onsdag den 2. april 2014

Køkkenhave kig...

Det går stille og roligt fremad i køkkenhaven - selv om jeg ikke kan hjælpe til derude - kun dirigere.

Rabarberne er begyndt at vælte spandene af sig. Det går virkelig hurtig med dem nu.


De tre bede til kartofler har fået hønsemøg og er gravet igennem. Klar til kartoffellægning, så snart vi lige kommer lidt længere frem.



Til gengæld ser det ikke godt ud for persillen. Der er ikke meget tilbage fra sidste år. Det meste er frosset ned, så der må plantes lidt nyt.


Kiwierne er fuld af knopper, så jeg håber, at det bliver i år, blomsterne bliver til mere end blomster. Sidste år var det kun hun planterne, der bar knopper - i år har han planten også knopper. Jeg krydser fingrene....



Nå ja så er der forårskuller i kattene, som gerne hjælper med at pløje bedene - desværre på deres helt egen måde, hvilket ikke altid er så hjælpsomt...

2 kommentarer:

  1. Jeg har ikke køkkenhave (men dog både rabarber og persille!), og jeg får altså lidt lyst til at lave en når jeg ser jeres ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, det er skønt. Men den kræver megen tid - heldigvis er det min måde at slappe af på. Hvilket jeg mangler så meget lige nu, hvor jeg ikke kan:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net