mandag den 16. marts 2020

De næste par uger...

Mindst, tænker jeg. Der er jeg hjemsendt som offentlig ansat for at arbejde hjemmefra.

Og det bliver herfra...



Her vil jeg sidde fire timer dagligt (delvist sygemeldt) og arbejde, mens ungerne laver lektier.

Lidt normalitet er vi nødt til at opretholde. Til ungernes store frustration har jeg meddelt at normale sengetider gælder i hjemsendelsestiden. Og så skal der frisk luft og fysisk aktivitet til - hver dag. I haven naturligvis, så det er glædeligt, at det lader til at blive mere tørvejr end regnvejr de næste dage...

Håber tiden går stærkt, for jeg savner allerede mine kollegaer - og nej, det er bare ikke det samme at skype med hinanden...


Heldigvis har jeg lidt forår lige ved siden af mig...

lørdag den 14. marts 2020

Tid til forårsrengøring...

Jeg tror, det er tid til at få noget af det gjort i køkkenhaven, som vi ikke kunne i efteråret på grund af regn.

Det betyder også, de forvoksede rødbeder og arm tykke gulerødder skal væk. Jeg troede faktisk, at de var rådnet væk i al regnen, men de er bare vokset og vokset hen over vinteren.

Mon ikke hønsene bliver glade...



Men rabarberne er begyndt at kigge op...


torsdag den 12. marts 2020

Ikke farveforskrækket...

Efter alt for mange hvide vægge gennem tiderne, fik jeg for et par år lokket et par blå vægge ind i stuen (i stueplan). Og for ikke så lang tid siden fik vi en blå køkkenvæg.

Nu er tiden kommet til stuen på første sal. Og der skal væggene jo ikke være blå - det vil da være for kedeligt...


Så jeg satser på håbets farve - bare meget dæmpet...

Tror det bliver godt- meget huleagtigt 😊

tirsdag den 10. marts 2020

Der er huller...

I vores græsplæne. Den ligner en ost..


Men der er faktisk en mening med galskaben...


Der er tale om noget af stykket langs vejen - ved siden af vores køkkenhave...



Vi vil have plantet noget læhegn med træer og buske beregnet til det - her ude på landet.


Og nu er der gravet græstørv af de første godt 100 steder, så vi er klar når planterne kommer - de er bestilt.

Forhåbentlig graver kattene ikke alt for meget i hullerne inden...


Serene skal vi have plantet helt ned til markoverkørslen, men der er jo et mindre problem lige for tiden.

søndag den 8. marts 2020

Hvad skal jeg så lave i dag...

Åhr jeg kom jo lige til at købe nogle hornvioler i fredags - bare et par stykker...



Så dem må jeg hellere få plantet.

Problemet er bare at alle krukker er fulde, så måske jeg er NØDT til at købe nogle flere...



fredag den 6. marts 2020

Ikke stormenes skyld...

Selv om vi godt nok har haft nogle storme i februar måned, så kan vi ikke give dem skylden for, at frugttræerne ligger på jorden. Revet op med rod...


Det er sporene i græsset vist også for tydelige til, at nogen kan bildes det ind.


Som nævnt tidligere skulle træerne væk. De er dog ikke alle bare rykket op. Flere er flyttet, så må vi se, om de overlever. Nogle har manden selv gravet op - de sidste større fik vi revet op med maskinkraft.

De fleste af træerne havde nemlig fået kræft, og det er der desværre ikke en kun mod, når vi taler om træer.


Nu mangler bare oprydningen, og så begynder det sjove...


onsdag den 4. marts 2020

Som alle andre...

Så har vi fået en sø på grunden.

Et lidt upraktisk sted, men sådan er det jo med naturen.


