mandag den 1. september 2014

Jeg glæder mig til fredag...

I dag slår mit hjerte hik - og vil nok gøre det konstant til fredag eftermiddag.

Ældstemanden er taget med klassen på lejrtur til Bornholm! Efter kun 3 uger i 6. klasse - vi andre var jo meget ældre - i hvert var jeg af sted sidst i 7. klasse - og vi var da også meget mere modne dengang.

Var vi ikke??

billede lånt her

Jeg under ham og hele klassen en super tur med masser af oplevelser. Men inderst inde ønsker jeg også bare, at det skal blive fredag, så han er hjemme igen.

Egoistisk - jeg ved det.

Der er bare så langt til Bornholm, hvis der sker noget. Men det gør der jo ikke, vel!

Og han bliver jo ikke væk i Tivoli ligesom i december sidste år, vel!

Må dagene gå stærk.....

10 kommentarer:

  1. :-) Ja må dagene gå stærk og må I begge få en dejlig uge der hvor I er!

    SvarSlet
  2. De er sendt rigtigt rigtigt godt afsted, og jeg har selvfølgelig taget en masse skønne billeder af vores 2 helt vidunderlige drenge :-D

    SvarSlet
  3. God tur til din søn! Og, Susanne, når man har børn (og her taler en erfaren mor med voksne børn) skal man hele tiden igennem de-dér oplevelser hvor man skal give slip på ungerne. Uh, det er svært, men det går for det meste godt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana. Det er vel sværest med den ældste - eller det håber jeg da-:)

      Slet
  4. Jeg var i hvert fald afsted i 5, 6,7 og 9. klasse - det var dengang, at skolerne havde penge på budgetterne......i 6. klasse var jeg på Bornholm:-)
    Men jeg kan nu godt følge dig;
    Mindsteteenageren er i morges sendt helt op i et hjørne af Nordjylland og kommer også først retur på fredag. Der er altså ret langt derop, her fra kanten af Vestsjælland.
    Jeg ved, at der er kompetente lærerer med og at ungerne får en fed tur, men det må alligevel også gerne blive fredag i en fart her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg ved alt det kloge. De klarer sig, der er gode lærer med, de får en oplevelse for livet...
      Men lad bare ugen gå hurtig, så vores unger kommer hjem igen-:)

      Slet
  5. Åh, kan sagtens følge dig! Jeg får nogle gange sådan et øjeblik...det kan være midt i en travl dag på jobbet - hvor jeg bare har lyst til at suse ud af døren og finde pigerne, så jeg kan have dem lige ved siden af mig....og kan sagtens se, at det ikke bliver nemmere jo større de bliver og jo mere de kan og skal på egen hånd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den kender jeg godt!
      Men jeg troede faktisk ikke, det ville være så svært at undvære ham - men her er for stille - selv om hans brødre prøver at opveje det-:)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net