lørdag den 16. august 2014

Man ved, man er udkørt....

Man ved, man er udkørt, når:

  • samme tøj tager tredje omgang i vaskemaskinen, fordi det tørrer og krøller, inden det bliver hængt op
  • man glemmer at åbne for hønsene fjerde dag i træk
  • man sætter sig ud på badeværelset for ro og lukker øjnene i fem minutter med mobilen i hånden - med alarm på, så man vågner igen
  • man tager fire tomme madkasser med hjem fra arbejde
  • man tømmer postkassen fredag og finder sidste weekends omdelte reklamer
  • man mod husets regler lader ungerne spille play-station lørdag formiddag, så man får lidt ro
  • man finder den manglende kattemad i fryseren ved siden af ungernes is
  • man kigger i reklamer for vandhaner med sensor til badeværelset
Nu tror jeg, at jeg lægger mig lidt på sofaen ved siden af katten - med mobilen i hånden og alarmen sat til.....

Og ungerne placeret ved play-stationen....

8 kommentarer:

  1. Sov godt, Susanne! Pas på dig selv!
    Kh Nana

    SvarSlet
  2. Samme tøj 3 omgange i vaskemaskinen.....Tjek. Nu er det endeligt kommet ud og hænge på snoren, kun lidt tørt og halvkrøllet, men det blæser og småregner, så mon ikke det går.
    Den med madkasserne kan jeg også sætte flueben ved. Det var bare ikke på arbejde, men der lå 4 stk, i min bil.
    Mine nøgler til hoveddør og postkasse fandt jeg i skuffen med staniol, affaldsposer og bage- og madpapir....
    Rigtig god afslapning på sofaen.
    Jeg vil tage til Kalundborg Rocker. Tænker, at en eftermiddag i campingstol med god musik, et tæppe og en kold fadøl vil være sund:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, de fleste kan nikke genkendende til det og mange flere tanketorsk!
      Din eftermiddag lyder nu heller ikke dårligt - det er ikke altid søvn hjælper, nogen gange er "jeg"-tid bedre:-)
      Jeg er i hvert fald klar nu til aftenhygge med ungerne:-)

      Slet
  3. Jeg håber, du er blevet tanket op igen med energi!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anita - jeg er helt klar til en regnfuld sofa-søndag:-)

      Slet
  4. Det lyder til at være et tiltrængt hvil. Take care :-)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net