mandag den 6. august 2018

Så starter rotteræset igen...

Fire ugers ferie er godt brugt - selv om jeg da sagtens kunne bruge et par uger mere...

Vi har faktisk ikke lavet en skid. Ungerne har bare trængt til at være hjemme - og ja, det har vi gamle nok egentligt også. Så udover en tur til Ribe, en tur til Baboon City og KFC i Herning og besøg hos bedsteforældre, har vi faktisk kun været uden for matriklen, når vi skulle proviantere...

Selvfølgelig har vi haft en TO DO liste, men det blev hurtigt til en CAN DO liste. Mange af de projekter, vi har pt, kræver noget andet vejr end tørke.

Og selv om vi ikke rigtig har fået lavet noget, så er jeg for første gang i mange år helt klar til at starte på arbejde igen. Vi får en helt anden hverdag end vi er vant til, når alle kommer i gang, men det vender jeg tilbage på et senere tidspunkt.

Og jeg skal også nok vise de projekter - store og små - som vi faktisk nåede.

Men det blev i hvert fire uger med masser af strik for mine arme har samarbejdet med mig - og jeg fik også gang i symaskinen igen 😊

Og jeg er kommet dertil at strikning ikke bare er tidspilde, når man nu kunne lave noget andet, men faktisk er afslapning - selv midt på dagen...


Faktisk så har jeg strikket så meget, at selv en god creme ikke kan hjælpe...


4 kommentarer:

  1. Ih, hvor lyder det skønt! Dejligt med tid til at strikke. Jeg vil også snart i gang med at strikke igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også dejligt:-)
      I lange perioder har jeg nemlig ikke kræfter til det i arme og hænder, så det gælder om at udnytte tiden, når jeg endelig kan :-)
      Op på pindene med dig....

      Slet
  2. Dejligt med så afslappende ferie 😊 kh Birgitte

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net