Januar måned altså...
Vi har besøgt Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg lige rigeligt denne måned. Yngste teenager, som jo blev konfirmeret sidste år, var syg nogle dage mellem jul og nytår med noget maveinfluenca. Det var der så mange der var, men problemet med ham er vægten...
Han har altid været tynd. Til konfirmationen måtte han have seler på under skjorten for ikke at tabe bukserne (men det har jeg ikke fortalt). Han er alt for høj i forhold til hans vægt.
Og i efteråret fløj han i vejret - og vægten stod stille. Så da han blev syg i julen, var der ikke meget at give af.
Han fik noget udslæt på hænder og fødder, og han måtte en tur forbi lægen. Udslætten var hun egentlig ligeglad med, men det var et udtryk for, at kroppen var på overarbejde.
Og vægten, ja den viste en undervægtig dreng. Det var vi godt klar over, men det er nu pludselig 14 kg undervægtig i forhold til hans højde. Og det kunne kroppen ikke klare.
Så vi fik en akut tid på sygehuset. For at gøre historien kort, så viste det sig mange undersøgelser senere, at han ikke fejler noget.
Han skal bare fedes op. Hvilket ikke er nemt, når drengen aldrig er sulten - noget, vi mener, kommer af en masse medicin han har fået hele livet, indtil for 1½ år siden.
Men hold da op, hvor fylder det meget - hele tiden...
Og hvis nogen kender jeans mærker, hvor de laver størrelse 28 (maks 29) i livvidde og 36 i længde, så sig endelig til. Han trænger til nogen nye, når støvle tiden er ovre. For i eksempelvis arbejdssko er der langt op til bukserne...
Og for at det ikke skal være løgn, så valgte Mikkel Ræv at overse sin vigepligt. Det kostede både liv (Mikkels) og en ny kofanger...
Det er jo ikke bare sådan at få en ny sat på. Nej nej den skal til maler sammen med bilen, så den får den rigtige farve. Sort er åbenbart ikke sort...
Det tager flere dage, og jeg har så svært ved at undvære min "høje" bil, så reparationen er sat til uge 7, hvor værkstedet har en lidt højere bil som lånebil hjemme. Og så har jeg heldigvis ferie og behøver ikke at køre så meget...
Sikke uheld/ulykke. Jeg håber, at din dreng snart er på vej op i vægt. Det er ikke rart, når man skal kæmpe for at tage på. Kh. Birgitte
SvarSletTak, Birgitte - nej, det er faktisk lige så svært som at tabe sig, hvis ikke sværere...
Slet