Elefant graviditet...

"En elefant er gravid i knap to år og er det pattedyr, der er drægtigt i længst tid".

Næst derefter kommer vores kat. Vi har ventet læææænge på de killinger. De andre gange har hun været mega hurtigt - fra vi tog pillerne fra hende - til hun havde et kuld.

Men ikke denne gang - vi har faktisk ventet på dem siden midt i juni.

Billedet herunder er taget 25. juli, og maven er gigantisk. Og hun var ikke så let til bens.

Billederne herunder er taget 4. august...

Og maven er endnu større...

Og endelig - gemt i en kurv i en kasse - som ved alle tre familieforøgelser - ligger hun nu...

Natten til onsdag kom tre røde og en sortbroget killing til verden. Pæne i størrelsen og ganske livlige. Hun har tidligere opfostret en og tre, så med fire har hun poterne fulde...

Og ungerne plager allerede for at beholde dem alle. Det kommer ikke til at ske.
Men mon ikke vi kan finde nye hjem til dem - helt røde katte er ofte eftertragtede...

Skolestart og nye tider...

I dag begynder skolerne her i kommunen igen efter en lang sommerferie. Og nu hedder det 5. og 8. klasse...

Så klokken 7 cyklede mindste teenager mod skolebussen, mens jeg afleverede mindstemanden klokken 8 i skolen. Og nej, de går ikke på samme skole.

Her skifter de nemlig fra grundskolen til en større skole, når de begynder i 7. klasse.

Og den tomme skoletaske krog tilhører ældste teenager. Han begyndte jo på efterskole i søndags.

Så her er tomt - på flere måder...

Og her bliver faktisk mere tomt i hverdagene. For manden begyndte inden sommerferien på nyt arbejde, som - i løbet af kort tid - betyder, at han ikke er hjemme i hverdagene.

Så fra fem til tre - det kræver sin tilvænning - for alle.

Men alle har det fint med det. Vi har jo aldrig som familie været vant til, at manden har haft 8-16 jobs, og når det er noget manden gerne vil, så støtter vi alle op om det.

Og vi har da lige et par måneder til at vende os til det - inden vinteren og de mørke tider sætter ind...

Nope, jeg vrælede ikke...

I dag har vi afleveret ældste arving på efterskole.

Det har vi alle glædet os til...

Manden og jeg fordi vi tror, det er rigtig godt for ham - og hans brødre fordi han ind i mellem fylder meget. Og han selv har glædet sig til det hele, men nok også til at slippe for hans emsige forældre.

Det siges, at teenagere skal hade os forældre mindst en gang om dagen, for ellers gør vi det ikke ordentligt - hold op, vi gode forældre så...

Efter at have været tilmeldt og optaget på fire efterskole, stod valget til sidst mellem SE og ISI. Og da han gerne vil andet end kun volley, f.eks tage jagttegn, så faldt valget på SE i Bramming.

Først senere gik det op for ham, at det er en kristen efterskole, men det tager han helt cool, mens manden og jeg tænker, at det bestemt ikke skader...

Nu er vi så spændt på, hvad han siger til det. Men da vi kender ham, hører vi kun fra ham, hvis der er problemer - ellers ser vi ham, når han er hjemme på weekend.

Det er jo drengen, som hver gang han tager på volley camp, bliver bedt om at sende én sms dagligt, så vi ved, at han er i live. Og så sender han en sms, hvor der står: i live....

Så noget særlig kommunikation forventer vi ikke - men pyt, det er et godt tegn...

Kattene lider også...

Det er ikke kun os mennesker, der har lidt/lider denne sommer. Det gør alle dyr selvfølgelig også...

Og det har givet nogle sjove oplevelser med kattene i huset - eller rettere uden for. Det er bestemt ikke alle stillinger, der kan være lige behagelige. Men nu er jeg selvfølgelig heller ikke kat - så det kan jeg nok ikke bedømme...

Roserne blomstrede - lidt...

Som lovet tidligere ville jeg vise, når de nye roser blomstrede.

Og der har været enkelte roser i år. De tolv rhapsody in blue har haft flest blomster - og de passer godt til høstanemonerne...

Kronprisse Mary roserne har haft nogle blomster, mens Astrid Lingren roserne ikke har blomstret i år. Det så ud til, at knopperne visnede hen som små, selv om der blev vandet i gennem...

Så kommer de nok næste år...

Lavendlerne (de hvide "prikker" er sommerfugle) har til gengæld nydt varme...

Så starter rotteræset igen...

Fire ugers ferie er godt brugt - selv om jeg da sagtens kunne bruge et par uger mere...

Vi har faktisk ikke lavet en skid. Ungerne har bare trængt til at være hjemme - og ja, det har vi gamle nok egentligt også. Så udover en tur til Ribe, en tur til Baboon City og KFC i Herning og besøg hos bedsteforældre, har vi faktisk kun været uden for matriklen, når vi skulle proviantere...

Selvfølgelig har vi haft en TO DO liste, men det blev hurtigt til en CAN DO liste. Mange af de projekter, vi har pt, kræver noget andet vejr end tørke.

Og selv om vi ikke rigtig har fået lavet noget, så er jeg for første gang i mange år helt klar til at starte på arbejde igen. Vi får en helt anden hverdag end vi er vant til, når alle kommer i gang, men det vender jeg tilbage på et senere tidspunkt.

Og jeg skal også nok vise de projekter - store og små - som vi faktisk nåede.

Men det blev i hvert fire uger med masser af strik for mine arme har samarbejdet med mig - og jeg fik også gang i symaskinen igen 😊

Og jeg er kommet dertil at strikning ikke bare er tidspilde, når man nu kunne lave noget andet, men faktisk er afslapning - selv midt på dagen...

