Jeg må indrømme, at jeg synes, det er svært at navigere i livet for tiden.
Det har været hårdt at arbejde hjemmefra og samtidig sørge for, at tre teenager får lavet deres skolearbejde. Især da den ene er så skoletræt at det halve kunne være nok.
Og når de var færdige med lektierne allerede ved middagstid, så skal jeg finde på noget, de kan lave fysisk, for at de ikke bare sidder og spiller resten af dagen. Altså de dage, hvor de ikke skal arbejde.
Med en deltidssygemelding oveni har jeg været så meget mere på, end jeg var inden lock down.
Så det er okay, at de to yngste teenager skal afsted på mandag. Den ældste har modtaget online undervisning på sin uddannelses institution siden tirsdag, så på mandag er der fred i huset.
Helt fred - i hvert fald indtil de kommer hjem ved 13.30-tiden.
Så bliver det hele forhåbentlig lidt nemmere - og det bliver nemmere at sluge det faktum, at jeg formentlig først skal tilbage til arbejdspladsen efter sommerferien. Jeg kan nemlig sagtens klare mit arbejde hjemmefra og har ikke sagspukler, der involvere andre mennesker...
På mandag sætter jeg mig ved siden af frøen - måske i en lidt anden stilling, som jeg faktisk kan komme i og ud af - og nyder stilheden...
Jeg både glæder mig og synes, det er lidt ærgerligt. Jeg var faktisk begyndt at nyde, at min yngste var hjemme og fik undervisning. Så kunne vi spise morgenmad og frokost sammen. Men det bliver godt for ham at komme i skole igen. Kh. Birgitte
SvarSletHer bliver det godt for alle:-)
SletDet har da også været hyggeligt, selvfølgelig har det det. Meeen nu trænger jeg til stilhed, det var jeg vant til inden nedlukning, og det mangler jeg nu. Der skal lige rigeligt med medicin til for at klare dagen :-(