onsdag den 12. april 2017

Når planlægning er hyggelig...

Når nu vejret ikke helt er på min (have-) side, så er det jo godt, at der stadig er ting at gøre indendørs.

Så som planlægning af køkkenhavens bede. I år er jeg ikke begrænset af sædskift, da vi jo har skiftet jorden i alle kasser uden blivende frugtbuske. Så er det lidt lettere.

Til gengæld er der også nogle frø til pyntegræsser og bunddække, som skal i jorden. Det er vist på tide. Så når køkkenhaveplanen er på plads, må jeg vist hellere komme i gang med det...








Oversigten over køkkenhaven samt over vores frugttræer hænger på skabslågen i kontoret. Så er det let lige at skabe et overblik.



søndag den 9. april 2017

Så er vi ligesom i gang...

Så er påskeferien igang. Og den står på havearbejde...

Eller det vil sige, for nogen af os. Manden skal arbejde, midtermanden stikker af på ferie mandag til fredag (mon han kendte mine planer 😁) og teenageren skal volley påske camp fra torsdag til lørdag.

Men de dage, hvor de er hjemme, skal vi alle i haven. Ellers må mindstemanden og jeg holde skansen, det er vi heldigvis gode til 😁

Vi fik (endelig) tømt de to små bede for resterne af bønnerne og fyldt kompost jord på, så de er klar.
Og jeg fik endelig bar jord at se på - elsker det...



Rabarberne blev flyttet i ny kasse og delt lidt op. Jeg har tjekket med min plante-pusher, og det var okay at gøre det nu. Jeg havde nu nok taget chancen alligevel...



De to gamle jordbærbede, som ikke blev gjort rent i efteråret, blev befriet for visne blade og ukrudt. Og jeg fik endnu engang små nye jordbær planter til rådighed.



Bedet med tranebær blev fyldt op med spagnum, og midstemanden nød at sjaske med vand. Så kan vi godt få købt de sidste seks tranebær planter, så bedet er fyldt op...


Teenageren fik kørt møg kørt i et af de tømte bede og nåede næsten at fylde det op med jord. Resten når han i dag, mens hen forhåbentlig når endnu et bed. Derefter står den igen på tømning af højbede, inden der skal fyldes på igen...


fredag den 7. april 2017

tirsdag den 4. april 2017

Det bliver til lidt...

Det er ikke med de store armbevægelser, jeg er i haven. Men lidt har også ret.

Lige pt. handler det mest op, at manden skal have tømt de sidste højbede i køkkenhaven, så de kan blive fyldt igen, og der kan blive sået/plantet.

Jeg har lavet en plan over, hvilke højbede der skal tømmes - men når han ikke kigger på den, ja så må han indse, at det kun giver flere kasser at tømme. Og jeg mistede et jordbærbed.

Godt vi lavede mange baby jordbærplanter i efteråret....

Jeg har dog fået fyldt et bed op med spagnum, vandet og vandet og vandet og vandet....

Og nu har tranebærrene skiftet kasse - eller i hvert fald de fleste af dem. Jeg havde simpelthen ikke nok spagnum til kassen, så manden må afsted i løbet af ugen...




Aronia buskene er fulde af knopper, selv om det er svært at se på billedet...


Jordskokkerne har fået lidt topdressing, da kattene har været hårde ved dem. Men de kommer jo heldigvis igen, hvilket er godt, da drengene elsker både jordskokkesuppe og jordskokkechips...


Der er heldigvis mange baby jordbærplanter at tage af...


Solbærbuskene er fulde af knopper...



Det er svært at se, men der er fuld gang i det ene blåbær bed - det andet bed er lidt langsommere...


Vi overvejer stadig, om vi skal pille kalve skiltet ned - og i så fald, hvad der så skal ske med marken, hvor de gik...


Og mine jordbærplanter, ja de ligger som fyld i den gamle sandkasse, hvor der skal fyldes op med jord og sås græsplæne.

Jeg har reddet dem, jeg kunne....



søndag den 2. april 2017

Nyt på terrassen...

Manden min har været så sød at forære mig nogle treller til at lave plante bænke med på terrassen.

Han kunne huske fra sidste sommer, at jeg syntes, det var besværligt, at alle krukker bare stod på terrassen.

Det var svært at se blomsterne ordentligt, at komme til at vande dem og at feje mellem dem, var umuligt.

Så vupti - nu er der lavet plante bænke - og jeg elsker dem. Tror faktisk godt jeg kan finde plads til et par mere....

Det er langt fra alle krukker, der er kommet frem endnu - men de skal nok blive fyldte inden længe...







Nettet er kun på krukken, så længe løgene ikke er kommet rigtig op. Krukker med bar jord tiltrækker nemlig katte...


Denne krukke nænner jeg ikke rigtig at plante i - synes mønstret er så fint...





Og havestolene er kommet ud. Nu mangler grillen bare - og den kommer frem i påsken...



Sådan er udsigten fra sofaen i køkkenet - og jeg nyder det...



Bedet med storkenæb har fået topdressing på. Nu mangler jeg blot at supplere op med nogle flere. Der mangler ligesom nogen, siden vi fjernede den udgåede magnolie...


Man kan nærmest se hvor meget de gror i løbet af dagen. De stornyder det varme vejr...



Og resten af krukkerne - eller i hvert fald dem der er noget i - ja de står i gårdspladsen, hvor der er sol og ikke mindst læ og venter...


torsdag den 30. marts 2017

Madplaner uge 14 og 15

Så er endnu et par ugers madplaner klar. Vi er gået over til en lidt anden måde at lave planerne på. Jeg har altid handlet stort ind én gang om ugen, og det er om fredagen.

Derfor laver vi nu planerne om torsdagen efter aftensmaden, så ungerne har mulighed for at være med. Det betyder samtidig, at de torsdag eftermiddag kan findes på køkkengulvet, hvor de kigger den ene kogebog efter den anden igennem. Men det betyder også, at alle mand (unge) bakker op om planen på en anden måde end tidligere. Og jeg slipper for det i weekenderne.

Uge 15 er påskeugen, og da vi endnu ikke helt har lagt planerne fast for helligdagene, er det ikke besluttet, hvad menuen skal være de dage...


uge 14/2017
mandag - græske frikadeller, ris og tzatziki
tirsdag - rugbrød / rester
onsdag - tomatsuppe med suppehorn og hjemmebagt focaccia
torsdag - pasta med skinke og ærter *
fredag - hjemmelavede hotdog
lørdag - tun i butterdej
søndag - hjemmelavede fiskeburger

uge 15/2017
mandag - svensk pølseret / Mit kokkeri
tirsdag - rugbrød / rester
onsdag - vi griller (kød, kartofler, salat og brød)
torsdag - ?
fredag - ?
lørdag - ?
søndag - ?

Opskrifter markeret med * kan findes her.

Efter nogle opskrifter er der noteret, hvor opskriften kan findes.