torsdag den 10. september 2015

Madplaner uge 38 og 39

Så er endnu et par ugers madplaner klar.

På grund af ungernes sport om torsdagen, hvor alle mand er væk - teenageren af to omgange, er der indført fast rugbrød og rester dag. Noget ungerne faktisk har efterspurgt, så nu prøver vi det.


uge 38/2015
mandag - hverdagsgryde med kalkun
tirsdag - amagergryde med kål og kartofler
onsdag - græskarsuppe med æble, ingefær og korriander
torsdag - rugbrød / rester dag
fredag - hjemmelavede fiskepinde og ovnbagte rodfrugter
lørdag - fisk pakket i parmaskinke med grønsagsris
søndag - hakkebøffer med sauterede grønsager

uge 39/2015
mandag - kartoffelsuppe med skinke el. bacontern
tirsdag - kødboller med grønsagsspaghetti
onsdag - karbonader med spidskål og råstegte kartofler
torsdag - rugbrød / rester dag
fredag - hjemmelavet pizza
lørdag - pulled pork burger med coleslaw
søndag - bagt laks, pasta, sovs og grønt

onsdag den 9. september 2015

Vi giver endnu en omgang...

Hvad giver man i fødselsdagsgave, når man ikke kan få en ønskeseddel?

Eller man ikke kan nå at købe en gave fra ønskesedlen?

Vi giver en omgang - det slår aldrig fejl. Vi har nemlig prøvet før.



Denne gang med skum spids...


Og det er en god måde at få brugt alle småpengene på. Ren win win...

tirsdag den 8. september 2015

Nåee det er derfor...

Vores nye havebord har en tendens til at samle regnvandet midt på bordet i en sø.

Det skete ikke i starten. Noget har fået bordet til synke lidt sammen på midten.

Nu har vi forklaringen.....


mandag den 7. september 2015

Gæster og gaver, der er tænkt over...

I weekenden havde vi besøg af teenagerens mødregruppe fra Ikast.

Siden ungerne var omkring 6 måneder, har vi "hængt" på fædrene, og da alle hold har tre børn, ja så er det en ordentlig flok, når vi er sammen: 6 voksne og 9 børn.

Og sjovt nok er alle unger af samme årgang: 2002, 2004 og 2007. 

Vi ses ikke så tit, men når vi ses, er det som om vi altid er sammen. Det tager blot et hejsa, og så er ungerne flettet sammen, og vi ser dem kun, når der er mad på bordet.

Så hyggeligt....

Vi har altid værtinde/vært gaver med til hinanden. Og jeg elsker, når der er tænkt over gaven.

Og det her skilt er bare lige mig/os...



Gæt hvor de har tilbragt sommerferien....


Efter godt 10 timers nonstop samtale og hygge, er det altid dagen derpå.

Denne gang var det især at se på killingerne, som sov mere end mindre hele søndagen. Men der havde også været masser af legen med dem lørdag...


søndag den 6. september 2015

Ta-da: et projekt færdigt: stien...

Når først grave arbejdet er gjort, så er alting nemmere.

Derfor kan jeg nu sætte flueben ved første projekt på to-do september listen.

Stien ned mod køkkenhaven bliver ikke længere end til bænken. Jeg kunne ikke overskue at stien skulle gå helt ned til køkkenhaven og skære hele græsplænen igennem.

Til gengæld kan jeg nu gå ned til bænken uden at få tæerne våde i morgendugen, når jeg vil nyde dagens første kop udenfor.






To-do
# Bedet i gårdspladsen skal have fjernet flisen og beplantes
# Der skal laves et grafisk billede til køkkenet. Materialer er købt
# Resturering af en sy kommode/rulledims til syværelset arvet fra svigermor
# Blive færdig med den store oprydning/bytte møbler til krea-værelserne
# Og ditto i stuen på første sal.
# Begynde på et striktæppe

Måske to-do
# Sy natbukser til mindste- og mellemmanden af gammelt sengetøj
# Lave flere skilte til haven

Ta-da
# Stien ned mod køkkenhaven laves færdig. Gravearbejdet er næsten lavet

lørdag den 5. september 2015

Så er terrasen også klar...

Efteråret er også kommet til terrassen.

Sommerblomster er fjernet og der er kommet efterår i krukkerne. Nu er det til at holde ud at se på igen, når vejret tillader ophold derude....










fredag den 4. september 2015

Disse minder.......

Inden vi flyttede ind på gården, boede vi i et træhus, vi selv havde bygget i Ikast. 200 meter derfra lå alletiders dagplejemor, Bente.

Både Tobias og Niklas har været hos hende, mens Jonas først kom i dagpleje, da vi kom til gården.

I forbindelse med at jeg lavede om i stuen på førstesalen, dukkede denne ramme op - lavet af nævnte dagplejemor og Niklas.

Sikke et minde......




Wauuu til jul er det ti år siden - da Niklas var 1½ år......


torsdag den 3. september 2015

Bedet er færdigt - for nu....

Før sommerferien begyndte vi at plante til i det nye bed ved terrassen.

Nu har vi endelig fået gravet alle de hosta'er op, som vi kunne finde i skovbedet. Mange af dem ser lidt sørgelige ud, men ville ikke det, efter at have kæmpet for livet med ukrudt og græs.

Til næste år skal de nok være fine, og så må vi se om, nogle af dem skal vige pladsen for andre planter - måske med mere farverige blomster.






onsdag den 2. september 2015

Efterårsplanter på gårdspladsen...

Så er der kommet efterårsblomster i krukkerne i gårdspladsen.

Meget passende, når nu det er blevet efterår. De fem sorte krukker er alle tørre efter deres maling, og det pyntede så meget med en gang maling.



Bålfadet bruges som fuglebad. Og vi behøver slet ikke bruge tid på at fylde den.....


Fåret kunne manden ikke stå for, da vi forleden besøgte en ny planteskole.




Havebord og stole er købt i sensommeren, for vi har virkelig manglet siddepladser på den side af huset...



Den lille trampolin pynter ikke, men er en del af mellemmandens behandling. Så det er nemmest, at den står lige uden for døren.


Grenen her fredede jeg, da manden for nogle år siden fældede et træ i gårdspladsen. Siden har den ligget på høloftet. Nu er den fundet frem, og jeg skal finde på noget med den.

Udenfor - drengene mener bestemt ikke den skal ind.......


tirsdag den 1. september 2015

De killinger, de killinger...

Nu er killingerne blevet så store, at de har fået halsbånd med klokke på. De er nemlig begyndt at komme ud i hele køkkenet, og så er det rart nok, at man hurtigt kan finde dem på lyden.


Jeg har savnet min sofa, som jeg sidder utrolig godt i med min ryg. Det er bare ikke det samme, når den står i stuen - den hører hjemme i køkkenet!

Så vi stillede den derud igen. Men den fylder alt for meget. Så klemt kan jeg ikke have det.

Og så kan jeg heller ikke være i sofaen, når hele familien mener, at den skal være der. Så nu står sofaen i stuen og venter på, at kattene ryger ud fra køkkenet....

Men de nåede at hygge sig en dags tid...




Min kurv kan jeg heller ikke have i fred...



Helt ærligt - nu sov jeg lige...