Påske eller noget...

Påsken er ovre. En noget anderledes påske end vi plejer.

Færre mennesker (faktisk ingen), mindre madmængder, færre kalorier - og masser af frisk luft og nærvær i den lille familie.

Det har været okay, når nu det skulle være.

Vi har nydt vejret, som har givet masser af havetimer. Og jeg er mere brun i ansigtet, end jeg har været i flere år...

Og så en lørdag hvor vi flagede for "Danmark står sammen igennem det", hvor der var flere skyer end længe set.

Nå ja, så var der også en søndag, hvor det brændte hos nabo landmanden, og vi hjalp med at indfange forbrændte kalve - det kunne vi alle sammen godt have undværet...

Kattene har nydt foråret, og at vi har været så meget i haven.

I dag vender så en hverdag af en art tilbage. Jeg fortsætter med hjemmearbejdsplads foreløbig til den 10. maj, ligesom alle drengene har hjemmeundervisning. Det er okay, når nu det skal være.

Mindste teenager synes godt nok, det er ved at være træls. Han skifter skole til sommer i forbindelse med overgangen til 7. klassetrin, så klassen (13 elever) og lærerne havde planlagt en masse aktiviteter den sidste tid. Det vides endnu ikke, om de når nogle af dem...

Mellem teenager synes, det er mega rart, at 9. klasses eksamen er aflyst. Trods undervisning i stedet for læseferie. Hans største bekymring er, om årgangen så ikke skal kaste med karameller i forbindelse med sidste skoledag...

Ældste teenager synes mest, det er træls, at køreprøver er aflyst. Det er det eneste, han mangler for at have kørekortet i hus. Ellers har han undervisning med mødepligt ved computeren med lange dage og mange afleveringer. Hans eksamen (første år HHX) er også aflyst, og de ved endnu ikke, hvad der så skal ske...

Sådan har vi alle vores bekymringer. Jeg - jeg glæder mig bare til det hele bliver mere normalt, men det har vist lange udsigter. Så en dag af gangen - sammen hver for sig...

3 uger - og påske...

Så er tredje uge med hjemmearbejdsplads og lock down i samfundet ved at være til vejs ende.

Og om lidt er det påske.

For første gang holder jeg ikke ekstra fridage i forbindelse med påsken, men arbejder for at indhente en masse arbejde, som har hobet sig op i bunker. Det skyldes først og fremmest, at jeg siden 1. december blot har arbejde 20 timer i stedet for de normale 32 på grund af en deltidssygemelding.

Så jeg prøver at se det positive i denne forfærdelige situation, der giver arbejdsro, til at indhente noget arbejde.

Ellers trænger jeg til at se og snakke med kollegaer, ja bare andre mennesker end de tre teenagere, jeg deler hverdagen med, mens manden arbejder.

Og alligevel har jeg det jo nemt.

Jeg kender ikke nogen, der er smittet, og det er - trods alt - teenagere, jeg har rendende. Nogle har små børn og skal jonglere det med hjemmearbejde, andre skal på (ikke kritisk) arbejde og har børn, som de ikke kan få passet. Der er single mødre - og fædre, ikke at forglemme - som skal handle ind med børn (og få onde blikke), aktivere børn, arbejde og få en hverdag til at køre uden hjælp. De ældre eller syge, som ikke får besøg etc.

Alle dem, der har mistet kære på grund af denne virus, eller "bare" har mistet og ikke kan få sagt ordentligt farvel.

Så jeg bliver så harm, når jeg hører, at nogle ser stort på myndighedernes anvisninger, fordi de har jo kun fødselsdag en gang om året, eller vi plejer jo at ses eller lignende.

Det mindste vi kan gøre, når vi ikke kan redde liv eller hjælpe til på anden vis, er vel at opføre os ansvarligt, eller hvad. Men nogle er bare uden for pædagogisk rækkevidde...

Om lidt er det påske, og den holder vi hjemme - helt alene og for os selv.

Så er der dømt påskeferie...

Eller jeg gik på ferie i onsdags, mens de to yngste i familien får ferie i dag.

Ældste teenager bolter sig i syd Frankrig et sted og kommer hjem på onsdag, og så er der volley camp torsdag til lørdag for ham. Så hans påskeferie er søndag og mandag, inden efterskolen kalder igen.

Manden kommer hjem natten til skærtorsdag og i bedste fald skal han ikke afsted før sidst på dagen anden påskedag...

Så nu må det gode vejr godt komme. Ikke for varmt, men heller ikke så koldt, som det er i disse dage. Men gerne lige tilpas til at arbejde både i haven og inden for i huset...

For ferien er både lidt have arbejde, noget familie tamtam, noget male arbejde inden for og så en masse mad og hygge. Mindste manden har i hvert fald fundet en ny kogebog, som han mener, vi skal leve efter i påskeferien, så vi får at se...

