onsdag den 2. december 2015

Han kom igen i år...

Ungerne har siden weekenden spurgt til, om nissen mon flyttede ind igen.

Hvilket jeg jo ikke kunne svare på - nisser er jo sine egne.

Og stor var skuffelsen i går morges, da de passerede trappen, og der ingen lille dør var...

Til gengæld var der store øjne, da de opdagede midt i morgenmaden, at han i år er flyttet ind på hylden i køkkenet. Og så med en anden dør, end han plejer at have.


Og mens de spiste, blev de så enige om, at det er nok fordi, han ikke vil dele noget med killingerne, som jo huserer på trappen. Og jeg kan kun give dem ret - mon ikke det er derfor...

 

Det skal lige siges, at ungerne ikke tror på nisser og julemænd, som sådan. Men derfor er det jo meget rart at tro på nogle traditioner, der er  sjove og hyggelige!

4 kommentarer:

  1. Selv om at man ikke tror på nisser og julemand, kan man da godt nyde tanken og ideen om, at en lille nisse er flyttet ind -- uanset hvor gammel man er :-)
    Og det er jo helt tydeligt et glædeligt gensyn :-)

    SvarSlet
  2. kender du app'en santa spy cam..?? Der kan man filme at der går en lille nisse ud af ens nissedør.
    Så tror ungerne rigtig at nisse er flyttet ind... ha ha..

    Jeg har også en Nissedør.
    Kæresten var så sød at gi mig en i sidst måned og jeg elsker den.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet - den kender jeg ikke, så den skal da lige tjekkes ud:-)
      God weekend:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net