tirsdag den 9. januar 2018

Status på året 2017 ???

Ja, her er det jo ikke noget kønt syn, men jeg kan se, at mange gør status over året, der gik og sætter forventninger/håb op for året, der kommer. Så vil jeg også...

Det er måske en god ide, så der ligesom er en køreplan - der så kan ændres hen af vejen, når tiderne ændres 😁


Men 2017 var året, hvor
  • jeg fik den sjette diagnose for ryggen
  • jeg fik en paragraf 56 aftale på arbejde
  • jeg foretog mit livs aller sidste flyrejse
  • jeg rundede fem år (!!) uden en hel nats søvn og dermed var/er konstant træt
  • jeg fik en diagnose for central nerve systemet
  • det for alvor gik op for ungerne, at jeg er kronisk smertepatient (lort!)
Der absolut også gode minder for 2017, men det er ikke dem, der først kommer til mig, når jeg skal opsummere året.

Til gengæld kan det kun blive et bedre 2018 - det er jeg sikker på.

Så 2018 bliver året, hvor
  • jeg (sammen med den regionale smerteklinik) finder den rigtige medicin, som gør smerterne tålelige (de forsvinder aldrig)
  • jeg ikke vågner 8-12 gange i løbet af en nat, men sover hele natten igennem
  • jeg ikke er konstant træt
  • får styr på central nerve systemet (helbredelse er ikke en mulighed)
  • ungerne ikke hele tiden er bekymrede for mig

2018 bliver også året, hvor
  • vi nupper endnu en konfirmation
  • manden til sommer runder et skarpt hjørne
  • vi nyder haven mere og slapper mere af
  • jeg viser et hav af kreative sysler frem
  • vi får en givtig køkkenhave, hvor ukrudtet ikke fylder mere end selve planterne
  • jeg får læst mere end én skønlitteratur bog
  • vi forhåbentlig får kattekillinger igen

Så jeg glæder mig faktisk til 2018 - det kan kun blive bedre - og det er da slet ikke så tosset endda....

(medynk frabedes - det er ikke så motiverende)

2 kommentarer:

  1. Konfirmation igen? Har det ikke lige været? Tiden går bare så hurtigt altså... Jeg krydser fingre for boglæsning og korrekt medicin. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jooo det føles i hvert fald sådan - men der er også kun 23 måneder mellem de to store. Til gengæld går der så tre år, inden det er mindstemandens tur...:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net