Det var den påske...

Hold nu op - det var en påskeferie, jeg sent glemmer.

Vi har alle (på nær manden, som arbejdede) været syge på skift. Med høj feber og hoste.

Det betyder, at vi slet ikke har nået det, vi ville. Hverken de praktiske ting eller de hyggelige ting. Et enkelt besøg blev det til. Ellers har vi bare været hjemme på med en mand nede hele tiden.

Selv ungernes påskeæg de fik af bedstemors veninde, da de var og spise for længe siden, står stadig og pynter i køkkenet...

Kattene har til gengæld nydt at have en og ligge ved hele ugen...

Flere påskeglimt...

Vejret var ikke rigtig med os i påsken. I hvert fald ikke, hvis vi taler om havevejr. Men ofte var formationerne af skyer på himlen rigtig kønne...

Gårdspladsen blev revet for første gang i år. Og mellemmanden nød at komme ud og køre havetraktor...

Og kattene havde en fest uden for sammen med os. Utrolig hvor forårskåde de kan blive...

Vi fik fundet havestolene frem i gårdpladsen, og ungerne fik rengjort bordet. Fuglefrø er noget forfærdelig fedtet noget, men nu kan bordet igen bruges til drikkepause...

Jeg fik plantet flere krukker til. Det er dog ikke alle hosta'er, der er kommet op, så de sidste må vente med at komme i krukker...

Og hvor vi er, er der katte...

Og sådan jævner man muldvarpeskud, når man har en kæmpe græsplæne...

De havde en fest - og ja det hjalp faktisk.

Vi fik plantet lavendler sammen med storkenæb, så der kommer lidt højde i bedet ind mod huset - nu magnolien er væk.

Og mindstemanden fik fik endnu en grund til at sjaske i vand...

Og katten holdt øje med, hvad han lavede med det der våde vand...

Og så var jeg så heldig at få et påskeæg af min svigermor. Jeg tror godt, at det kunne blive et samler objekt...

Og så ikke mere påskeferie for i år...

Påskeglimt...

Påsken har stået i havens tid, når ellers vejret har tilladt det, og der har været nogen hjemme til at hjælpe til. Jeg kan jo desværre ikke så meget, som jeg gerne vil, hvilket har voldt mig en del kvaler (især psykisk) i ferien...

Men shoppe det kan jeg stadig - også selv om det kun var lavendler, vi kørte efter, mindstemanden og jeg. Vi var simpelthen nødt til at smutte i Haveoasen ved Lind, Herning, da vi havde afleveret teenageren til volley træningscamp i Ikast skærtorsdag.

Sådan noget gør man jo ikke kun for lavendler. Så der kom otte syrener, en hortensia, tre storkenæb, en pæn blomst (ifølge mindstemanden) med hjem. Nå ja, jeg fik også lavendler med hjem...

Den aften var mindstemanden og jeg helt selv hjemme, så han bestemte menuen og dækkede bord. Og hvis jeg forventede noget nem, så nej nej. Mor her måtte i gang med at kokkere efter hans ønske.

Der er blevet leget med perler. En sød læser gjorde mig opmærksom på Anjas blog, og jeg var på biblioteket for at låne den ene af hendes bøger. Bare for at se om det var noget for mindstemanden. Nu er bøgerne bestilt hjem, for de er rigtig gode...

For første gang, tror jeg, har jeg selv tømt drivhuset og gjort klar til næste sæson. Det plejer at være mormor og ungernes tjans. Jeg hader nemlig vores drivhus, og vil så gerne have et større, men indtil det kommer - ja så må det her klare tomaterne og agurkerne til sommer, og nu er det klar...

Og hvis I ikke ved det - så er sådan nogle tomme plantebakker simpelthen beholdere til patroner til diverse legetøjsvåben.

Det kan I da godt se, ikke...

Og så hader jeg disse frø. Hold da op, hvor har jeg luget mange af dem op fra flis, grus, krukker, bede, fliser osv osv. Jeg hader dem...

Men alt i alt en skøn påskeferie....

Det der påske...

Jeg ved ikke lige, hvad det er med påsken og jeg.

Jeg er stor fan af påskefridage, påskeferie og al den hygge (og mad) der hører med, men det der påskepynt - det er jeg ikke så god til.

Det er efterhånden ved at være mange dage siden instagram og blogge begyndte at flyde over med billeder af påskepynt, og det er også ganske flot, på den forårsagtige måde.

Jeg kommer bare aldrig til at svømme i påskepynt. Lidt (meget lidt) kommer frem, hvis ungerne efterspørger det, men ellers ikke.

Til gengæld har vi konstant påskeliljer stående - og der er efterhånden rigtig mange løg i laden til udplantning i efteråret.

Måske det bare er mig, der har et ambivalent forhold til påsken...