fredag den 1. november 2013

En efterårs favorit

En af familiens efterår favoritter er denne gryderet. Jeg ved egentlig ikke, hvor den er fra eller hvad den hedder, så vi kalder det noget så opfindsomt som: gryderet med bacon og cocktailpølser.

Jeg er ikke så vild med cocktailpølser, men det er prisen, hvis ungerne skal spise den - så sådan bliver det.

Vi får vilde ris til ofte sammen med kogt broccoli, men den glider også ned med kartoffelmos eller pasta.

 
Jeg kigger ikke på mængderne i opskriften, men for dem som helst vil have en opskrift at gå efter, kommer den her til 4 personer:

500 g hakket oksekød, 1 spsk olie, 1 hakket løg, 150 g bacontern, 150 g cocktailpølser, 1 dåse flåede tomater, 1 tsk oregano, salt og peber

Brun oksekødet i olien i en gryde og tag det op. Brun løget og bacon. Tilsæt kødet, flåede tomater og krydderier. Lad det simre 10 minutter. Dæmp varmen til under kogepunktet. Tilsæt cocktailpølser og lad dem varme med i 5 minutter. Server med ris, pasta eller kartoffelmos.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net