søndag den 1. juni 2014

Så er det op af bakke...

Back up - et velkendt fænomen - især når det mangler.

For et par uger siden mistede min bærbare computer forbindelsen til sin egen harddisk. Heldigvis var der garanti endnu, og for knap to uger siden kom den retur med ny harddisk.

Fred med det - jeg bruger USB nøgler og har kun back up på computeren. I mandag havde jeg - som altid - min USB nøgle med på arbejde. Og mens den sad i harddisken, kom min chef til at støde ind i den, så den knækkede. Og jeg havde ikke nået at få lavet back up på computeren!


Onsdag kom dommen fra computerfirmaet - printplade brækket - data kan ikke reddes...........

Mit liv - alt, vitterlig alt om alt og alle - er væk. I dag skal tiden bruges på at rekonstruere data om vores økonomi først og fremmest.

Vores billeder var ikke på den ødelagte, men jeg bytter gerne. For billederne er andre steder - så havde det bare været dem. Men nej nej - alt andet.....

Nu har jeg investeret i flere USB nøgler. Jeg har bandet og grædt færdig, og fra i dag har jeg en arbejds og to back up.

"Livrem og seler" bliver mit nye motto.....

12 kommentarer:

  1. Ååååh nej! Der er ikke noget værre, end at miste sine ting på den måde! Jeg kan godt forstå, du er grædefærdig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det tog lige et par tudeturen at komme over:-)

      Slet
  2. Surt, det er bare ikke sjovt at skulle lave alt om igen, 2 stk USB skulle være no, for du skifter bare hver gang du tager backup, så er der ikke så meget der kan gå tabt

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det bliver nok 2 USB - og så snakker manden om en ekstern harddisk:-)

      Slet
  3. Åh, du rører virkelig ved noget jeg kan få helt ondt i maven af! Jeg er ikke altid god til at have backup, og jeg tænker ofte at det bare ville være HELT VILDT ÆRGERLIGT hvis det hele forsvandt. For som du også beskriver: Man har jo nærmest hele sit liv i den computer!

    Godt at du er ovre bande/græde-fasen. Og godt at du nu har dobbelt backup :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det føles som hele livet - jeg kommer stadig i tanke om ting, som skal laves på ny!
      Eksempelvis er min køkkenhaveplan også væk, så nu er sædskifte en by i Rusland:-)

      Slet
  4. Åh, for dælen også ;-(
    Det er også sådan noget, som jeg frygter!
    Vi har en ekstern harddisk, og en gang imellem tager jeg billederne fra mine to memo-kort til kameraet og smider dem derover.
    Jeg tager også med jævne mellemrum en backup af mit usb-stik med dokumenter fra jobbet.
    En gang gik den ene af mapperne på usb-stikket i stykker - endda den med mine tyske materialer - og heldigvis havde jeg min backup, så det var begrænset, hvor meget jeg havde mistet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg troede desværre sådan noget kun skete for folk som ikke bekymrede sig om back-up.
      Jeg var kun uden back-up i 11 dage, og så skete det!
      Men det sker ikke igen - i morgen køber manden en ekstern harddisk, som yderligere back-up:-)

      Slet
  5. Jeg kan anbefale dig at supplere med online backup, i dag findes mange både gratis eller billige tilbud, jeg bruger dropbox.com og Google drive :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er også noget, der har været oppe og vende, men det er nok for avanceret for os-:)

      Slet
    2. Husk, man kan få hjælp til de ting man ikke har lært endnu ;)

      Slet
    3. Ja det er selvfølgelig også rigtigt-:)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net