til et par buketter hen over de næste par uger...
onsdag den 19. september 2018
Jeg har begået en kjole...
Og jeg er faktisk ret stolt af mig selv #fuckjanteloven
Jeg har aldrig syet noget efter et mønster, som jeg faktisk ikke fattede sy beskrivelsen af. Og jeg vil nok rette lidt i mønstret, når jeg bruger det igen.
Men fin er den da #nårjegselvskalsigedet #ogdetskaljegda
Størrelse 74...
En fin julekjole over en hvid langærmet body og med hvide strømpebusker under...
Næste gang skal slissen bagpå ikke være så lang som mønstret lægger op til. To knapper er en for meget...
Jeg har aldrig syet noget efter et mønster, som jeg faktisk ikke fattede sy beskrivelsen af. Og jeg vil nok rette lidt i mønstret, når jeg bruger det igen.
Men fin er den da #nårjegselvskalsigedet #ogdetskaljegda
Størrelse 74...
En fin julekjole over en hvid langærmet body og med hvide strømpebusker under...
Næste gang skal slissen bagpå ikke være så lang som mønstret lægger op til. To knapper er en for meget...
mandag den 17. september 2018
Nu tager de revanche...
Som jeg skrev tidligere på sommeren, så blomstrede de nye roser fra rosedamens besøg ikke alle sammen.
Men nu står de i blomst. De lyserøde Astrid Lindgren roser er i blomst og knop. De er så fine.
Så jeg glæder mig til næste år, hvor de forhåbentlig kommer samtidig med lavendlerne. Det bliver så godt...
Kronprinsesse Mary er også i blomst igen. Denne gang med rigtig mange blomster...
Selv de lyserøde The fairy roser blomstre igen. Side og side med de visne knopper, som jeg endnu ikke har fået klippet af.
Men kønt er det i hvert fald - også selv om resten af haven efterhånden finder efterårsfarverne frem...
Men nu står de i blomst. De lyserøde Astrid Lindgren roser er i blomst og knop. De er så fine.
Så jeg glæder mig til næste år, hvor de forhåbentlig kommer samtidig med lavendlerne. Det bliver så godt...
Kronprinsesse Mary er også i blomst igen. Denne gang med rigtig mange blomster...
Selv de lyserøde The fairy roser blomstre igen. Side og side med de visne knopper, som jeg endnu ikke har fået klippet af.
Men kønt er det i hvert fald - også selv om resten af haven efterhånden finder efterårsfarverne frem...
lørdag den 15. september 2018
I god tid eller...
Sidste år var jeg til kreative dage i Fredericia - og det skal jeg naturligvis også i år.
Men sidste år faldt jeg over dette skønne stof, som kunne være allertiders juledug - sådan lidt retro-agtig.
Men min veninde, som jeg fulgtes med, var sikker på, at manden min ikke ville være enig - så jeg købte det ikke.
Heldigvis huskede jeg at vise manden stoffet på nettet og to klik senere, var det på vej til matriklen.
Og det er så 11 måneder siden...
Nu er stoffet - endelig - vasket og lagt op. En gang strygning og den er klar til julemåneden lige om lidt. Det er da god tid eller...
Men sidste år faldt jeg over dette skønne stof, som kunne være allertiders juledug - sådan lidt retro-agtig.
Men min veninde, som jeg fulgtes med, var sikker på, at manden min ikke ville være enig - så jeg købte det ikke.
Heldigvis huskede jeg at vise manden stoffet på nettet og to klik senere, var det på vej til matriklen.
Og det er så 11 måneder siden...
Nu er stoffet - endelig - vasket og lagt op. En gang strygning og den er klar til julemåneden lige om lidt. Det er da god tid eller...
torsdag den 13. september 2018
Det der med teenagere...
Det er noget besværligt noget.
Og når man har flere på en gang, så kunne det være rart, hvis de var teenagere på samme måde. Men nej nej, de er helt deres egen på hver deres måde.
Og heldigvis for det. Vi skulle jo nødigt få det for let...
Ældste teenager har nu været på efterskole i en måned og en dag. Og hvilke udvikling der er sket. Han er nærmest blevet glad for os igen.
Eller det har han nok altid været - på sin måde - men nu taler han pludselig til os og kan se ting fra vores side.
