Viser opslag med etiketten ego tid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ego tid. Vis alle opslag

mandag den 29. oktober 2018

Resultatet af fredag...

I fredags smuttede en veninde og jeg på kreativ messe i Fredericia med efterfølgende shoppetur i Kolding Storcenter.


Det er tredje år, jeg er på kreative dage, og jeg må indrømme, at jeg synes, det var bedre sidste år. Et par stande var savnede, og jeg måtte overhovedet ikke styre mig for ikke at købe alt for meget. Tværtimod var det meget begrænset, hvad der kom med hjem.

Lidt sukker øjne og farvestøv...


Lidt kagepynt...


Pakkekalender tal - og tal til brevene fra nissen...


Stof med flyvemaskiner. Det blå med mariehøner er fra den efterfølgende shoppetur...


På shoppeturen kom der også lidt flere pakker til pakkekalenderne...


Og så lige en lanterne. Dem har jeg vist et eller andet med. Der kom også en med hjem sidste år...


Både lørdag og søndag har jeg så betalt prisen for en hyggelig, men lang dag. I dag går det bedre, men det er bestemt ikke noget at prale af. Forhåbentlig bliver det bedre i løbet af et par dage...

lørdag den 29. september 2018

Land eller by, that's the...

Question... Eller hvad...??

For man kan ikke få begge dele - eller jow, det kan man måske godt, hvis man køber en gård i udkanten af byen og så håber på, at kommunen ikke sælger nabogrundene til industri...

Men ellers er det vel enten eller...

Jeg elsker landet med alt, hvad det tilbyder. Især langsom kørsel uden at kunne overhale - det kan man da kun elske...


Men med tre efterhånden større drenge i husholdningen, så trækker bylivet mere. I hvert fald finder vores biler oftere og oftere til byen med et eller andet formål.

Derudover er der jo hele spørgmålet om handel. Bevares vi klarer os da ude på landet, men der er altså langt mellem sportsforretninger, tøjbutikker, møbelforretninger, brugskunst, blomster og lignede.

Og der er især langt til stofbutikker - hvilket næsten kan få mig til at flytte til byen, men også kun næsten...

Så derfor samler vi sammen. Altså storshopper, når vi endelig kommer til byen. Og det er hyggeligt. Både at shoppe og være i storbyen. Og jeg tænker da tit, når jeg er der, at en lille taglejlighed i byens gågade, det ville da være hyggeligt. Så ville det også være nemmere at spise ude, tage i biografen og gå en tur på museum eller bibliotek. Men når jeg nævner det for manden og drengene siger de, at det kan jeg godt glemme - de er landtosser, siger de selv. Så det bliver ved tanken, men måske en gang, når vi bliver gamle...

Det er jo ikke fordi, vi ikke har prøvet det. Bylivet altså. Vores første hus var en murmestervilla i den inderste del af Ikast by. Hus nummer to var et træhus, vi selv byggede - altså ikke fysisk - i udkanten af Ikast by. Begge steder var der under 10 meter til nærmeste hus og alligevel kendte vi ikke rigtigt naboerne.

Ved vores tredje hus - gården - bor naboerne mindst 400 meter væk. Til gengæld har vi 9-10 husstande, som vi kalder naboer, og vi kender alle. Vi hjælpes ad med meget og er på gaver med hinanden. Faktisk skal vi holde efterkonfirmation i efterårsferien for naboerne, 38 kan vi blive. Det siger det vist meget godt...

Andre har det jo modsat. Ofte folk, som ikke har boet på landet eller bare har det bedst, når der er folk og oplevelser tæt på. Og der er vi jo heldigvis så forskellige...

Men jeg - jeg bliver bag traktoren, mejetærskeren og gyllelastbilen - og så holder jeg mig bare for næsen...


For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at det ikke var mig, der tog billeder, mens vi kørte, men yngste teenager...😆

tirsdag den 25. september 2018

En overspringshandling...

Da vi i sommers lagde nyt gulv i entreen, blev væggene malet igen.

Og er der noget, jeg hader, så er det at male hvidt oven på hvidt. Toppes den med 28-30 grader udenfor, ja så er det bare en hadeopgave...

Og så er det jo godt at have en overspringshandling i nærheden...


Det er nu blevet til en ganske fin nålepude. En kit fra Fru Zippe, som jeg faldt over hos en af mine stof-pushere, som jeg var så heldig at komme forbi i starten af sommeren - efter noget helt anden selvfølgelig, men sådan et lille projekt kan jo altid bruges...😉


Elsker at den er "drejet" ved sammensyningen. Det giver den lige noget ekstra...



tirsdag den 27. juni 2017

Jeg nyder mit eget selskab...

Det gør jeg altså 😊

Jeg savner selvfølgelig ungerne, men jeg ved, at de har det godt, der, hvor de er.

Så jeg tillader mig at nyde at være selv.

Ja, jeg er jo ikke helt selv. Men det meste af tiden lige med undtagelse af den time, der er mellem jeg kommer hjem, og manden tager af sted om eftermiddagen.

Og så er der både katte og høns rundt omkring....

Og mindste mandens mange sms'er om, hvad han laver. Men også strenge ordre om, hvad jeg skal...


Og så lige en reminder til mig selv: jeg kan virkelig ikke lide den der pastaret....

Men Barnaby og pepsi til maden, det er okay 💙