torsdag den 5. december 2013

Det var ikke det værd.....

I går kørte vi til Den blå planet. Vi havde hørt meget forskelligt om stedet - fra både rigtig kedelig til spændene og fascinerende.

Ungerne glædede sig helt vild. De har - op til flere gange - set udsendelserne med Sebastian Klein og Lars Olsen (direktøren for Den blå planet) hvor de flytter dyrene fra det gamle akvarium til det nye.

Måske forventede vi alle for meget, men det var ikke det værd. Bygningen er fantastisk, men indholdet noget jævnt. Det tog under tre timer at komme det hele igennem - og ja vi læste al informationen op til flere gange.

Og noget af tiden gik med et juleshow med en hammerhaj og fodring af dyrene i Oceantanken. Det sidste var med til, at besøget ikke var en komplet fiasko.

Her lidt billedspam fra det korte besøg - beklager de dårlige lysforhold på nogle af billederne:


Niklas var som sædvanlig den eneste, der skulle røre søstjerner, krabber og hvad der ellers var i vandet. Han kan også prale af, at have holdt en due (!) i armene på Rådhuspladsen:-)








Det er dog blot en model, der hænger i loftet:-)




På grund af den kommende storm afkorter vi besøget på Sjælland og kører tidligt hjem i dag - torsdag. Så vi er på vej hjemad, når du læser dette - vi skal bare ikke fanges på den forkerte side af broerne:-)

2 kommentarer:

  1. Jeg håber, I kommer godt over på den "rigtige" side af broerne. Jeg kan godt forstå, at I kører tidligt for at nå det.

    Jeg har ellers kun hørt positivt om "Den blå planet", men så fik jeg da også den anden vinkel med. Øv at I jeres forventninger ikke blev indfriede. Jeg kan huske, at jeg blev skuffet over "Den blå planet", dengang det hed "Danmarks Akvarium" engang for mange år siden, fordi jeg havde besøgt noget akvariehalløjsa i Hirtshals, som var noget mere spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi stod møg tidligt op og var faktisk hjemme allerede kl. 11.00. Det er nu rarest at være hjemme ved hus, udbygninger og dyr, når nu stormen tager til engang.

      Jeg forstod på ungernes bagsæde snak på vejen hjem, at de havde forventet mange flere bassiner med fisk og lignende i. De troede, det var større. Sådan går det desværre nogle gange:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net