Så er vi i gang...

Med at skifte belægningen i køkkenhaven. Væk med grusset og ind med stenmel.

Molbo arbejde, men jeg håber så meget, at det bliver nemmere at holde. Jeg luger gerne i bedene, men stiarealet er træls at luge.

Vi tager det i etaper, men vi er i gang. I mens gror ukrudtet vildt i gangene.

Ligusterhækken har enormt lange og overfladiske rødder...

Og når vi (læs: de andre) fjerner grusset, er det tydeligt hvorfor ukrudtet gror som skidt i gangene. Grusset er fuld af jord...

Alle hjalp med at køre stenmelet ned i køkkenhaven, og så er det jo dejligt med en køretur som afslutning. Ældste teenager var hjemme fra efterskolen sammen med en af de sydkoreanske, der går der. Han har efterhånden været her tit. Han holdt både jul og nytår her, men denne weekend var den sidste. Om fire uger, når efterskoleåret slutter, rejser han hjem igen...

De små spirer...

Jeg er kommet lidt sent i gang med at så og forspire...

Så lige nu står der tre slags græskar/squash og spire i vinduet. Jeg ved godt, at jeg kunne have sået direkte i højbedet på nuværende tidspunkt, men jeg kan godt lige at se dem spire. Og så er det mig der bestemmer, hvor de står i højbedet og ikke spiringen. Det er jo ikke alle, der kommer.

Og så har kattene mere respekt for små planter end for bar jord...

De er ikke alle lige hurtige...

Men skæg ser det ud, når de bryder gennem jorden...

Endeligt...

Ser der beboeligt ud i vores stue igen...

Vi har nemlig fundet de stole, vi ville have. Efter at have siddet i mange stole i mange butikker endte vi i Ikea, hvor søgningen sluttede.

Man sidder godt i disse, og så er de simple - lige som vi ville have dem...

Havde de været større, mere kompakte eller fuldbetrukne med stof, så ville 14 stole se voldsomt ud...

Nu er udtrykket, som vi gerne vil have...

Før så det lidt ubeboeligt ud. Til gengæld var det meget nemmere at støvsuge...

Kampen om kagen...

Når nu man synes, man skal spise kage i sofaen, så er man jo selv ude om det...

Fødselsdag i dag...

Og så er ældste arvingen ikke engang hjemme...

17 år i dag kl. 9.42...

Der flyver fugle ind...

Det er ikke kun uden for, at fuglene flyver og pipper...

De er også inden for - hvor de dog ikke pipper så meget...

Men det første broderi til guldrammerne er i gang...

Og det er helt forårsagtig med fugle og kviste. Men der er lidt vej endnu...

Men jeg er i gang...

Livet som græsenke...

Det har snart stået på et helt år.

Et år uden ældsteteenager, som har været på efterskole, og et år hvor manden har lagt hverdagene i et af vores nordiske nabolande - Sverige og Norge...

Og det er faktisk gået forbavsende godt, hvis jeg selv skal sige det. Hverdagene glider, vi hjælpes om alt, og så nyder vi weekenderne sammen næsten alle mand. Ældste teenager er nemlig kun hjemme, når de skal hjem fra efterskolen, så ham ser vi ikke så tit.

Eller det vil sige vi ses mere i disse forårsmåneder, hvor helligdagene lukker både efterskole og mandens arbejde.

Og det er der, den store forskel, er. Manden har fri alle weekender OG alle helligdage. Noget helt nyt i forhold til før, hvor alle dage var arbejdsdage...

Eneste ulempe ved det hele er faktisk, at ungerne ikke mener, det er nødvendigt at lave rigtig mad hver aften. Især ikke når de skal hjælp til...

Og jeg kan da også godt leve af pølsehorn en gang i mellem, men vi mangler stadig at finde en rytme med rigtigt mad. Ikke fordi vi lever usundt, men frikadeller og kartofler er der nu ingen der er døde af - endnu.

Så vi skal have gang i at lave mad til to dage af gange, så det er lidt nemt en gang i mellem.

Så vi starter i aften med at lave macaronette til i aften og i morgen aften. Og så satser vi på, at vi får styr på det med maden nu...

Nu med bund...

I weekenden, mens jeg lå her, fik manden gjort drivhuset klar til plantekasser.

Stenmel er blevet kørt ind, stampet og vandet, så det er hårdt.

Der er næsten ingen kant, så trillebøren kan nemt komme ud og ind...

Og det er slut med katte gødning derinde. Selvom kattene ikke er helt tilfreds med det...

Nu skal vi lige en uge længere hen, så er vi klar til indvadering af tomat- og agurkeplanter...

Det er sejt for tiden...

Den sidste uge har været den mest travle uge på mit arbejde ever. Den mest trælse uge ever. Den mest udfordrende uge ever...

Ugen, hvor tingene bare ikke flaskede sig - over hovedet. Hvor mit faglige "jeg", er udfordret af, at jeg (og andre) ved, jeg har ret, men hvor jeg har måtte tage en for holdet og gå på kompromis - rent fagligt...

Jeg hader det. Mit hoved hader det. Min psyke står helt af. Og det forplanter sig i det fysiske.

Jeg kan ikke overskue de smerter, jeg til daglig har, jeg kramper sammen, og det gør smerterne mange gange værre.

Det er bare arbejde...

Ja, jeg ved det. Men det er mit arbejde. Der, hvor jeg fagligt, bare er flyvende. Det arbejde jeg elsker og er skide god til (fuck janteloven). Det arbejde, hvor jeg har haft så svært ved at acceptere, at min krop krævede nedsat tid...

Så nu bruges al fritid og mere her på sofaen sammen med katten(e).

Og jeg hader det, har ikke tid til det - hverken arbejdsmæssigt eller privat...

Men jeg ligger her med mit tankemylder og mine smerter og er lidt ustabil med hensyn til alt, beklager...

PS: ønsker ikke ynk 😌

Lykken er...

Nye jordbærplanter i blomst...

Den holder stadig...

Nu ligner det noget...

Som med tiden kan blive en græsplæne.

Jorden er jævn, og det er en stor  forbedring i forhold til før...

Nu skal vi så have forklaret kattene, at det ikke er en stor legeplads for dem. Ser store problemer forude...

Og så vil regn være mere end velkommen her, så her kan blive grønt...

Et kæmpe lærred, der bare vente på noget nyt - men først græs....