Roserne blomstrede - lidt...

Som lovet tidligere ville jeg vise, når de nye roser blomstrede.

Og der har været enkelte roser i år. De tolv rhapsody in blue har haft flest blomster - og de passer godt til høstanemonerne...

Kronprisse Mary roserne har haft nogle blomster, mens Astrid Lingren roserne ikke har blomstret i år. Det så ud til, at knopperne visnede hen som små, selv om der blev vandet i gennem...

Så kommer de nok næste år...

Lavendlerne (de hvide "prikker" er sommerfugle) har til gengæld nydt varme...

Så starter rotteræset igen...

Fire ugers ferie er godt brugt - selv om jeg da sagtens kunne bruge et par uger mere...

Vi har faktisk ikke lavet en skid. Ungerne har bare trængt til at være hjemme - og ja, det har vi gamle nok egentligt også. Så udover en tur til Ribe, en tur til Baboon City og KFC i Herning og besøg hos bedsteforældre, har vi faktisk kun været uden for matriklen, når vi skulle proviantere...

Selvfølgelig har vi haft en TO DO liste, men det blev hurtigt til en CAN DO liste. Mange af de projekter, vi har pt, kræver noget andet vejr end tørke.

Og selv om vi ikke rigtig har fået lavet noget, så er jeg for første gang i mange år helt klar til at starte på arbejde igen. Vi får en helt anden hverdag end vi er vant til, når alle kommer i gang, men det vender jeg tilbage på et senere tidspunkt.

Og jeg skal også nok vise de projekter - store og små - som vi faktisk nåede.

Men det blev i hvert fire uger med masser af strik for mine arme har samarbejdet med mig - og jeg fik også gang i symaskinen igen 😊

Og jeg er kommet dertil at strikning ikke bare er tidspilde, når man nu kunne lave noget andet, men faktisk er afslapning - selv midt på dagen...

Faktisk så har jeg strikket så meget, at selv en god creme ikke kan hjælpe...

Nysgerrige som bare pokker...

Høsten i køkkenhaven er, som tidligere nævnt, mindre end normalt, da vi ikke vander.

Løgene er høstet - nogle enkelte er endnu ikke klar. Til gengæld er der fuld udbytte, for vi har høstet, hvad vi har sat.

Og  selv om vi høster løg hver eneste år - ja, så er de altså bare spændende for nysgerrige katte...

Høst fra køkkenhaven - trods varmen...

Den varme sommer har desværre gjort høsten i køkkenhaven minimal.

Især majs og hindbær har haft det varmt, og vi har med vilje ikke vandet, da vi slet ikke vil kunne følge med varmen. Så det vil være spild af vand.

Men de andre bærbuske har givet masser af bær, ligesom solsikkerne er mere end tre meter høje og med store blomster.

Broccoli er vi fået nogle stykker af, men heller ikke kålene har syntes godt om varmen...

Men masser af ribs...

Som er lavet til både ribsmarmelade og ribssaft...

Og også solbærene og solstikkene har der været masser af.

Det er lavet til solbærsaft og solstikmarmelade...

Squash af forskellig art er lige på trapperne, og ungerne tjekker dagligt, om de er klar. Der er nemlig ikke noget bedre end grillet squash...

Vi høster, hvad vi kan, og håber, at de kommende somre er knap så varme og lidt mere våde...

Hilsen fra sommerlandet...

En ting er sikkert hver sommerferie - og i december måned.

Vi skal en tur til Ribe. Jeg vil gerne ose/shoppe lidt i de små butikker og drengene, ja, der er et pizzaria, som bare skal besøges...

Der er skønt med al den vand under gaderne, men varmen havde sat sit grimme aftryk på det...

Og pizzariaet er ikke værst og den lokale øl heller ikke... 🍕🍺

Og så kan man jo ikke være i Ribe uden at få en vaffel med is...🍨

Det blev dog ikke til så meget shoppen i år - måske jeg skulle smutte en til tur dertil uden unger...

Så er vi halvvejs...

Med ferien her på matriklen...

Ungerne har holdt ferie i tre uger og har tre uger igen - i hvert fald ældste teenager. De to små har et par dage mere.

Jeg selv har nydt to varme og tørre uger - og har to endnu. Manden har også to uger endnu.

Varmen er fint - jeg nyder gerne skyggen, men vores haveprojekter er gået lidt i stå. Jorden er så tør, at vi ikke kan arbejde med den.

Og selv om vi fejer terrassen hver dag, så ligner det konstant efterår.

Jeg elsker at gå i bare tæer, men græsset er så tørt, at det faktisk ikke er behageligt at gå på...

Må jeg ikke bede om lidt regn...  ⛆

 - bare en dags tid med stille, konstant regn, så jorden kan følge med. 

Det er okay med mig - og sikker en masse andre. Og varmen må gerne være der imens eller komme igen bagefter... 🌞

Så blev det ferietid...

Og det var som tidligere nævnt vældig tiltrængt.

Den sidste uges tid er gået med at arbejde, spise og sove - hverken mere eller mindre...

Så i går stod den på vasketøj - i store mængder. Ældste teenager kom hjem fra volley camp i torsdag og mindstemanden kom i går hjem fra en uge hos mormor og morfar, og selv om mormor havde vasket, ja så var vasketønderne mere end fyldt.

Derudover fandt jeg min skrivebord igen. Alt er bare røget derind, så det var tiltrængt. Jeg hader et rodet skrivebord.