Faktisk så har jeg strikket så meget, at selv en god creme ikke kan hjælpe...

Nysgerrige som bare pokker...

Høsten i køkkenhaven er, som tidligere nævnt, mindre end normalt, da vi ikke vander.

Løgene er høstet - nogle enkelte er endnu ikke klar. Til gengæld er der fuld udbytte, for vi har høstet, hvad vi har sat.

Og  selv om vi høster løg hver eneste år - ja, så er de altså bare spændende for nysgerrige katte...

Høst fra køkkenhaven - trods varmen...

Den varme sommer har desværre gjort høsten i køkkenhaven minimal.

Især majs og hindbær har haft det varmt, og vi har med vilje ikke vandet, da vi slet ikke vil kunne følge med varmen. Så det vil være spild af vand.

Men de andre bærbuske har givet masser af bær, ligesom solsikkerne er mere end tre meter høje og med store blomster.

Broccoli er vi fået nogle stykker af, men heller ikke kålene har syntes godt om varmen...

Men masser af ribs...

Som er lavet til både ribsmarmelade og ribssaft...

Og også solbærene og solstikkene har der været masser af.

Det er lavet til solbærsaft og solstikmarmelade...

Squash af forskellig art er lige på trapperne, og ungerne tjekker dagligt, om de er klar. Der er nemlig ikke noget bedre end grillet squash...

Vi høster, hvad vi kan, og håber, at de kommende somre er knap så varme og lidt mere våde...

Hilsen fra sommerlandet...

En ting er sikkert hver sommerferie - og i december måned.

Vi skal en tur til Ribe. Jeg vil gerne ose/shoppe lidt i de små butikker og drengene, ja, der er et pizzaria, som bare skal besøges...

Der er skønt med al den vand under gaderne, men varmen havde sat sit grimme aftryk på det...

Og pizzariaet er ikke værst og den lokale øl heller ikke... 🍕🍺

Og så kan man jo ikke være i Ribe uden at få en vaffel med is...🍨

Det blev dog ikke til så meget shoppen i år - måske jeg skulle smutte en til tur dertil uden unger...

Så er vi halvvejs...

Med ferien her på matriklen...

Ungerne har holdt ferie i tre uger og har tre uger igen - i hvert fald ældste teenager. De to små har et par dage mere.

Jeg selv har nydt to varme og tørre uger - og har to endnu. Manden har også to uger endnu.

Varmen er fint - jeg nyder gerne skyggen, men vores haveprojekter er gået lidt i stå. Jorden er så tør, at vi ikke kan arbejde med den.

Og selv om vi fejer terrassen hver dag, så ligner det konstant efterår.

Jeg elsker at gå i bare tæer, men græsset er så tørt, at det faktisk ikke er behageligt at gå på...

Må jeg ikke bede om lidt regn...  ⛆

 - bare en dags tid med stille, konstant regn, så jorden kan følge med. 

Det er okay med mig - og sikker en masse andre. Og varmen må gerne være der imens eller komme igen bagefter... 🌞

Så blev det ferietid...

Og det var som tidligere nævnt vældig tiltrængt.

Den sidste uges tid er gået med at arbejde, spise og sove - hverken mere eller mindre...

Så i går stod den på vasketøj - i store mængder. Ældste teenager kom hjem fra volley camp i torsdag og mindstemanden kom i går hjem fra en uge hos mormor og morfar, og selv om mormor havde vasket, ja så var vasketønderne mere end fyldt.

Derudover fandt jeg min skrivebord igen. Alt er bare røget derind, så det var tiltrængt. Jeg hader et rodet skrivebord.

Og så fik "jeg" lavet en liste over feriens projekter herhjemme. Det er blandt andet noget med en "ny" entre, fortsættelse af byggeriet på skuret, nedrivning af gammelt hønsehus/maskinhus og fjernelse af tilgroet sandkasse og ditto rund terrasse. Dertil kommer alle de små projekter som der jo altid er.

Nå ja, så forsøgte vi at få ungerne til at finde på noget, de gerne vil i ferien, men det er ikke så nemt. De vil aller helst bare være hjemme. Men vi skal nu også på nogle dagsture - om de vil eller ej...

Men vi skal også lave ingenting - de trænger vi alle til.

I dag er vist sådan en dag - for manden har endnu en uges arbejde, inden han tilslutter sig ferieholdet.

Så nu vil jeg finde en bog eller lidt sytøj og så kravle i skygge udenfor. Min hovedpine er nemlig forsvundet, hvilket er skønt - især fordi smerteklinikken har fordoblet dosis af den mistænkte medicin. Så nu krydser jeg finger...

Det hiver tænder ud...

Weekenden var tiltrængt...

Nu er huset næsten tomt - ældstebarnet til volleycamp, mindstemanden på ferie hos mormor og morfar og manden på arbejde siden i går eftermiddags.

Jeg har tilbragt weekenden på langs. Hovedpine (dog ikke migræne) har været en følgesvend de sidste par uger - værre og værre med tiden.

Smerteklinikken siger, at det er bivirkning af ny medicin, og det forsvinder, når kroppen har vendet sig til det. Jeg håber - for endelig har jeg fået noget medicin, som faktisk virker til at tage toppen af smerterne.

Jeg selv mistænker det også for at være kroppens måde at sige, at den trænger til ferie...

Og jeg heldigvis kan jeg se lyset for enden af tunnelen, mens jeg nyder at arbejdet er gået i feriemode - og at jeg kan få bugt med de sager, som har ligget lidt for længe.

Måske det også hjælpen på hovedpinen...

Men indtil da, lægger jeg mig lidt sammen med katten - på næsten samme måde...