onsdag den 29. januar 2014

Lidt mere styr på det...

Vi er så heldige at have en stor baggang/vaskerum - ja kært barn mange navne. Det er rigtigt skønt. Men samtidig er det også et rum med fire døre samt et teknik skab, så det er lidt svært at indrette. En ting er de mange jakke, men alle skoene man konstant falder over, har virkelig irriteret.

Så nu har vi købt et ordentligt skoskab. Det er meningen, at kommoderne og de små hylder over skal skiftes ud med højskabe til overtøj. Der kan nemlig ikke være ret meget i skufferne.

Før så skosituationen sådan ud (malerspanden holder døren i mangel af bedre):



 
Nu ser det sådan ud - alle sko samlet et sted:
 
 
Nu skal træsko og gummistøvler så bare lige ud på plads i garagen, hvor der faktisk er skoskabe til dem. Men det er nemt bare lige at smide.....
 
Hattehylden fandt vi på høloftet, da vi flyttede ind. Nu mangler jeg bare lige at male den hvid, men indtil jeg finder tiden, får den lov at hænge. 
 
 

Skabet er et Ikea skab, som ikke er så dybt som normalt. Og så havde de naturligvis kun 7 skohylder på lager, når jeg ville have 8. Så den sidste kommer med hjem næste gang, vi kommer af sted.

Nu mangler jeg så, udover maling af hattehylde, at skrive med dymo på hylderne, hvor hvilke sko skal stå - efter ordre fra ungerne, så de kan overskue det.

4 kommentarer:

  1. Åh, hvor jeg kender det! Og mine unger har dobbelt op af det meste fodtøj, fordi de har noget, de må ha' på i stalden og noget til skole - moren er lettere hysterisk med, at de ikke skal lugte af gris uden for matriklen ;-) - så det gælder også flyverdragter, regntøj og jakker! Men hvor det fylder og flyder. Vi forsøger at lave systemer og orden, men ak! Oven i kommer så cykel- og ridehjelme, ridestøvler og skoletasker. Lige nu glæder mig bare til, vi kan pakke vintertøjet væk, så må det da skabe lidt plads igen - tror jeg.
    God ide med et lukket skab, det giver nye muligheder for lidt orden på tingene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det samme her- dobbelt af alt. Her står sko og støvler til brug i stald og på matriklen dog i skoskabe ude i vores kæmpe garage. Det samme gælder flyverdragter og jakke til det. Jeg vil netop ikke have den skønne duft ind i huset:-)

      Slet
  2. Uh, hvor er det fint! Det med skoene er en evig kamp! Her bor vi efterhånden kun voksne, men min grænse for hvor mange sko der kan stå i vores meget lille vindfang er stadig meget lavere end de andres ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Er pladsen lille, fylder få par sko jo også meget. Her har vi egentligt nok gulvplads til masser af sko - jeg hader bare rodet. Og når alt har en plads, så kommer det oftere også på plads:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net