onsdag den 29. april 2020

Der er ikke langt fra tanke til handling...

Og derfor er stakittet foran udestuen nu væk.

Det samme er kanten med lavendler. Det viste sig, at de fleste var døde, da jeg tog dem op. Ellers var det meningen, at de skulle have været i jorden et andet sted i haven...


Nu kan man igen se vejrhanen, som endda er blevet smurt, så den forhåbentlig kan dreje rundt igen.



Og så en ny omgang flis, bare fordi...


Det betød også, at det måtte en tralle mere til, så der kan stå krukker hele vejen hen foran udestuen.


På trappen er hosta'erne så småt ved at kigge frem...


Og forhøjningen foran udestuen har fået en pæn afslutning, så soklen ikke mere kan ses...


mandag den 27. april 2020

Nyt projekt - igen...

Vi har længe haft to sorte pallerammer stående oppe ved huset til blomster (dahlia'er) og krydderurter.

Manden synes, de er trælse, for det er ikke til at holde græsset rundt om dem...


Det samme synes han om foderbrættet/fuglehuset. Så om vi ikke kunne fjerne det hele...


Øh nej! Men vi kan løse det på en anden måde...


Så nu kommer der et par rammer mere - højden har vi (jeg) ikke helt på plads endnu, men det er jo nemt at regulere.


Og så rammer vi det hele ind, og lader det blive en del af stien ved huset med grus på.

 
Voila, så er der ikke noget græs at holde...


Så det laver vi da bare lige - om lidt...


onsdag den 22. april 2020

mandag den 20. april 2020

Vi er så klar...

Til at så i køkkenhaven...

Ud over lidt lugen i nogle få gange, så er køkkenhaven helt clean.

Jeg kan faktisk ikke huske, at vi har været så klar før. Så lidt godt er der da kommet ud af denne triste hjemme tid ...








lørdag den 18. april 2020

torsdag den 16. april 2020

Det pynter alt sammen...

Og nu er forhaven så næsten færdig.

Der mangler kun lidt stålkant langs roserne, og så skal vi have fundet noget i stedet for det stakit, der nu er fjernet.



Og så skal tørrestativet væk. Det skal stå et andet sted på grunden...


Der er sået græs, men det varer nu nok lige lidt endnu, inden det bliver grønt...







tirsdag den 14. april 2020

Påske eller noget...

Påsken er ovre. En noget anderledes påske end vi plejer.

Færre mennesker (faktisk ingen), mindre madmængder, færre kalorier - og masser af frisk luft og nærvær i den lille familie.

Det har været okay, når nu det skulle være.


Vi har nydt vejret, som har givet masser af havetimer. Og jeg er mere brun i ansigtet, end jeg har været i flere år...


Og så en lørdag hvor vi flagede for "Danmark står sammen igennem det", hvor der var flere skyer end længe set.


Nå ja, så var der også en søndag, hvor det brændte hos nabo landmanden, og vi hjalp med at indfange forbrændte kalve - det kunne vi alle sammen godt have undværet...


Kattene har nydt foråret, og at vi har været så meget i haven.



I dag vender så en hverdag af en art tilbage. Jeg fortsætter med hjemmearbejdsplads foreløbig til den 10. maj, ligesom alle drengene har hjemmeundervisning. Det er okay, når nu det skal være.

Mindste teenager synes godt nok, det er ved at være træls. Han skifter skole til sommer i forbindelse med overgangen til 7. klassetrin, så klassen (13 elever) og lærerne havde planlagt en masse aktiviteter den sidste tid. Det vides endnu ikke, om de når nogle af dem...

Mellem teenager synes, det er mega rart, at 9. klasses eksamen er aflyst. Trods undervisning i stedet for læseferie. Hans største bekymring er, om årgangen så ikke skal kaste med karameller i forbindelse med sidste skoledag...

Ældste teenager synes mest, det er træls, at køreprøver er aflyst. Det er det eneste, han mangler for at have kørekortet i hus. Ellers har han undervisning med mødepligt ved computeren med lange dage og mange afleveringer. Hans eksamen (første år HHX) er også aflyst, og de ved endnu ikke, hvad der så skal ske...

Sådan har vi alle vores bekymringer. Jeg - jeg glæder mig bare til det hele bliver mere normalt, men det har vist lange udsigter. Så en dag af gangen - sammen hver for sig...

torsdag den 9. april 2020

Læhegn påbegyndt...

Så er der kommet noget i hullerne...

Vi har fået plantet de første små 150 planter i det kommende læhegn.


De ser ikke ud af meget - blot nogle små pinde...


Men det skal nok blive godt...


Nu er vandet næsten væk nede ved markoverkørslen, så vi kan komme til at finde det dræn, om til åen på den anden side af overkørslen, som må være stoppet til...


Og så skal vi i gang med at grave små 200 huller mere, så vi kan få bestilt og plantet de sidste.

Der er tale om 5 forskellige planter, 2 træer og 3 buske: vortebirk, rødeg, syren, hassel og hæg...