Havde vi vidst, det ville ske, var han røget afsted for to år siden i ottende klasse...
Yngste teenager (mellem barnet) taler til os og forstår os. Til gengæld tilbringer han nu al sin tid bag lukket dør. Dog ikke af samme grund som ældste teenager...
Ældste teenager lukkede døren, for at vi ikke skulle høre hvem og hvad, han talte med og om. Det var hemmeligt...
Yngste teenager lukker døren - for at vi kan høre os selv. Han er nemlig meget social på diverse spil - og jeg tror nogen gange, at det der headset ikke fungerer. Han kan bare åbne vinduet, så kan alle dem han spiller med fra ind- og udland hører ham. Shit, de taler højt.
Og jeg har altså ikke teleslynge til vores fjernsyn. Så derfor lukket dør, med mindre vores fjernsyn ikke er tændt. Og det er det heldigvis ikke så ofte, men det skyldes ikke yngste teenageren. Det skyldes udvalget af programmer. Men det er en helt anden historie...
Det skal dog siges til yngste teenagers forsvar, at han også bruger enormt meget tid på sit arbejde - med en dertil hørende støt voksende bankkonto. Og på det punkt er han en ren Joakim von And.
En fuldstændig modsætning til ældste teenager, som ikke kan have penge i lommen uden at bruge dem...
Det er lidt svært at følge med nogen gange 😒
Nu er jeg så spændt på, hvordan yngste barnet bliver som teenager. Men det er der heldigvis godt 1½ år til...
Og når man har flere på en gang, så kunne det være rart, hvis de var teenagere på samme måde. Men nej nej, de er helt deres egen på hver deres måde.
Og heldigvis for det. Vi skulle jo nødigt få det for let...
Ældste teenager har nu været på efterskole i en måned og en dag. Og hvilke udvikling der er sket. Han er nærmest blevet glad for os igen.
Eller det har han nok altid været - på sin måde - men nu taler han pludselig til os og kan se ting fra vores side.
Havde vi vidst, det ville ske, var han røget afsted for to år siden i ottende klasse...
Yngste teenager (mellem barnet) taler til os og forstår os. Til gengæld tilbringer han nu al sin tid bag lukket dør. Dog ikke af samme grund som ældste teenager...
Ældste teenager lukkede døren, for at vi ikke skulle høre hvem og hvad, han talte med og om. Det var hemmeligt...
Yngste teenager lukker døren - for at vi kan høre os selv. Han er nemlig meget social på diverse spil - og jeg tror nogen gange, at det der headset ikke fungerer. Han kan bare åbne vinduet, så kan alle dem han spiller med fra ind- og udland hører ham. Shit, de taler højt.
Og jeg har altså ikke teleslynge til vores fjernsyn. Så derfor lukket dør, med mindre vores fjernsyn ikke er tændt. Og det er det heldigvis ikke så ofte, men det skyldes ikke yngste teenageren. Det skyldes udvalget af programmer. Men det er en helt anden historie...
Det skal dog siges til yngste teenagers forsvar, at han også bruger enormt meget tid på sit arbejde - med en dertil hørende støt voksende bankkonto. Og på det punkt er han en ren Joakim von And.
En fuldstændig modsætning til ældste teenager, som ikke kan have penge i lommen uden at bruge dem...
Det er lidt svært at følge med nogen gange 😒
Nu er jeg så spændt på, hvordan yngste barnet bliver som teenager. Men det er der heldigvis godt 1½ år til...
tirsdag den 11. september 2018
Lidt nyt at se på...
Jeg har endelig fået taget mig sammen til at gøre noget ved hjørnet i køkkenet med det blå hjørneskab.
Jeg har været noget træt af den øverste del af skabet længe, men nu er det slut.
Skabet er blevet afløst af et par hylder. Og det er så meget bedre - og lettere at se på...
Så her lidt billedspam af det nye hjørne - før billeder til sidst...
Så sandt, så sandt...
Sådan så det ud før...
Jeg har været noget træt af den øverste del af skabet længe, men nu er det slut.
Skabet er blevet afløst af et par hylder. Og det er så meget bedre - og lettere at se på...
Så her lidt billedspam af det nye hjørne - før billeder til sidst...
Så sandt, så sandt...
Sådan så det ud før...
Abonner på:
Opslag (Atom)