På den anden side af nedkørslen til marken ligger der en lille å. Vandet står egentligt ikke særlig højt i åen, men jeg tænker, at det er derfor, at vandet ikke forsvinder fra grøften. Eller også er det fordi underføringen under nedkørslen er stoppet til. Men det er ikke lige nu, man får kommunen til at se på det. De har travlt nok med alle de veje, der er oversvømmet.

Så indtil videre har vi sø...

fredag den 7. februar 2020

Ferie allerede igen...

Jeps, så er vi gået på en uges vinterferie.

I samme ombæring har jeg valgt at tage lidt ferie fra bloggen.

Vi ses om et par uger - god ferie til alle som er så heldige...


onsdag den 5. februar 2020

Det kribler alle vegne...

Det er godt tidligt, at det kribler i både have og fingre. Men tålmodighed er vist nødvendigt. Selv om lidt luge-arbejde vist ikke er af vejen.


Roserne er godt i gang. Det er i hvert fald for sent at klippe dem ned nu - det nænner jeg ikke...


Frugttræer godt i gang...


Jordbærbedeene skal snart renses, så de nye skud kan få luft...


Frugtbuske er i gang. Manden fik lige klippet hindbærbuskene ned. Sammen med et blårbærbed og to solbærbede. Buskene trængte simpelthen til beskæring, så det nåede han lige i går mellem to ture til Sverige...


Og kattene er i forårshumør og hopper rundt i haven sammen med os. På grund  af al regnen er stenmelet ikke vild hårdt, så når de vender rundt med 120 km i timen, så står det op med stenmel...


Sankthansurterne kigger frem...


Og vi har taget tulipan spandene ud fra stalden, så de forhåbentlig ikke bliver for ranglede...


Godt vi har en uges ferie lige om lidt. Håber det bliver vejr til lidt havearbejde. Bare lidt - nu hvor der er tid til at ligge på sofaen bagefter...

mandag den 3. februar 2020

Og jeg går straks i gang et andet sted...

Nu hvor stuen i stueplan har fået en overhandling, ja, så smutter jeg ovenpå.

Vi skal jo nødigt kede os...

Så jeg har med ungernes hjælp tømt de første skabe for børnebøger. En ordentlig stak skal sorteres, og de fleste skal sættes til salg.


Stuen er det eneste rum ovenpå, der stadig har glasvæv på væggene. Og det sejler bogstaveligt talt. Jeg tror bestemt ikke, at det er en professionel, som har sat den op.



Og så skal alle ledninger sættes fast, når der er kommet andet tapet og farve på...


Og så skal de sidste skabe tømmes...


Og dvd-reolerne skal væk. Det samme gælder de fleste film...


Det eneste, der generer mit øje, er hjørnet over trappen. Der er dæleme lagt ned...

Måske en prof skal klare det...


Og så skal dette hjørne ændres til noget helt andet.

Når jeg en gang kommer så langt...


lørdag den 1. februar 2020

Lige ved og næsten...

Så blev der malet og sofaen samlet igen.

I samme ombæring har jeg fundet noget ubleget lærred, som er hæftet, så det kan ligge over sofaen og stolen. Så behøver jeg ikke rende og jage kattene ned af sofaen. Nu kan de ligge der, og jeg kan fjerne stoffet, når vi skal være i stuen - vi bruger nemlig mest stuen på første sal. Endnu...

Jeg gad ikke tage stoffet af for at tage billeder, og Garfield har allerede indtaget sofaen...


Der er flyttet lidt rundt på møblerne, og så er plakaterne kommet op...



Og sofabordet er fjernet, og de små fra hjørnet er kommet frem...



Plakaterne er fundet på et par museums samt hos Engkjær Nordisk.




Både den seje kat, elefanten, byplakaten, genforeningen samt solsystemet er derfra...


Jeg skal dog lige på jagt efter endnu en plakat eller et par platter til at hænge under solsystemet...


Svigerforældrenes gamle bord er kommet ind i stuen med mandens konfirmationsbibel samt billed ovenpå...



Det har givet meget mere luft i stuen sådan her...