onsdag den 16. december 2020

For pokker da...

Som om det ikke var nok, at helbredet halter disse dage, så ramte nedlukningen også vores landsdel.

Det betyder ikke noget som sådan for mig, da jeg allerede arbejder hjemmefra, men jeg er ked af det på vegne af nogle af mine kollegaer, for hvem det er rart at komme hjemmefra og på arbejde.

Derudover betyder det, at husets to teenager skal undervises online de sidste fire dage inden juleferien. Midter teenager kommer fredag hjem fra efterskolen og er derfor ikke ramt.

På den positive side så behøver jeg ikke bekymre mig om, at ældste teenager mandag og tirsdag i næste uge skal være sammen med en masse unge på gymnasiet, som har festet hele weekenden. Dermed kan jeg slippe den frygt for smitte, for jeg synes godt nok, at der mangler nogle (voksne) forældre til hans klassekammerater. Så det er mega positivt, så bliver julen ikke generet af uvidenhed.

Men ellers er der ikke så meget positivt for tiden - men min julerose står flot...

2 kommentarer:

  1. Ja, det er strenge tider pt, men håber at det hjælper på smitte antallet. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare det hjælper. Også de sidste nye tiltage. Jeg synes, det er lidt voldsomt lige nu - altså smittetallene, desværre...

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net