Og så fik "jeg" lavet en liste over feriens projekter herhjemme. Det er blandt andet noget med en "ny" entre, fortsættelse af byggeriet på skuret, nedrivning af gammelt hønsehus/maskinhus og fjernelse af tilgroet sandkasse og ditto rund terrasse. Dertil kommer alle de små projekter som der jo altid er.

Nå ja, så forsøgte vi at få ungerne til at finde på noget, de gerne vil i ferien, men det er ikke så nemt. De vil aller helst bare være hjemme. Men vi skal nu også på nogle dagsture - om de vil eller ej...

Men vi skal også lave ingenting - de trænger vi alle til.

I dag er vist sådan en dag - for manden har endnu en uges arbejde, inden han tilslutter sig ferieholdet.

Så nu vil jeg finde en bog eller lidt sytøj og så kravle i skygge udenfor. Min hovedpine er nemlig forsvundet, hvilket er skønt - især fordi smerteklinikken har fordoblet dosis af den mistænkte medicin. Så nu krydser jeg finger...

Det hiver tænder ud...

Weekenden var tiltrængt...

Nu er huset næsten tomt - ældstebarnet til volleycamp, mindstemanden på ferie hos mormor og morfar og manden på arbejde siden i går eftermiddags.

Jeg har tilbragt weekenden på langs. Hovedpine (dog ikke migræne) har været en følgesvend de sidste par uger - værre og værre med tiden.

Smerteklinikken siger, at det er bivirkning af ny medicin, og det forsvinder, når kroppen har vendet sig til det. Jeg håber - for endelig har jeg fået noget medicin, som faktisk virker til at tage toppen af smerterne.

Jeg selv mistænker det også for at være kroppens måde at sige, at den trænger til ferie...

Og jeg heldigvis kan jeg se lyset for enden af tunnelen, mens jeg nyder at arbejdet er gået i feriemode - og at jeg kan få bugt med de sager, som har ligget lidt for længe.

Måske det også hjælpen på hovedpinen...

Men indtil da, lægger jeg mig lidt sammen med katten - på næsten samme måde...

Det var det...

Eller i hvert fald for nogen.

Skoleåret slutter i dag, og ferien står for døren.

Tiltrængt, hvis man spørger ungerne. Og jeg synes faktisk, at de sidste par uger har været hårde ved ungerne. Det er kommet nogle uger før i år, men det er vel den mere og mere pressede skoledag, som trykker.

Nu skal jeg så lige arbejde en uge mere (manden to), før vi holder ferie. Det er okay.

Den store tager på volley camp næste uge, mens mindstemanden holder ferie hos mormor og morfar. Den mellemste har valgt at holde fri fra alle og bare være selv hjemme. Det tror jeg, bliver godt for ham...

Blomsten har intet med emnet at gøre, jeg synes bare, den er pæn 😏

Jeg kan godt lide stemningen på arbejde, når folk holder ferie. Ikke fordi vi ikke laver noget, faktisk tror jeg, de fleste synes, vi når mere, når telefonerne ikke kimer hele tiden.

Og så kan man nå at rydde lidt op og ordne de sager, som bare konstant ligger og venter på behandling.

Så kom de i jorden...

Altså Rhapsody in blue, Kronprinsesse Mary og Astrid Lindgren.

Ja okay, det er selvfølgelig et par dage/uger siden, men nu ser de da ud af noget. Mere grønne end de pinde vi satte i jorden...

Det var jo de roser, som vi købte af en dame, der lige kom forbi...

Phapsody in blue kom først i jorden og er kommet op gennem høstanemonerne. De har også allerede knopper (og lus)...

Der gik lige lidt længere tid, inden Mary og Astrid kom i bedet med dværg syrenerne. De er knap så langt, men jeg håber da, der kommer blomst i dem i år.

Men ellers har vi jo noget at glæde os til - til næste år...

Er det kålens år...?

Det tænker jeg - i hvert fald her på matriklen.

De bitte små planter er med lynets hast blevet så store, at det er for sent at sætte net over. Hvis larverne kommer, så er de nu allerede i jorden...

Håber det ikke er tilfældet - for sikke nogle kålplanter 😍

I øverste kasse er det grønkål og blomkål, nederste kasse er det rødkål og hvidkål - og så lige en enkelt grønkålsplante af en eller anden årsag 😕

Spidskålene er også enorme...

Til gengæld er det ikke bønnernes år...

De plejer at være meget større på nuværende tidspunkt, men forhåbentligt indhenter de det.

Slut med udbrydere...

Vores nye beboere viste sig jo at være nogle værre udbrydere. Ikke over hegnet - nej, nej de gravede sig ud under hegnet. 

Desværre kunne de ikke selv finde ind igen, så det er ikke smart, når man bor på landet og ind i mellem ser Mikkel ræv i området.

Vi købte for længe siden forskellige kaprifolier til at plante op af hegnet, og for et stykke tid siden, fik ungerne og jeg lavet kant rundt om hønsegården, så udbryderne ikke kan komme ud. Samtidig plantede vi i små jern buer.

Og planterne har næsten alle fået godt fat...

Nu venter så kanten langs stalden - men det bliver ikke lige foreløbig - men gerne i år...😉

Nu mangler vi så bare at græsset begynder at gro, så ukrudtet får noget konkurrence...

Vi har lagt lidt mindre flis på bedene, så kattene ikke fristes til at gøde...

Stien fra træ-terrassen ender her - med mindre man går bagom hønsegården - med et par fliser, så det er muligt at køre ud og ind med trillebør...

Under døren har vi lagt et par fliser, så de ikke smutter under døren. De har allerede rodet så meget i jorden, at fliserne er godt dækket af jord...