lørdag den 6. april 2019

Køkkenhaven lige nu...

Det går langsomt fremad i køkkenhaven.

Hvis vi skal være ærlige, er det jo mest fordi, vi savner, at der skal ske noget, for rent sæson-mæssigt er der jo god tid...

Men her kommer lidt (okay meget) billedspam af køkkenhaven lige nu...


Eller faktisk før og efter billeder. Sidste år udskiftede vi jorden i de fleste højbede. Og lagde et ordentligt lag møg i bunden. Det er nu brændt sammen, og dermed er jorden sunket, så der mangler 10-15 cm jord i flere af bedene.

Blandt andet dette jordbærbed. Der er nu tilført ny jord, og de små jordbærplanter er fordelt bedre i bedet...


Sort jord i endnu et bed...



Og et bed mere - det går den rigtige vej...



De jordbær stiklinger, der var til overs i bedet på øverste billede, er plantet i små krukker til senere brug...

Jeg har nemlig flere jordbær bede, jeg skal over...


Bedet med purløg og de sølle ramsløg har fået tilført jord...


Eller i hvert noget jord, for så løb jeg tør. Og manden er ikke hjemme før påske...


Ribs - røde og hvide - står flot...


Blåbær er fulde af knopper...


Solbærene strutter af forår...


Det samme gælder solstikkene (bagerst) og stikkelsbærene...


Tranebærene fylder efterhånden bedet godt...


Aronia med knopper...


Og så er et af bedene blevet børnehave for roser købt i efteråret samt diverse roser og juleroser, som svigermor mente, vi skulle have, da hun flyttede fra gården. Hun kan dog ikke huske farverne på dem, så indtil videre ser vi dem lige an her...


2 kommentarer:

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net