Viser opslag med etiketten to-do listen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten to-do listen. Vis alle opslag

onsdag den 5. marts 2014

Så skal der bygges....

I forbindelse med lidt inspirationskiggeri i nogle Alt om haven blade, jeg har fået foræret, faldt jeg over dette billede.


Jeg er vild med gyngen og dens omgivelser, og kan lige se, hvor den skal stå henne i vores haven. Så jeg måtte en tur på biblioteket for at bestille årgang 1994 af Alt om haven hjem


Nu skal jeg bare have taget en kopi og have tegnet delene op - så ved jeg, hvad manden (også) skal lave i løbet af foråret.




Og da jeg havde hele årgangen hjemme, var det lidt sjov at se, hvordan haven skulle se ud den gang. Lad mig sige det sådan: der er (heldigvis) sket meget siden... 

onsdag den 30. oktober 2013

Endnu en ting til listen...

Så kan jeg sætte endnu en ting på to-do listen. Min moster og pap-onkel har skiftet vinduer i deres ældre gård, og de fire bedste brugte vinduer har vi fået.

De passer næsten i størrelse med vores vinduer på bagsiden af stalden. Godt nok på den forkerte led, men pyt med det - det kan sagtens gå.

Vi regnede egentlig med, at vi selv ville fabrikere nogle vinduer, men nu starter vi med de fire mest trængende. Og det er efterhånden meget tiltrængt, ikke?!


Så nu skriver jeg maling på to-do listen. Den brune yderside skal males sort. Om den hvide inderside skal males ser vi til. I første omgang tager vi bare ydersiden.




Nu skal de lige gennemtørre og gøres rene, så tager maleren her over.