De næste par uger...

Mindst, tænker jeg. Der er jeg hjemsendt som offentlig ansat for at arbejde hjemmefra.

Og det bliver herfra...



Her vil jeg sidde fire timer dagligt (delvist sygemeldt) og arbejde, mens ungerne laver lektier.

Lidt normalitet er vi nødt til at opretholde. Til ungernes store frustration har jeg meddelt at normale sengetider gælder i hjemsendelsestiden. Og så skal der frisk luft og fysisk aktivitet til - hver dag. I haven naturligvis, så det er glædeligt, at det lader til at blive mere tørvejr end regnvejr de næste dage...

Håber tiden går stærkt, for jeg savner allerede mine kollegaer - og nej, det er bare ikke det samme at skype med hinanden...

Heldigvis har jeg lidt forår lige ved siden af mig...